Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Louis Antoine François de Paule, Hertug af Manon, sp. General, (1775-1832) - 3) Louis Berton des Balbes de Quiers, Hertug af Mahon, fr. Generalløjtnant {1718-96) - 4) Marie Gérard Louis Felix Rodrigue de Berton des Balbes, Hertug af Mahon, fr. General, (1782-1870) - crimen (lat.), Beskyldning, Forbrydelse. - Criminil, François Valentin, Marquis le Merchier, Oberst i den fr. Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence ( -1823) - Crinankanalen, Kanal i Skotland, 15 km lang, adskiller Halvøen Kintyre fra Argyll's Fastland - Crinoidea, se Sølillier. - Crin végétal, se Krølhaar, vegetabilsk. - Crioceras, en Slægt af Ammoniter, hvis Skal el er indrullet i Spiral - Crioceris, se Bladbiller. - Cripple Creek, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger ved den østlige Fod af Pikes Peak ved den lille Flod C. - Crisafulli, Henri, fr. dram. Forf. (1827-1900) - Crisfield, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 126 km SØ. f. Annapolis i Nærheden af Chesapeake Bugten - Crispalt, Bjerg i den vestlige Del af det schweiziske Kanton Graubünden, nær Kanton Uris Grænse - Crispi, Francesco, ital. Statsmand, (1819-1901)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delte han Skæbne med de Officerer, der havde
sluttet sig til den fr. Konge. Han udvistes af
Spanien og tog Bolig i Avignon, hvor han kom
i Besiddelse af nogle Godser, som hans Familie
havde besiddet før Revolutionen, og fik senere
en betydelig Sum af den Milliard, der tilstedes
de Emigrerede som Skadeserstatning.
3) Louis Berton des Balbes de
Quiers, Hertug af Mahon, fr. Generalløjtnant
(1718-96), traadte ind i den fr. Hær 1731, tjente
i Italien 1733-36, udnævntes 1738 til
Regimentschef og deltog 1742 med Udmærkelse i
Felttoget i Bayern. 1744 ansattes han ved
Mosel-Hæren og bidrog i høj Grad til Sejrene ved
Fontenay og Mesle 1745, i hvilket Aar han
udnævntes til Brigadegeneral og efter Indtagelsen
af Namur til Marskal 1746. Under Syvaarskrigen
blev han Generalløjtnant, udmærkede sig særlig
ved Lippstadt, Weissenfels og Rosbach, hvor
han saaredes. P. Gr. a. Uoverensstemmelser med
det fr. Krigsministerium gik C. 1762 i sp.
Tjeneste og fik 1781 Ledelsen af Ekspeditionen
mod Minorca. Han underkastede sig denne Ø
1782 og fik Titlen Hertug af Mahon. Efter
Belejringen af Gibraltar, hvor C. førte den fr.-sp.
Hær, blev han 1783 Generalkaptajn i Valencia
og Murcia. C. udgav 1791 i Paris sine meget
indholdsrige Mémoires militaires.
4) Marie Gérard Louis Félix
Rodrigue de Berton des Balbes, Hertug
af Mahon, fr. General, Søn af ovenn. F. F. D.
C. (1782-1870), deltog i Krigen i Spanien 1823
og førte Avantgarden ved Indtoget i Madrid.
Efter at have været med til Ekspeditionen i
Andalusien vendte han tilbage til Frankrig som
Marskal og blev 1824 Generalløjtnant. 1820
indtraadte han i Pairskamret; han var den sidste
af Slægten C.
B. P. B.
crimen (lat.), Beskyldning, Forbrydelse, c.
bestialitatis, Omgængelse mod Naturen med Dyr,
c. fálsi, Falskforbrydelsen, c. majestatis ell. c.
læsæ majestatis, Majestætsforbrydelse,
Højforræderi.
P. J. J.
Criminil [fransk krimi’nil], François
Valentin, Marquis le Merchier,
Oberst i den fr. Hær og Staldmester hos
Grevinden af Provence (den senere fr. Konge
Ludvig XVIII’s Gemalinde), emigrerede 1791 og
bosatte sig ved Hamburg. Hans Godser i Artois
blev konfiskerede. 1796 ægtede han Caroline
Comtesse Schimmelmann fra Ahrensburg og døde 12.
Febr 1823. Hans to Sønner adopteredes af Grev
Fr. Reventlow til Emkendorf og optoges i den
danske Grevestand (se
Reventlow-Criminil).
H.-L.
Crinankanalen [’krinən-], Kanal i Skotland,
15 km lang, adskiller Halvøen Kintyre fra
Argyll’s Fastland og afgiver derved en direkte
Forbindelse mellem Glasgow og den til den
kaledoniske Kanal (s. d.) førende Loch Linnhe.
Paa dens Strækning findes 15 Sluser; den har en
Middelbredde af 7,3 m og en Dybde af 3,7 m.
J. M.-P.
Crinoidea, se Sølillier.
Crin végétal [’kræ-veзe’tal], se Krølhaar,
vegetabilsk.
Crioceras, en Slægt af Ammoniter, hvis Skal
vel er indrullet i Spiral, men uden at de enkelte
Vindinger berører hverandre. Overfladen bærer
kraftige Tværribber. C. forekommer vidt udbredt
i Aflejringer fra den ældre Del af Kridtperioden.
J. P. R.
Crioceris, se Bladbiller.
Cripple Creek [’krip£-’kri.k], By i U. S. A.,
Stat Colorado, ligger ved den østlige Fod af
Pikes Peak ved den lille Flod C. C., der er
Biflod til Arkansas, (1910) 6200 Indb. C. C. opstod
først 1891, da man i Omegnen havde opdaget
rige Guldlejer, hvis aarlige Udbytte steg fra
godt 2 Mill. Kr 1896 til 45 Mill. Kr 1902. Sidstn.
Aar skal C. C. have haft 35000 Indb., men senere
er den gaaet noget tilbage.
H. P. S.
Crisafulli [krizafyr’li], Henri, fr. dram.
Forf. (1827-1900), f. i Neapel, men studerede i
Paris og skrev en Række Dramaer og Komedier,
dels alene, dels med forsk. Medarbejdere;
nævnes kan César Borgia (1855), Marie Stuart en
Écosse (1856), Giroflé Girofla (1858), Le démon
du jeu (1863), La Chouanne (1867), L’idole
(1875), Les noces d’argent (1881), Une perle
(1882), Le bonnet de coton (1900) o. s. v.
Sammen med Gustave Aimard forfattede han en
Række Romaner, Les invisibles de Paris (5 Bd,
1866-67).
S. Ms.
Crisfield [’krisfi.£d], By i U. S. A., Stat
Maryland, ligger 126 km SØ. f. Annapolis i
Nærheden af Chesapeake Bugten. (1910) 3468
Indb. C. har Jernbane til Wilmington og driver
stor Handel med Østers.
H. P. S.
Crispalt, Bjerg i den vestlige Del af det
schweiziske Kanton Graubünden, nær Kanton
Uris Grænse, hører til en sydvestlig Udløber af
Glarusalperne og naar 3080 m o. H. V. f. C.
naar Piz Giuf 3098 m.
G. Ht.
Crispi, Francesco, ital. Statsmand, f. 4.
Oktbr 1819 i Ribera paa Sicilien (Prov. Girgenti),
d. 12. Aug. 1901, af albanesisk Byrd (en
Farbroder var Biskop for den gr.-unerede Kirke
paa Øen). Han blev tidlig Sagfører i
Palermo og 1846 i Neapel, men efter
Opstanden paa Sicilien Jan. 1848 vendte C.
tilbage til sin Fødeø, valgtes til dens
særlige Parlament og blev Generalsekretær i
dens Krigsministerium. Han blev derfor
landsforvist Maj 1849, drog først til Genua,
men udvistes 1853 som Tilhænger af Mazzini og
tog 1853-55 Ophold paa Malta; drog derfra til
Paris, hvor han ligeledes blev udvist 1858, og
endelig til London, hvor han nøje knyttede sig
til Mazzini. I dennes Ærinde gennemrejste han
1859 Sicilien for at undersøge Stemningen og
var Foraaret 1860 en af Hovedmændene for at
 |
| F. Crispi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
