- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
307

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crispus, Flavius Julius, Konstantin den Stores ældste Søn med Minervina, (300/7-326) - Crista (lat.: Kam) kaldes i Anatomien linieformede Ophøjninger paa forsk. Knogler (f. Eks. C. tibiæ, se Skinneben). - Cristallo, Monte, Bjergtinde i Dolomit-alperne i Sydtyrol, 3199 m høj - Cristatella, en Slægt af Ferskvandsmosdyr - Cristinos (sp.), d. s. s. Christinere. - Cristobalit er en Modifikation af Kiselsyre - Cristofali, se Cristofori. - Cristofori, Bartolommeo, ogsaa kaldet Cristofali, den egl. Opfinder af Pianofortet, (1653-1731) - Cristus (Christus), Petrus, nederlandsk Maler fra 15. Aarh. - Critchett, George, eng Øjenlæge, (1817-1882) - Crittenden, John Jordan, nordamerikansk Politiker (1787-1863)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirkefaderen Lactantius. Som ganske ung,
maaske endnu Barn, fik han Kommandoen i Gallien
og vandt Sejre over Franker og Alamaner samt
over Modkejseren Licinius (324). Han blev dræbt
af sin Fader i Pola (326), rimeligvis bagtalt af
sin Stifmoder Fausta.
H. H. R.

Crista (lat.: Kam) kaldes i Anatomien
linieformede Ophøjninger paa forsk. Knogler (f. Eks.
C. tibiæ, se Skinneben).
S. B.

Cristallo, Monte, Bjergtinde i
Dolomitalperne i Sydtyrol, 3199 m høj, med en lille
Gletscher og prægtig Udsigt. Det bestiges fra
Cortina d’Ampezzo ell. Schluderbacht (besteget
første Gang 1865).
G. Ht.

illustration placeholder
Cristatella


Cristatella, en Slægt af Ferskvandsmosdyr,
hvoraf en Art, C. mucedo, er udbredt over hele
Europa og ligeledes fundet i Danmark. Den
langstrakte, ormformede Koloni har en flad,
saalformet Underside, medens den mere
hvælvede Overflade paa hver Side bærer 3
Længderækker af Enkeltindivider, af hvilke de yderste
er de yngste, de inderste, som mellem sig
indeslutter et frit Længdebælte, de ældste. Ny
Individer dannes stadig i Koloniens Rand, samtidig
med, at de ældste dør bort, opløses og synker
ned i det indre af det nysnævnte Længdebælte.
Statoblasterne er kredsrunde med stor
Svømmering og i Randen forsynede med Torne, der
ender i smaa Hager. - Kolonien, som kan
opnaa en Størrelse af 28 cm, er i den yngre Alder
frit bevægelig og kan formere sig ved Deling.
Arten lever selskabelig i stillestaaende ell.
langsomt flydende Vand, hvor man kan træffe
talrige Eksemplarer ved Siden af hverandre paa
et fælles Underlag, som de overtrækker med et
Slimtæppe. Det er denne stærke Slimafsondring,
som til sidst sætter en Grænse for
Bevægelsesevnen.
(M. L.). T. K.

Cristinos [-’stinås] (sp.), d. s. s. Christinere.

Cristobalit er en Modifikation af Kiselsyre,
der i Naturen kun forekommer i Andesit paa
Bjerget S. Cristobal i Meksiko og i visse
Meteoritter; C. krystalliserer i oktaederlignende
Krystaller, der ved alm. Temp. er opbyggede af
rombiske Smaaindivider, og først ved
Opvarmning til c. 250° bliver virkelig regulære. Alle
andre Kiselsyremodifikationer (Kvarts,
Kalcedon og Tridymit) omdannes ved meget stærk
Ophedning (c. 1500°) til C., der igen smelter ved
c. 1625°.
O. B. B.

Cristofali, se Cristofori.

Cristofori, Bartolommeo, ogsaa kaldet
Cristofali, den egl. Opfinder af Pianofortet,
f. 1653 i Padua, d. 1731 i Firenze, var
Klaverbygger i sin Fødeby, men gik senere til Firenze,
hvor han ogsaa fungerede som Konservator ved
Ferdinand af Medici’s Instrumentsamling. Han
var den første, der kom paa den Tanke, at lade
Anslaget paa Strengene ske ved Hjælp af
Hamre, der stod i Forbindelse med Tangenterne,
i St f. ved Tangenterne selv. Den af C. anvendte
Mekanik indeholdt i alt væsentligt de samme
Dele, som findes i det moderne Pianoforte
(Hammeren, Udløsningen, særskilt Dæmper for
hver Streng o. s. v)., og er, bortset fra de med
Tiden stedfundne Forbedringer af
Enkelthederne, den samme, som senere anvendtes og
udvikledes af Gottfried Silbermann, Streicher,
Broadwood etc., den saakaldte engelske
Mekanik
(smlg. Klaver). C.’s Opfindelse
beskreves første Gang 1711 i Giornale dei
letterati d’ltalia
, Venedig, hvorfra den (1725),
oversat paa Tysk, gik over i Mattheson’s Critica
musica
, Bd II.
S. L.

Cristus [’krestøs] (Christus), Petrus,
nederlandsk Maler fra 15. Aarh., f. i Baerle,
har især virket i Brügge, hvor han 1444 fik
Borgerret, og hvor han endnu 1472 færdedes.
Han er uddannet under Indflydelse fra Jan v.
Eyck, hvis Elev han maaske har været, og hører
til den Kreds af dygtige Kunstnere, der bevarede
og fortsatte de v. Eyck’ske Traditioner. Hans
Farve er ofte varm og glødende, hans
Penselføring minutiøs og omsorgsfuld, hans
Formgivning haard og kantet; Portrætterne, hvortil
ogsaa kan henregnes forsk. Figurer i hans
kirkelige Arbejder, udmærker sig ved redelig og
ærlig Naturiagttagelse. Af C.’s Værker skal
anføres: »Pieta« (Mus. i Bryssel), »Madonna med
Hellige« i det Städel’ske Mus. i Frankfurt a. M.,
»Den hellige Eligius« (1449, i privat Eje i Köln),
Dobbeltbilledet »Bebudelsen« og »Christi Fødsel«
samt »Dommedag« i Berlins Kaiser Friedrich
Mus. (et sidstnævnte meget ligt Arbejde i
Eremitagegal. i Petrograd). Portrætter af en ung Pige
(Berlins Kaiser Friedrich Mus.) og af den eng.
Gesandt E. Grimston (1446, Verulam-Saml. i
England) synes Pendant’er. Kunstmus. i Kbhvn
ejer en interessant Prøve paa C.’s Kunst i en
Fløj af en Altertavle; medens Fremstillingen til
højre er udført af en af v. Dyck’s Elever, er
Partiet til venstre med den knælende Donator,
den hellige Antonius, den smukke
Landskabsbaggrund - et omhyggeligt Arbejde af klar og
kraftig Farvegivning - C.’s Værk.
A. Hk.

Critchett [’krit∫ət], George, eng. Øjenlæge,
f. 1817, d. 1. Novbr 1882, studerede i London,
navnlig ved Londons Hospital. Tidlig blev han
Assistant Surgeon ved Londons Ophthalmic
Hospital
og avancerede efterhaanden til
Consulting Surgeon. Han var berømt som en
glimrende Operatør, hvem der skyldes nogle, nu for
øvrigt ikke meget brugte Operationsmetoder,
navnlig Iridodesis (1858), en Operation, hvorved
man tilsigter at flytte Pupillen, naar den ligger
bag et uigennemsigtigt Sted i Hornhinden, hen
bag et klart Parti af Hornhinden.
G. N.

Crittenden [’kritndən], John Jordan,
nordamerikansk Politiker (1787-1863), blev 1808

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free