Print (PDF) - On this page / på denna sida - Croton L., Slægt af Vortemælkfam., Urter, Buske ell. Træer - Croton-Akvædukten besørger Hovedtilførslen af Drikkevand til New York - Crotonaldehyd, CH3.CH:CHCHO, opstaar af Acetaldehyd ved Kondensation - Crotonkloral, opdaget 1870 af Krämer og Pinner ved Fremstilling af Kloral - Crotonol, Crotonolsyre, se Crotonolie - Crotonolie er en svagt tørrende, gul eller brunliggul, noget tykflydende, fed Olie - Croton River, Flod i U. S. A., Stat New York, falder i Hudson River, 40 km N. f. New York - Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de umættede fede Syrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaskarillabark. Af C. niveus Jacq. (tropisk Sydamerika) faas Cortex Colpache. Flere Arter, saaledes C. Draco Schlecht. fra Meksiko, C. Urucurana Baill. o. a. brasilianske, leverer en blodrød Harpiks, der gaar under Navn af Meksikansk Drageblod. Af Arter, der mangler Beklædningen med Stjernehaar, fremhæves C. Tiglium L., der er en Busk ell. et lille Træ, indtil 6 m højt, med langstilkede og elliptiske Blade; det har hjemme i det tropiske Asien, hvor det hyppig findes dyrket. Af Frøene (Grana Tiglii), der virker afførende og tidligere var officinelle, vindes Krotonolie (Oleum Crotonis). Af samme Artsgruppe giver C. flavens L. (vestindiske Øer) og C. Cascarilla (L.) Bennett (Bahamaøerne) Kaskarillabark, medens C. lacciferus L. (Ceylon og tropisk Asien) producerer en Mængde Gummilak, der flyder ud ved Stik af Skjoldlus. Den i Væksthuse dyrkede og broget bladede Busk, der gaar under Navn af C., er i Virkeligheden Codiæum variegatum (L.) Bl. af Euphorbiacé-Slægten Codiæum Rumph; den hører hjemme paa Sundaøerne og det stille Oceans Øer; af Hensyn til den gængse gartneriske Benævnelse omtales den her (se ndf.). A. M. C. er pragtfulde Varmhusplanter, hvoraf der dyrkes en stor Mængde Varieteter med forsk. farvede og formede Blade. De formeres ved Stiklinger, som tages af Topskud ell. Sideskud, tiiskæres saaledes, at hver beholder 3-4 Blade, og sættes enkeltvis i Smaapotter i Bladjord og Sand. Giver man dem en Undervarme af 25-30°, vil de have dannet Rod i Løbet af 14 Dage. Der gives da mere Luft paa Formeringsbedet, og naar Planterne er afhærdede, anbringes de i en Bakke ell. i Varmhuset. Planterne maa sprøjtes rigelig, og Luften holdes fugtig for at undgaa de hvide Varmhuslus. Naar de unge Planter har fyldt Potten med Rødder, omplantes de i 2 Dele Lyngjord, 1 Del Bladjord og 1 Del Markjord og Sand. L. H. Croton-Akvædukten ['kroutən-] besørger Hovedtilførslen af Drikkevand til New York. Vandet tages fra Floden Croton, der udspringer paa Grænsen mellem Staterne Connecticut og New York og udmunder i Hudsonfloden. Den første Akvædukt, der kunde føre 655000 m3 Vand i Døgnet, byggedes 1842. 1883-90 byggedes en ny Akvædukt som en Tunnel under Harlem-Floden til en Bekostning af 25 Mill. $. Den kan levere 1,5 Mill. m3 Vand i Døgnet. Begge Ledninger fører ind i et i Centralpark liggende Reservoir. I Vandforsyningsanlægget indgaar desuden adskillige Spærredæmninger af betydelige Dimensioner, byggede i C.-Floden til Opstuvning og Opsamling af Flodvandet. En af Dæmningerne har en Længde af 665 m, en Højde af 91 m, en Bredde i Bunden af 64 m og kostede c. 7,5 Mill. $, den maa regnes for en af Verdens største Dæmninger. J. M.-P. Crotonaldehyd, CH3.CH:CHCHO, opstaar af Acetaldehyd ved Kondensation, idet der under Indvirkning af Saltopløsninger udtræder Vand. Det kan fremstilles ved Destillation af frisk tilberedt raa Aldol over aaben Ild og Afvanding af Destillatet over Klorkalcium. C. findes i Fordraaberne fra Spiritusdestillationen; det er en i Vand temmelig let opløselig Vædske, der lugter frugtagtigt straks, derpaa meget stikkende, har Vægtfylden 1,033 ved 0° og koger ved 104-105°; det iltes af Luften ell. af Sølvilte til α-Crotonsyre. (O. C.). R. K. Crotonkloral, opdaget 1870 af Krämer og Pinner ved Fremstilling af Kloral ved Indvirkning af Klor paa Acetaldehyd, er en Blanding af to isomere Butylkloraler. C., der fremtræder som en farveløs, olieagtig Vædske af Kogepunkt 164-165° og Vægtfylde 1,396, iltes af Iltningsmidler til Triklorsmørsyre og danner med Vand et krystallinsk Hydrat af Smeltepunkt 78°, tungt opløseligt i koldt, lettere opløseligt i varmt Vand og letopløseligt i Ætervinaand og Glycerin. Hydratet benyttes som beroligende, smertestillende Middel ved Neuralgier. (O. C.). R. K. Crotonol, Crotonolsyre, se Crotonolie. Crotonolie er en svagt tørrende, gul eller brunliggul, noget tykflydende, fed Olie, som vindes ved Presning ell. ved Udtrækning med Opløsningsmidler (Æter, Petroleumæter eller Kulstofsulfid) af Frøene af Croton Tiglium, der hører hjemme i Ostindien. Frøene indeholder indtil 45 % Olie, men giver ved Presning et betydeligt mindre Udbytte, c. 12 %. Olien fremstilles i Forindien og i England af afskallede, undertiden ristede, Frø, den lugter svagt, smager straks mildt, senere skarpt og brændende, den reagerer svagt surt og har Vægtfylden 0,04 -0,96. C. virker i ringe Dosis - en enkelt Draabe - stærkt afførende, i større Dosis giftigt; den fremkalder Blærer og Blegner paa Hud og Slimhinder. Som afførende Middel er den benyttet blandet med Mandel- ell. amer. Olie; til udvortes Brug er den benyttet som Trækmiddel. P. Gr. a. dens giftige Egenskaber anvendes den nu til Dags ikke meget i Medicinen, mest i Veterinærpraksis. C. bestaar af Glycerider og fri Syrer af de fede Syrers Rk. og af Acrylsyrerækken. Det er ikke sikkert kendt, hvorpaa dens giftige Egenskaber beror; man har antaget, de skyldtes Crotonolsyre, der skulde dannes i Tarmen ved Spaltning af Glyceridet Crotonol; nu menes det, at de skyldes Indholdet af et harpikslignende ikke nærmere kendt Stof, Croton-Ricin. B. G. Croton River ['kroutən-'rivə], Flod i U. S. A., Stat New York, udspringer paa Grænsen af Connecticut og falder i Hudson River, 40 km N. f. New York. C.'s Vand ledes ind i et uhyre Bassin, der begrænses af en 82 km lang og 13 m høj Dæmning, og hvorfra en Kanal fører klart og sundt Vand til Byen New York (se Croton-Akvædukten). (C. A.). H. P. S. Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de umættede fede Syrer, findes i raa Træeddike (men ikke som tidligere antaget i Crotonolie) og kendes i 5 (ikke som venteligt i 4) isomere Former, hvoraf de 2 er geometrisk isomere og af Formlen CH3CH:CH.COOH, nemlig α-Crotonsyre, der faas ved Indvirkning af Allyljodid paa Kaliumcyanid, og som danner farveløse Krystaller, der smelter ved 72° og koger ved 180°, og β-Crotonsyre (Isocrotonsyre), der smelter ved 15,5° og koger ved 172°. Begge giver ved Reduktion n-Smørsyre, ved Iltning Oxalsyre. Metakrylsyre, CH2:C.CH3COOH, der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
