Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker, (1775-1838) - Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk Romanforfatter og politisk Skribent, (1795-1865) - Crusius, Otto, klassisk Filolog, (1857- ) - Crusoe, R., se Robinson C. - Crusta (lat.), Skorpe, i Medicinen indtørrede Afsondringer ell. Aflejringer paa Huden. - Crustaceæ, se Krebsdyr. - Crusta phlogistica ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Frithiofs Saga«), fik ved deres naturlige,
letflydende Melodier en Del Udbredelse. Alm. kendte er
hans Melodier til »Længe var Nordens herlige
Stamme«, »Hell dig, du höga nord«, »Kung Karl
den unga hjelte« og »Afsted, afsted til Arbejd
vil vi gaa«. Ogsaa en Operette (»Lilla
slafvinnan« [1824]) har man fra hans Haand.
A. H.
Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk
Romanforfatter og politisk Skribent, f. 11. Marts
1795, d. 18. Jan. 1865, Student i Lund 1811. Som
ung Adelsmand havde han Adgang til
Selskabslivet paa de Skaanske Herregaarde, hvor
hans Byron’ske Skønhed især gjorde Indtryk
paa Damerne. Allerede 1825 blev han Assessor i Svea
Hofret og syntes saaledes at have en smuk Embedsbane
for sig; men da han et Par Aar efter
indtog sin Plads i Ridderhuset, fangede
Politikken snart hele hans Interesse. Det var netop
paa den Tid, den liberale Opposition voksede
sig stærk, L. J. Hierta var i Færd med at
grundlægge »Aftonbladet«, og C. hældede til hans
Parti. Men snart kom han i Forbindelse med
Kong Karl Johan, vandt hans Yndest og blev,
efter sit eget Udsagn, »som Barn i Huset«. Decbr
1830 begyndte han Udgivelsen af et Blad,
»Fäderneslandet«, rettet imod Oppositionen.
Bladet betalte sig imidlertid saa slet og dets
økonomiske Misere var saa alm. kendt, at
Stockholmervittigheden døbte det »Fanderseländet«.
C., der havde ventet ganske anderledes Støtte
fra Kongen, lod Bladet gaa ind efter et Par
Aars Forløb, men blev fra nu af Karl Johan’s
svorne Fjende; han frasagde sig sit Embede
som Hofretsassessor, deltog i Rigsdagssamlingen
1834-35 som ivrig Oppositionsmand og begyndte
1834 en Række »Skildringar ur det inre af
dagens historia«, senere et Tidsskrift,
»Stållningar och förhällanden, behandlade i bref«
(1838-64), fuldt af de giftigste Angreb paa
Regeringen. I en af sine Artikler paaviste han,
at en kgl. Kundgørelse var dateret en Søndag,
og beskyldte, støttet herpaa, Regeringen for at
have overtraadt Sabbatsloven. For dette blev
han anklaget og (1838) dømt til 3 Aars
Fæstningsstraf for Majestætsforbrydelse. Den haarde
Dom vakte stor Uvillie; det kom til Opløb, og
Regeringen var ubehændig nok til at lade
Militæret marchere op og skyde skarpt. Videre
Følger havde dette vel ikke, men C. vandrede i
Fængsel, ikke utilfreds med den Martyrglorie,
der svævede om hans Hoved. I Fængslet
(Fæstningen Vaxholm) fortsatte han sine politiske
Skriverier og begyndte desuden sine hist.
»Romaner«: »Morianen ell. Holstein-Gottorpska
huset i Sverige« (1840-44), »Karl Johan og
svenskarne« (1845-46) og »Huset Tessin« (1847-
49). Disse er en mærkelig Blanding af virkelige
hist. Dokumenter og fuldstændig Digtning, men
alle fulde af Had mod Kongen. Jævnlig, men
vist ikke altid med Rette, bemærkede han under
Teksten, at den fortalte ondskabsfulde Anekdote
var hist., saa det skal være blevet et stockholmsk
Ordsprog: »Historiskt, sa’ C., han ljög«. Let og
livligt skrevne, som Romanerne var, vandt de
en mægtig Læsekreds og opfattedes alm. som
paalideligere, end de var. Det er sagt om ham,
at han har bidraget væsentlig til den alm.
Opfattelse af Tidens Historie. Karl Johan skal i
sine sidste Dage have sagt om C. »Den Fyr har
ødelagt min Historie«. Hans Stil blev i sin Tid
stærkt beundret; han er endog blevet kaldt
Sveriges ypperste Prosaskribent; nyere
Litteraturhistorikere har dog kritiseret den ret skarpt. Mest
anset er hans »minnesrunor«, Nekrologer over
Mænd, han havde kendt; mens hans Stil ellers
er ret bred (»Morianen« er f. Eks. over 2500
Sider), er disse korte, knappe og ofte fint
skaarne; de hører ogsaa til det mest upartiske,
han har skrevet. »Morianen« og »Huset Tessin«
er oversatte paa Dansk. (Litt.: A. Ahnfelt,
»M. J. C., Lefnadsteckning och urval« [1880-81];
Em. Flygare-Carlén, »Minnen af svenskt
författarelif« [1878]; se endvidere Joh.
Mortensen, »Från Aftonbladet til Röda rummet«).
I. F.-H.
 |
| M. J. Crusenstolpe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
