Print (PDF) - On this page / på denna sida - Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker, (1775-1838) - Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk Romanforfatter og politisk Skribent, (1795-1865) - Crusius, Otto, klassisk Filolog, (1857- ) - Crusoe, R., se Robinson C. - Crusta (lat.), Skorpe, i Medicinen indtørrede Afsondringer ell. Aflejringer paa Huden. - Crustaceæ, se Krebsdyr. - Crusta phlogistica ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Frithiofs Saga«), fik ved deres naturlige, letflydende Melodier en Del Udbredelse. Alm. kendte er hans Melodier til »Længe var Nordens herlige Stamme«, »Hell dig, du höga nord«, »Kung Karl den unga hjelte« og »Afsted, afsted til Arbejd vil vi gaa«. Ogsaa en Operette (»Lilla slafvinnan« [1824]) har man fra hans Haand. A. H. Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk Romanforfatter og politisk Skribent, f. 11. Marts 1795, d. 18. Jan. 1865, Student i Lund 1811. Som ung Adelsmand havde han Adgang til Selskabslivet paa de Skaanske Herregaarde, hvor hans Byron'ske Skønhed især gjorde Indtryk paa Damerne. Allerede 1825 blev han Assessor i Svea Hofret og syntes saaledes at have en smuk Embedsbane for sig; men da han et Par Aar efter indtog sin Plads i Ridderhuset, fangede Politikken snart hele hans Interesse. Det var netop paa den Tid, den liberale Opposition voksede sig stærk, L. J. Hierta var i Færd med at grundlægge »Aftonbladet«, og C. hældede til hans Parti. Men snart kom han i Forbindelse med Kong Karl Johan, vandt hans Yndest og blev, efter sit eget Udsagn, »som Barn i Huset«. Decbr 1830 begyndte han Udgivelsen af et Blad, »Fäderneslandet«, rettet imod Oppositionen. Bladet betalte sig imidlertid saa slet og dets økonomiske Misere var saa alm. kendt, at Stockholmervittigheden døbte det »Fanderseländet«. C., der havde ventet ganske anderledes Støtte fra Kongen, lod Bladet gaa ind efter et Par Aars Forløb, men blev fra nu af Karl Johan's svorne Fjende; han frasagde sig sit Embede som Hofretsassessor, deltog i Rigsdagssamlingen 1834-35 som ivrig Oppositionsmand og begyndte 1834 en Række »Skildringar ur det inre af dagens historia«, senere et Tidsskrift, »Stållningar och förhällanden, behandlade i bref« (1838-64), fuldt af de giftigste Angreb paa Regeringen. I en af sine Artikler paaviste han, at en kgl. Kundgørelse var dateret en Søndag, og beskyldte, støttet herpaa, Regeringen for at have overtraadt Sabbatsloven. For dette blev han anklaget og (1838) dømt til 3 Aars Fæstningsstraf for Majestætsforbrydelse. Den haarde Dom vakte stor Uvillie; det kom til Opløb, og Regeringen var ubehændig nok til at lade Militæret marchere op og skyde skarpt. Videre Følger havde dette vel ikke, men C. vandrede i Fængsel, ikke utilfreds med den Martyrglorie, der svævede om hans Hoved. I Fængslet (Fæstningen Vaxholm) fortsatte han sine politiske Skriverier og begyndte desuden sine hist. »Romaner«: »Morianen ell. Holstein-Gottorpska huset i Sverige« (1840-44), »Karl Johan og svenskarne« (1845-46) og »Huset Tessin« (1847- 49). Disse er en mærkelig Blanding af virkelige hist. Dokumenter og fuldstændig Digtning, men alle fulde af Had mod Kongen. Jævnlig, men vist ikke altid med Rette, bemærkede han under Teksten, at den fortalte ondskabsfulde Anekdote var hist., saa det skal være blevet et stockholmsk Ordsprog: »Historiskt, sa' C., han ljög«. Let og livligt skrevne, som Romanerne var, vandt de en mægtig Læsekreds og opfattedes alm. som paalideligere, end de var. Det er sagt om ham, at han har bidraget væsentlig til den alm. Opfattelse af Tidens Historie. Karl Johan skal i sine sidste Dage have sagt om C. »Den Fyr har ødelagt min Historie«. Hans Stil blev i sin Tid stærkt beundret; han er endog blevet kaldt Sveriges ypperste Prosaskribent; nyere Litteraturhistorikere har dog kritiseret den ret skarpt. Mest anset er hans »minnesrunor«, Nekrologer over Mænd, han havde kendt; mens hans Stil ellers er ret bred (»Morianen« er f. Eks. over 2500 Sider), er disse korte, knappe og ofte fint skaarne; de hører ogsaa til det mest upartiske, han har skrevet. »Morianen« og »Huset Tessin« er oversatte paa Dansk. (Litt.: A. Ahnfelt, »M. J. C., Lefnadsteckning och urval« [1880-81]; Em. Flygare-Carlén, »Minnen af svenskt författarelif« [1878]; se endvidere Joh. Mortensen, »Från Aftonbladet til Röda rummet«). I. F.-H.
M. J. Crusenstolpe. Crusius, Otto, klassisk Filolog, f. 1857 i Hannover, fra 1903 Prof. i München, har særlig beskæftiget sig med de gr. Ordsprogsamlinger; desiiden har han udg. Herondas' Mimiamber (Leipzig 1892, 4. Opl. 1905; paa Tysk med Indledning og Anmærkninger, Göttingen 1893) og besørget en ny Udgave af Bergk's Anthologia lyrica (Leipzig 1897). K. H. Crusoe ['kru.sou], R., se Robinson C. Crusta (lat.), Skorpe, i Medicinen indtørrede Afsondringer ell. Aflejringer paa Huden. Crustaceæ, se Krebsdyr. Crusta phlogistica [-flo-] ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), tysk »Speckhaut«, eng. buffy coat, er det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen, naar denne er dannet, uden at Blodet er rystet (se Blod). I saa Tilfælde synker nemlig, medens Blodet endnu er flydende, de tungere, røde Blodlegemer til Bunds, og naar Koagulationen indtræder, vil det øverste Lag, der bestaar af Plasma (Blodvædske) og de lettere »farveløse Blodlegemer« og Blodplader, være farveløst. Tykkelsen af dette Lag vil derfor selvfølgelig afhænge paa den ene Side af den Tid, der forløber, inden Koagulationen indtræder, paa den anden Side af den Hurtighed, hvormed de røde Blodlegemer synker til Bunds, altsaa af Blodvædskens og Blodlegemernes specifikke Vægt. I saadanne Blodarter, hvor Koagulationen foregaar langsomt - som f. Eks. hos Hesten - ell. under sygelige Tilstande - en Del Betændelsessygdomme - hvor det samme er Tilfældet, vil Tykkelsen af C. p. blive stor. Imidlertid er Dannelsen og Udseendet af C. p. ikke karakteristisk for nogen bestemt Sygdom og aldeles ikke afgørende for Sygdommens Natur ell. Grad. I den ældre Tids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
