- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cucurbita L. (Græskar), Slægt af Græskarfam., en- ell. fleraarige Urter med grenede Slyngtraade og lappede Blade - Cucurbitaceæ, se Græskarfamilien. - Cucurbitæ, d. s. s. Blodkopper - Cucuta (St. José de C.), By i det colombianske Dept Nord Santander, ved Floden Pamplonita - Cudbear, se Orseille. - Cuddalore, se Kudalur. - Cuddapah, se Kadapah. - Cudowa (Kudowa), Badested i den preuss. Prov. Schlesien paa Grænsen af Böhmen - Cudra, den laveste af de 4 gamle »rene« Kaster i Indien - Cudworth, Ralph, eng. Filosof (1617-88) - Cuenca, Prov. i Mellemspanien (Ny-Kastilien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Almindelig G.) med stive Blade, hvis Stilke
er kantede og furede, og tilspidsede Bladlapper
desuden dyrkes i nordligere Egne, saaledes i
Danmark (se ndf.) og Norge (nordligste Sted
69° 10’). Alle de nævnte Arter stammer
rimeligvis fra Amerika; de findes ej længere i vild
Tilstand, men forvildes let. Alm. Græskar har
længe været dyrket og i talrige Former. Dets
Frugter, der opnaar en meget betydelig
Størrelse og Vægt, indeholder procentvis: Sukker
1,66, Æggehvidestoffer 1,36, Pektinstoffer 6,31,
Cellulose 1,5, Aske 0,54 og Vand 88,55. De
anvendes til Syltning og paa anden Vis i
Husholdningen. Ogsaa de olieholdige Frø kan
benyttes.
A. M.

Græskar dyrkes dels som Køkkenurt, dels
som Sirplante for Friland. Den i det førstnævnte
Øjemed hyppigst anvendte Art er Alm. Græskar.
Af Varieteter anbefales »Centner Græskar«, der
maa plantes med 2 m’s Afstand.
»Mandelgræskar« giver mindre Frugter og kan plantes med
noget mindre Afstand. Græskar fordrer en
meget næringsrig Jord og dyrkes som oftest paa
Jordbunkerne i Jordmagasinet. Nogle faa
Planter vil give tilstrækkelig Produkt til en
Husholdnings Forsyning. Frøet saas midt i Apr. paa
Varmebed, og de unge Planter udplantes i Beg.
af Maj. - Som Sirgræskar dyrkes en Del
forskellige Varieteter af C. Pepo. Aurantiformis
har gule, appelsinlignende Frugter, oviformis
bleggule, ægformede, pyriformis pæreformede,
hvidlige ell. gullige, tofarvede ell. stribede,
verrucosa gule Frugter, besatte med Vorter,
turbinæformis turbanformede fladtrykte Frugter.
Kulturen er den samme som for Køkkengræskar.
L. H.

Cucurbitaceæ, se Græskarfamilien.

Cucurbitæ, d. s. s. Blodkopper. C. cruéntæ,
alm. Blodkopper; C. siccæ, tørre Blodkopper.

Cúcuta [’ku-] (St. José de C.), By i det
colombianske Dept Nord Santander, ved Floden
Pamplonita, 294 m o. H., har (1912) 20364 Indb.
Omegnen af C. er Colombias bedste
Kaffedistrikt. En Jernbane fører til Puerto-Villamizar
ved Zulia, der er sejlbar op til dette Punkt.
M. V.

Cudbear [’kadbə], se Orseille.

Cuddalore [kəda’£å.ə ell. -’£u.ə], se Kudalur.

Cuddapah [’kadäpa.], se Kadapah.

Cudowa (Kudowa), Badested i den preuss.
Prov. Schlesien paa Grænsen af Böhmen, er
berømt for sine fire alkaliske og kulsyrerige
Jernkilder (11°), af hvilke den ene tillige indeholder
Arsen. De er kendt fra 1622 og benyttes meget,
dels til Bade, dels til Drikning for Patienter,
der lider af Blodmangel, Blegsot, Kirtler,
Rygmarvs- og Nervesygdomme. Stedet, der har
800 Indb., besøges aarlig af c. 3000 Kurgæster.
Kurtid fra 1. Maj til Oktbr.
E. F.

Çudra, den laveste af de 4 gamle »rene«
Kaster i Indien. De var, i Modsætning til de
»tvebaarne« (se Brahmanisme), saa godt
som udelukkede fra Vedakundskab, men kunde
foretage Hus-Ofrene uden Skriftsteder. Efter
den senere almindelige Antagelse var de
frembragte af Brahmán’s Fødder. Ç.’s
Beskæftigelse skulde være den at tjene de højere
Kaster, navnlig Brahmanerne, til Dels som Slaver;
dog gaves der ogsaa selvstændige Çudra’er, og i
Nødsfald maatte de drive Haandværk etc.
ligesom de »blandede« Kaster. De var meget
foragtede, hvilket gav sig Udtryk dels i en Mængde
Etikette-Bestemmelser om deres Forhold til de
højere Kaster, dels i strenge
Straffebestemmelser (Død, Lemlæstelse etc.). Nogle hævede sig
dog højt, og der var endog Konger af Ç.-Kasten.
Nu synes der ikke at være andre Çudra’er end
maaske Sud-Kasten i Orissa (Smaabønder),
skønt det forekommer, at Folk kalder sig Ç.’er
for at hæve sig over laverestaaende Paria’er.
(Litt.: Edv. W. Hopkins, The mutual
Relations of the four Castes according to the
Manava-Dharmaçastra
[Leipzig 1881]; Muir,
Orig. Sanskr. Texts, I).
(S. S.). D. A.

Cudworth [’kadwəþ ell. ’ka’dəþ], Ralph,
eng. Filosof (1617-88), er den betydeligste
Repræsentant for den Skole af Platonikere, der
levede og virkede i Cambridge, hvor C. var
Prof. Han vilde bekæmpe Hobbes, hvis Filosofi
førte til Ateisme, forsvare Naturretten og
hævde Menneskets Frihed. Gud, som er
uendelig saavel i Magt som i Erkendelse, og hvis
Væsen er det evige og uforanderlige Gode, har
frembragt og behersker hele Universet, og
allerede i den fys. Materies Atomer hersker
Driften mod det Gode som bestemmende Kraft. De
sædelige Ideer er af Gud meddelt alt i Naturen
og er saaledes Mennesket medfødt; deres
Erkendelse beror paa Sjælens egen, indre Kraft
og skyldes ikke Sansningens Opfattelse af
Omverdenen. Medens Plethon vilde forny
Platonismen i dens hele Renhed, søger C. at tillempe
den efter Kristendommen og Renaissancens
Naturret; det blev dog væsentlig kun den
religionsfilosofiske Side af sin Lære, han naaede at
faa udarbejdet i sit Hovedværk: The True
Intellectual System of the Universe
(1678, overs. paa
Latin af Mosheim, 1733); efter hans Død
udgaves: Treatise concerning Eternal and Immutable
Morality
(1731, ligeledes overs. til Latin af
Mosheim).
W. N.

Cuenca [’kuæŋka], Prov. i Mellemspanien
(Ny-Kastilien), grænser mod N. til Prov.
Guadalajara, mod Ø. til Teruel og Valencia, mod S.
til Albacete og Ciudad Real og mod V. til
Toledo. Arealet er 17193 km2 med (1910) 269634
Indb. eller 16 pr. km2. Provinsen er mod N., i
Midten og mod Ø. et Højland med dybt
indskaarne Dale og Bjergdrag som Sierra de
Tagacete, hvis højeste Top, Cerro San Filipe, hæver
sig til 1800 m, Sierra de Valdemeca og Serrania
de C., medens de vestlige Dele er en ensformig,
tør, træløs Slette, der hører til La Mancha.
Agerbruget har mest Bet. i den vestlige Del;
den frugtbareste Egn er dog mod N.; mod Ø.
er Kvægavlen det vigtigste Erhverv, desuden
nævnes her Biavl og Skovbrug, idet C.’s østlige
Egne endnu hører til Spaniens skovrigeste.
Ligeledes mod Ø. findes en Del Stensalt, saaledes
ved Minglanilla, og der findes nogle
Mineralkilder. Industrien og Handelen er ubetydelige.
Prov. har daarlige Veje og kun faa Jernbaner.
Den deles i 8 Distrikter.

Provinsens Hovedstad C. ligger 170 km
ØSØ. f. Madrid, 902 m o. H. ved Foden af og
paa en nøgen Klippe ved Jucar og dennes lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free