Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuoco, Vincenzo, ital. Forfatter (1770-1823) - Cuorin, et Fosfatid fremstillet af A. Erlandsen - Cupar Augus, Coupar Augus, By i Skotland, ligger 21 km NNØ. f. Perth ved Isla - Cupar Fife, Hovedstad i det skotske Grevskab Fife, ved Eden, 10 km fra Mundingen - Cuphea P. Browne, Slægt af Kattehalefamilien, Urter ell. Buske - Cupido (»Attraa«), lat. Navn for Elskovsguden (se Eros). - Cupra, Gudinde, der i Oldtiden dyrkedes i det nordøstlige Italien (Umbrien og Picenum) - Cupra marittima, Marana, Flække i Mellemitalien, Prov. Ascoli Piceno, ligger 22 km SØ. f. Fermo - Cupressaceæ, se Cypresfamilien. - Cupressocrinus, se Sølillier. - Cupressus L. (Cypres), Slægt af Cypresfamilien med lidet ell. slet ikke fladtrykte Grene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de uhyggelige Begivenheder, hvortil han selv
havde været Øjenvidne; det andet Platone in
Italia, filos.-hist. Roman, fingeret Oversættelse
fra Græsk, i Virkeligheden en Efterligning af
Barthélemy’s Voyage du jeune Anacharsis en
Grèce, med mange Hentydninger til Samtidens
Italien (1804, oversat paa Fransk af B. Barrère,
1807). (Litt.: D’Ayala, Vita di V. C. e di V.
Ruso [Neapel 1861]; N. Ruggieri, V. C.
Studio storico critico [1903]; G. Cogo, V. C.
Note e documenti [Neapel 1909]).
(E. G.). E. M-r.
Cuorin, et Fosfatid fremstillet af A.
Erlandsen. Det findes som det synes næsten
udelukkende i Hjertets Muskulatur (deraf Navnet),
det afviger paa væsentlige Punkter fra Lecithin.
Fremstillingen er ret kompliceret, den
foregaar efter Erlandsen paa flg. Maade:
Oksehjerte befries omhyggeligt for Bindevæv (Peri-
og Endocardium) og Fedt, hakkes fint, udbredes
paa Glasplader og tørres. Den tørrede Masse
udgnides til Pulver og opbevares i Ekssikkator.
Pulveret overgydes i store Glaskar med Æter
og digereres hermed c. 24 Timer. Den æteriske
Opløsning hældes fra, Remanensen udpresses,
og Ekstraktionen med Æter gentages saa
længe, indtil intet mere gaar i Opløsning. Ved
Anvendelse af 500 g Pulver varer Ekstraktionen
8-10 Dage. Den æteriske Opløsning
inddampes i Vacuum ved lav Temp. (under 40° C) for
at fjerne de sidste Rester af Vand, som Æteren
under Ekstraktionen har optaget fra
Præparatet. Den brungule, sirupsagtige Remanens
opløses i en ringe Mængde ren Æter; der
bliver herved et ubetydeligt hvidt Bundfald
tilbage, som skilles fra. Æteropløsningen fældes
med kold, vandfri Aceton. Acetonen dampes
bort i Vacuum ved 35°-40° under
Gennemledning af Luft, derpaa opløses igen i vandfri
Æter og filtreres. Den æteriske Opløsning
fældes med c. 4 Vol. absolut Alkohol. Efter 12
-24 Timers Henstand ved 0° vaskes det
udfældede Bundfald med kold, absolut Alkohol.
Bundfaldet opløses paa ny i Æter, fældes med
Alkohol og opvarmes derpaa med Alkohol til 60°
C., hvorved et hvidligt Bundfald, gaar i Opløsning.
Den tilbageblivende gulbrune, sirupsagtige Masse
opløses i en ringe Mængde absolut Æter og
fældes ved 0° med Aceton. Bundfaldet befries i
Vacuum for Aceton, opløses i en ringe Mængde
frisk destilleret, varm Eddikeæter og stilles
ved ÷ 2°, hvorved en brunlig Sirup udskiltes.
Omfældning med Eddikeæter gentages.
Remanensen tørres i Vacuum ved 40° under
Kulsyregennemledning og opbevares i Mørke i
Ekssikkator. Den saaledes vundne Substans er C., det
indeholder 1 Atom Kvælstof og 2 Atomer Fosfor.
Dets Sammensætning er antagelig: G71H125NP2
O21. Det er en gulbrun, gennemsigtig, næsten
lugtløs, harpiksagtig Substans, der er stærkt
vandsugende. Det opløses let i Æter, Kloroform,
Petroleumsæter og Svovlkulstof, er uopløseligt i
Aceton, Metyl- og Ætylalkohol selv ved
Kogning. Med Vand danner det en Pseudoopløsning.
Det absorberer meget let Ilt fra Luften.
(Nærmere henvises til A. Erlandsen:
»Undersøgelser over Hjertets Phosphatider« [Kbhvn
1906]).
O. T.
Cupar Augus [’ku.pə-’å.gəs], Coupar
Augus, By i Skotland, hører delvis til Perthshire
og delvis til Forfarshire og ligger 21 km NNØ.
f. Perth ved Isla. C. A. driver Lærreds- og
Læderindustri og har c. 2000 Indb.
G. Ht.
Cupar Fife [’ku.pə-’fa^if], Hovedstad i det
skotske Grevskab Fife, ved Eden, 10 km fra
Mundingen, har Lærredsvæverier, Garverier,
Bogtrykkerier og c. 4500 Indb. Paa det Sted, hvor
Jarlerne af Fife (af Slægten Macduff) havde
deres Borg, ligger nu en Skole. C. fik sine første
Stadrettigheder 1356 af Kong David II og
besøgtes ofte af de skotske Konger.
G. Ht.
Cuphea [-’fe.a] P. Browne, Slægt af
Kattehalefamilien, Urter ell. Buske med hele og
modsatte Blade og røde ell. hvide Blomster, der
oftest sidder enkeltvis, men midt mellem to
Blade, idet de er forskudte fra Hjørnerne af
de lige ndf. siddende Blade. Underbægeret har
bagtil en honningfyldt Spore; for øvrigt er
Blomsterne uregelmæssige og har 11 Støvdragere;
Frøstolen sprænger ved Frugtmodningen
Frugtens og Underbægerets Væg. 157 amer. Arter;
nogle dyrkes som Prydplanter.
A. M.
C. platycentra DC., Meksiko, er en enaarig
Sommervækst, 25-30 cm høj, med smukke røde
Blomster, foroven sorte med hvid Rand. Frøet
saas i Febr-Marts i varm Bænk. De unge
Planter prikles hver i sin Potte og udplantes sidst
i Maj paa et solaabent Voksested.
L. H.
Cupido (»Attraa«), lat. Navn for
Elskovsguden (se Eros).
Cupra, Gudinde, der i Oldtiden dyrkedes i
det nordøstlige Italien (Umbrien og Picenum);
hun synes væsensbeslægtet med Romernes Bona
Dea.
C. B.
Cupra marittima, Marana, Flække i
Mellemitalien, Prov. Ascoli Piceno, ligger 22 km
SØ. f. Fermo. (1911) 2900 Indb. I Nærheden laa
i Oldtiden Picenernes By af s. N. med et berømt
Tempel for Gudinden Cupra.
H. P. S.
Cupressaceæ, se Cypresfamilien.
Cupressocrinus, se Sølillier.
Cupressus L. (Cyprés), Slægt af
Cypresfamilien med lidet ell. slet ikke fladtrykte Grene
og skældannede Blade. Enbo. Koglerne er
kuglerunde og har skjolddannede og femkantede
Kogleskæl, der bærer talrige Frø; de øverste og
nederste Kogleskæl er gerne sterile. 12 Arter
i Middelhavslandene, Asien, Nordamerika og
Meksiko. C. sempervirens L. (C. fastigiata D. C.,
Alm. Cypres) bliver 20 m høj ell. derover
og har en spids kegleformet Vækst, noget lig
Italiensk Poppels; Grenene er firkantede og
Bladene dybt mørkegrønne. Koglerne, som
bliver 2-3 cm lange, har 8-10 Skjolde. Dette
klassisk berømte Træ, der skal kunne blive over
2000 Aar gl., har opr. hjemme i Persien,
Lilleasien og Grækenland, men dyrkes nu i alle
Lande omkr. Middelhavet. Fra ældgammel Tid
har den alm. Cypres spillet en Rolle i
vestasiatiske Folkeslags religiøse Forestillinger,
hvilket aabenbart er fremkaldt af Træets
majestætiske og alvorsfulde Ydre; som bekendt var det
i den gr. og rom. Oldtid et Symbol paa Sorg,
og Grene af det anvendtes allerede paa Kejser
Augustus’ Tid ved Begravelsesceremonier.
Desuden var Træet i Oldtiden af en ikke ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
