Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Curare, Urari, Woorari, er sydamer. Pilegifte, som Indianerstammer fremstiller af forsk. Strychnos-Arter - Curasso, se Curaçâo. - Curatella rtæl.a] L., Slægt af Dilleniaceer, smaa Træer med spredte og fjernervede Blade - curator bonorum (lat.: Godsbestyrer), den, hvem Forvaltningen af en fremmed Formuemasse er betroet til Bestyrelse - curatus, katolsk Hjælpepræst, der har med Sjælesorgen (cura animarum) at gøre - Curcasolie, Cicinolie, Purgernødolie, Oleum infernale, er en gul, karakteristisk lugtende Olie - Curci, Carlo Maria, ital. katolsk Teolog og kirkepolitisk Forf., (1809-1891) - Curculionidæ, se Snudebiller. - Curcuma L., Slægt af Krydderurterne, Urter med tykt og stærkt forgrenet Rodstok - curé, se curatus. - curée, i Jagtsproget Støvernes Part af det jagede Vildt. - Curel, François de, fr. Forf., (1854- ) - Cures, den ældgamle Hovedstad i Sabinernes Land - Cureton, William, eng. Orientalist, (1808-1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
giftige. C. virker, naar den indføres i Blodet,
lammende paa de motoriske Nerver og dræber
ved Kvælning. Imod lettere Forgiftninger
anvendes kunstigt Aandedræt og Koffein.
Indianerne benytter C. ved Jagt; som Lægemiddel
har C. og Curarin desuden fundet nogen
Anvendelse mod Stivkrampe og Vattersot, samt
som Modgift ved Strykninforgiftning.
B. G.
Curasso, se Curaçao.
Curatella [-’tæl.a] L., Slægt af Dilleniaceer,
smaa Træer med spredte og fjernervede Blade
og rigtblomstrede Klaser, der fremkommer i
Akslerne af længst affaldne Blade. 3 Arter. C.
americana L. (tropiske Sydamerika) har store,
læderagtige og meget ru Blade, der benyttes til
Polering af Træ. Barken indeholder rigelige
Mængder af Garvesyre og anvendes derfor til
Garvning.
A. M.
curator bonorum (lat.: Godsbestyrer),
romerretligt Udtryk for den, hvem Forvaltningen af
en fremmed Formuemasse - f. Eks. en
forsvunden Persons, en fraværende Arvings ell. en
Fallents Formue - er betroet til midlertidig
Bestyrelse, se Kurator.
K. B.
curatus, katolsk Hjælpepræst, der har med
Sjælesorgen (cura animarum at gøre. Deraf fr.
curé, Sognepræst.
H. O.
Curcasolie, Cicinolie, Purgernødolie,
Oleum infernale, er en gul, karakteristisk
lugtende Olie, der faas af Frøene af Jatropha
curcas. Den er giftig, virker meget stærkt
afførende og har svagt tørrende Egenskaber, hvorfor
den bruges noget i Fernisfabrikationen. I øvrigt
anvendes den som Lampeolie, Smøreolie, i
Uldspinderier og i Sæbefabrikationen.
K. M.
Curci [’kurt∫i], Carlo Maria, ital. katolsk
Teolog og kirkepolitisk Forf., f. 1809 i Neapel,
d. 8. Juni 1891, blev 1826 optaget i
Jesuiterordenen og erhvervede sig snart Ry som
Prædikant. 1850 grundlagde han Tidsskriftet Civiltà
cattolica, hvis første Hovedredaktør han blev
(til 1853), og som snart blev Vatikanets officielle
Organ. Hans flg. Udvikling bragte ham i Strid
baade med sin Orden og med den pavelige,
antinationale Politik. 1874 hævdede han i
Fortalen til en Fortolkning af de 4 Evangelier
Nødvendigheden af at udsone sig med Kongeriget
Italien og give definitivt Afkald paa at
tilbagevinde Kirkestaten. Men saadanne fri Ord var
ikke velsete hos Pius IX. Da han rettede et
Skrift derom til Paven, blev han (1877) udstødt
af Ordenen. Han skrev forsk. Skr, som blev
fordømte fra pavelig Side, og som han
efterhaanden maatte tilbagekalde, men stadig tog
han paa ny Ordet for en Udsoning med Staten.
Til sidst underkastede han sig og blev endog
kort før sin Død atter optaget i Jesuiterordenen.
(Litt.: R. Bonghii Nuoua Antologia 1878 og
1884).
(J. P. B.). A. Th. J.
Curculionidæ, se Snudebiller.
Curcuma L., Slægt af Krydderurterne, Urter
med tykt og stærkt forgrenet Rodstok, der er
mærket af ringformede Ar; Rødderne er i
Spidsen knoldformet opsvulmede. Bladene er store
og Blomsterstanden tæt og kogleagtig;
Blomsterne træder kun lidt frem mellem de brede
Dækblade; de golde Sidestøvdragere er
bladagtig udviklede. Frugten er en kugleformet og
trerummet Kapsel. 30 Arter i det tropiske Asien
og Afrika. C. longa L. (Gurkemeje) har
langstilkede og bredt lancetdannede Blade og
bleggule Blomster i Hjørnerne af hvidlige
Dækblade. Frugtdannelse er hidtil ikke iagttaget.
Rodstokken (Rhizoma Curcumæ,
Gurkemejerod) bestaar af 4 cm tykke, runde ell.
pæreformede Led (Hovedknoldene kaldes rund
Gurkemejerod) og længere Grene (lang
Gurkemejerod). Gurkemeje, som ikke længere findes i vild
Tilstand, stammer rimeligvis fra Sydasien; i
Kina, Ostindien, paa Ceylon, Java o. a.
sydasiatiske Øer dyrkes den af Hensyn til
Rodstokken, som udføres i stor Mængde. Rodstokken
var tidligere officinel; den indeholder et smukt
gult Farvestof, der anvendes til Farvning.
Ligesom det i Hjemlandet benyttes til Krydderi, er
det en Hovedbestanddel af det i eng.
Husholdninger anvendte Curry-powder, en Art Karri.
Den i Indien dyrkede C. Zedoariæ Roscoe har
kortstilkede og lancetdannede Blade og
bleggule Blomster med mørkerød Læbe inden for
purpurrøde Dækblade. Rodstokken (Rhizoma
Zedoariæ) har ofte haandformet delte Sidegrene;
det indeholder Zittwerolie, der lugter
kamferagtig og er officinel. Af fl. Arters Knolde
benyttes den rigelige Mængde Stivelse (Ostindisk
Arrowroot), saaledes af C. angustifolia
Roxb. og C. leucorrhiza Roxb. (Ostindien).
A. M.
curé [ky’re], se curatus.
curée [ky’re], i Jagtsproget Støvernes Part
af det jagede Vildt.
Curel [ky’ræl], François de, fr. Forf.,
f. 10. Juni 1854 i Metz, skrev først Romanerne
L’été des fruits secs (1885) og Le sauvetage du
grand duc (1889), men slog igennem med en
Række til Dels ejendommelige, nu og da af Ibsen
paavirkede Skuespil, der behandler moderne
Problemer og Samfundsspørgsmaal: L’envers
d’une sainte (1892), Les fossiles (1892), L’invitée
(1893), L’amour brode (1893), La figurante (1896,
»Figurantinden«, spillet paa det kgl. Teater
1905), Le repas du lion (1897), La nouvelle idole
(1899), La fille sauvage (1902), Le coup d’aile (1906)
o. fl. 1909 udgav han Le solitaire de la lune.
S. Ms.
Cures, den ældgamle Hovedstad i Sabinernes
Land; ubetydelige Rester af den findes i
Nærheden af Landsbyen Correse. Efter Sagnet
stammede Titus Tatius og Numa Pompilius fra C.;
af Byens Navn afledede Romerne deres
politiske Benævnelse Quirites.
C. B.
Cureton [’kju.ətən ell. ’kə.tən?], William,
eng. Orientalist, f. 1808 i Westbury i
Shropshire, d. 17. Juni 1864 i London. C. kom 1828
til Univ. i Oxford, hvor han 1830 tog sin Grad
og 1831 ordineredes til Præst; 1832 blev han
Præst i Oddington i Oxfordshire. Da han med
megen Iver havde lagt sig efter de østerlandske
Sprog, kaldtes han 1834 til Underbibliotekar
ved det Bodley’anske Bibliotek i Oxford, hvorfra
han 1837 blev forflyttet til British Mus.’s
østerlandske Haandskriftafdeling. Han arbejdede her
i fl. Aar paa Udgivelsen af Katalogen over de
arabiske Haandskrifter i Biblioteket, hvis første
Del udkom 1846. Samtidig var C. et virksomt
Medlem af Selskabet for Udgivelsen af
østerlandske Tekster og udgav for dette Muhamed
Es-Shahrastani’s Bog om religiøse og filos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
