- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cureton, William, eng. Orientalist, (1808-1864) - Curette bruges om forsk. kirurgiske Instrumenter til Udrensning af Kanaler ell. Hulrum ved Skrabning - curia (lat.), se Kurie. - curia regis, egl. Kongens Hof - Curiatier, en Adelsslægt fra Alba longa, se Horatier. - Gurico, Provins i Chile, mellem Colchagua i Nord og Talca i Syd - Curie, Pierre, fr. Fysiker, (1859-1906)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sekter (2 Bd, 1842-46), En-Nasafi’s »Sunnitternes
Tros-Søjle« (1843), ligesom han ogsaa udgav
Rabbi Tankhum’s Kommentar over
Klagesangene. Imidlertid havde British Mus. 1841
erhvervet en stor Samling syriske Haandskrifter, som
Tattam havde fundet og købt i Klostrene ved
Natronsøerne i Ægypten (de nitriske Klostre),
en Samling, der forøgedes 1843 efter Tattam’s
anden Rejse og 1845 ved Pacho’s. C. fik nu den
Opgave at ordne og katalogisere disse
Haandskrifter, hvilket tog megen Tid, men til Gengæld
gav stort Udbytte, idet han her opdagede
adskillige, hidtil for tabte ansete, vigtige
Oldtidsskrifter. Først udgav han Ancient Syriac
Edition of the three Ignatian Letters
(1845), 3
syriske Breve af Ignatios, der afveg ikke lidet
fra de hidtil kendte. 1848 udgav han The festal
letters of Athanasios
efter et syrisk Haandskrift.
Derefter fulgte Johannes fra Efesos’
Kirkehistories 3. Del, ligeledes paa Syrisk (Oxford 1853);
Specilegium Syriacum (1855), indeholdende
Brudstykker af de allerældste oldkristelige Forf. som
Melito, Bardesanes o. a., og endelig 1858
Brudstykker af en syrisk Overs. af Evangelierne,
der afveg meget fra Peshitta, og som af C.
antoges for ældre end denne; særlig antog han
Matthæus i det ny Haandskrift for stammende
fra en aramæisk Original og ikke oversat fra
Græsk, en Formodning, hvis Uholdbarhed straks
blev grundig paavist af Prof. Hermansen i
Universitetsprogrammet 1859 (Kbhvn). C. samlede
derpaa en Del syriske Aktstykker til Edessa’s
ældste Kirkehistorie, hvis Udgivelse var godt
fremrykket, da hans Virksomhed pludselig
lammedes ved, at han ved et Jernbanesammenstød
Maj 1863 blev haardt saaret, hvad der et Aar
efter blev Aarsag til hans Død. Hans omtalte
Værk, Ancient Syriac Documents relative to the
earliest establishment of Christianity in Edessa

udgaves 1864 af Dr. W. Wright med en
Fortale, hvori en kort Skildring af hans Liv. C.
udfoldede ved Siden af sine orientalske Studier
en rig gejstlig Virksomhed, blev 1840
Universitetspræst i Oxford, 1847 Hofpræst hos
Dronningen, 1850 Kannik i Westminster og
Sognepræst til St Margaret i London. C. har ogsaa
udg. fl. Taler.
V. S.

Curette [ky’rætə, fr. -’ræt] bruges om forsk.
kirurgiske Instrumenter, ske-, rør-, krogformede,
der alle har det tilfælles, at de anvendes til
Udrensning af Kanaler ell. Hulrum ved Skrabning
for at fjerne sygt Væv, Blodklumper,
Stenpartikler, fremmede Legemer o. l., altsaa noget i
samme Retning som den skarpe Ske.
E. A. T.

curia (lat.), se Kurie.

curia regis, egl. Kongens Hof, var i en
Periode af Middelalderen (11.-13. Aarh.) i Frankrig
og England, til Dels Tyskland, den lat. Betegnelse
for den Kreds af højtstaaende Mænd, sammen med
hvem Kongen styrede Landet. Denne Kreds, der
var meget varierende, idet den kunde udvides
og indskrænkes, efter som Omstændighederne
krævede det, bestod hovedsagelig af de højeste
kgl. Embedsmænd, de store Kronvasaller og
Biskopperne, og den medvirkede saavel ved
Lovgivningen som ved Forvaltningen og Udøvelsen
af den dømmende Myndighed, overalt dog
nærmest som Kongens Raad og uden at være i
Besiddelse af bestemte politiske Beføjelser. I
Tidens Løb udskiller c. r. i Frankrig og England en
Rk. selvstændige Institutioner, i Frankrig
Paris-Parlamentet for den dømmende Virksomhed,
Regnskabskamret (Chambre des Comptes) for
Bestyrelsen af de kgl. Indtægter, grand conseil
(Kongens Raad, se conseil) for de øvrige
Anliggender; i England svarende hertil de kgl.
Domstole i Westminster (Court of Kings Bench
og Court of Common Pleas), Skatkamret
(Exchequer) og Gehejmeraadet (Privy Council).
Gennem Udvidelse med ny Elementer bliver c. r.
dernæst i Frankrig til Generalstænderne
(Étatsgénéraux) i England til Parlamentet; særlig
Overhuset kan betragtes som en direkte
Fortsættelse deraf. - I Danmark anvendes curia vel
ogsaa i Middelalderen om Kongens Hof og
ligeledes om Hirden, men de danske Institutioner,
som svarer til den fr. og eng. c. r., kaldes med
andre Navne (convocatio, concilium,
parlamentum, paa Dansk Hof ell. Danehof).
P. J. J.

Curiatier, en Adelsslægt fra Alba longa, se
Horatier.

Curicó [-’kå], Provins i Chile, mellem
Colchagua i Nord og Talca i Syd, med et Areal af
7714 km2 med (1910) 108120 Indb., der lever af
Agerbrug og Kvægavl. Hovedstaden C.
(San José de C.), grundlagt 1742, ligger ved
Rio Lontué, 284 m o. H., har livlig Handel og
(1907) 17573 Indb.
M. V.

Curie [ky’ri], Pierre, fr. Fysiker, f. 15.
Marts 1859 i Paris, d. smst. 19. Apr. 1906.
C. studerede ved Sorbonnen, hvor han 1900
blev Prof. i Fysik og Kemi. 1895 giftede
han sig med Marie Sklodowska, f.
1867, en Polakinde, der studerede ved
Sorbonnen. De arbejdede i Forening, og efter
at H. Becquerel havde opdaget Uran’s
Radioaktivitet, fremstillede de Radium og
Polonium og offentliggjorde en Rk.
Arbejder over disse mærkelige Stoffer.
Fru C. har fortsat Arbejdet efter sin
Mands Død og bl. a. udført en Rk. Bestemmelser
af Radiums Atomtal. 1903 modtog Ægteparret C.

illustration placeholder
P. Curie.

illustration placeholder
M. S. Curie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free