- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Curie, Pierre, fr. Fysiker, (1859-1906) - Curio, Gajus Scribonius, rom. Politiker - Curitiba, Hovedstad i den bras. Stat Paraná, ligger ved den lille Flod Yoo, en af Iguassus Kildefloder - Curius Dentatus, Manius, rom. Hærfører - Curman, Carl Peter, sv. Læge, (1833-1913) - Currachee, se Karatschi. - Curraghmore, se Portlaw. - Currency (eng.) betyder nærmest det samme som Omsætningsmiddel - Currencydoktrlnen kaldes den Lære, hvis Hovedpunkter er, at kun Mønt og Sedler bør henregnes til currency - currente calamo (lat.), »med løbende Pen« (om Ting, der skrives flydende og uden Betænkning) - Currer Bell, se Brontë. - curriculum vitæ (lat.), Levnedsløb, (kort) Levnedsbeskrivelse. - currus (lat.:»Vogn«) bruges hos romerske For f. ofte særlig om Triumfvognen og Væddeløbsvognen - Curry, Carry, vulg. »Karri«, en Krydderiblanding - Curschmann, Carl Friedrich,, tysk »Lieder«-Komponist, (1805-1841)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvdelen af Nobel-Prisen i Fysik. 1911 fik Fru
C. Nobel-Prisen i Fysik.
K. S. K.

Curio, Gajus Scribonius, rom.
Politiker. Han tilhørte fra først af Senatspartiet,
men sluttede sig til Cæsar, der, efter hvad der
blev sagt, vandt ham ved at betale den uhyre
Gæld, han havde paadraget sig. Ved som Tribun
at stille Forslag om, at ikke blot Cæsar, men
ogsaa Pompejus skulde nedlægge Kommandoen
(50 f. Kr.), gav han Stødet til Borgerkrigens
Udbrud. Under Borgerkrigen udmærkede han
sig ved at erobre Sicilien, hvor Cato førte
Kommandoen, men i Afrika blev han slaaet af
Numiderkongen Juba og faldt selv (49).
H. H. R.

Curitiba [-’tiwə], Hovedstad i den bras. Stat
Paraná, ligger ved den lille Flod Yoo, en af
Iguassus Kildefloder, paa en frugtbar Højslette,
900 m o. H., og er ved Jernbane forbundet med
Havnestaden Paranagua. (1912) c. 60000 Indb.
I Omegnen finder en livlig Dyrkning af
Paraguayte (Mate) Sted.
M. V.

Curius Dentatus, Manius, rom. Hærfører.
Født af plebejisk Slægt blev han Konsul 290 f.
Kr. S. A. endte han den 3. Samniterkrig og
undertvang i eet Felttog Sabinernes Land. 275
blev han atter Konsul og slog ved Maluentum
(senere kaldet Benevent) Epiroterkongen
Pyrrhus, der derpaa maatte forlade Italien. Efter
Kampen fejrede han en glimrende Triumf. I det
flg. Aar var han paa ny Konsul og undertvang
forsk. af de frafaldne Folk. 272 blev han
Censor, i hvilken Egenskab han bl. a. byggede en
Vandledning, som førte Anios Vand til Rom.
Han døde 270. Han pristes i senere Tider for sin
Uegennyttighed og tarvelige Levevis, hvorom
der fortaltes fl. Anekdoter.
H. H. R.

Curman, Carl Peter, sv. Læge, f. 8. Marts
1833, d. 19. Oktbr 1913, blev Student fra Upsala
1853. Samtidig med, at han studerede Medicin,
var han Elev paa Kunstakademiet (Skulptur),
vaklede en Tid mellem de to Livsstillinger, men
tog med. Eksamen 1859, Licentiateksamen 1864,
har dog senere udført fl. Portrætbuster o. a.
Billedhuggerarbejder. 1859 fik han Ansættelse
som Badelæge ved Lysekil, som da var et lille
Fiskerleje, og hvor han 1863 anlagde de ny
Badeanlæg, saa at han i Virkeligheden var
Grundlægger af »Lysekil Hafsbadanstalt«.
Herved kom han ind paa Studiet af Balneologi
og Klimatoterapi, virkede ivrig for en forbedret
Badebehandling, anlagde og indrettede
Malmtorgsbadet o. a. af Sthlm’s udmærkede
Badeanstalter og blev i det hele Nydanner af sv.
Balneologi og Bade anstalts arkitektur. 1869
blev han Prof. i plastisk Anatomi ved
Kunstakademiet, 1880 Docent i Balneologi og
Klimatologi ved Karolinska Institut. 1874-76
Medlem af Gymn. Gentralinstitutets Direktion. C.
har skrevet forskellige Afh. om balneologiske og
klimatologiske Emner, samt om Massage. 1879
blev han Dr. medic. honor. ved Kbhvn’s Univ.
for sine »Studier öfver de skandinaviska
nordsjökusternas sommerklimat«.
E. F.

Currachee [kə’ra.t∫i ell. kərə’t∫i.], se
Karatschi.

Curraghmore [’karakmåə], se Portlaw.

currency [’karensi] (eng.) betyder nærmest
det samme som Omsætningsmiddel.
C.-Spørgsmaalet er Spørgsmaalet om den bedste Ordning
af Landets Forsyning med Omsætnings- og
Betalingsmidler.
(E. M.). C. Th.

Currencydoktrinen [’karensi-] kaldes den
særlig af Norman, R. Torrens og S. J. Lloyd
(Lord Overstone) forfægtede Lære, hvis
Hovedpunkter er, at kun Mønt og Sedler, men ikke
Checks, Veksler etc. bør henregnes til currency,
og at »den blandede Cirkulation af Mønt og
Banksedler bør udvide sig og trække sig
sammen paa samme Maade, som den under lgn.
Omstændigheder vilde have gjort, hvis den
udelukkende havde bestaaet af Mønt« (Torrens),
hvorved overdrevne Svingninger i Varepriserne
delvis menes at ville undgaas. Formaalet skulde
naas ved en Ordning af Bankvæsenet som den,
der danner Grundlaget for Peel’s Bankakt af
1844, hvorefter Banken kun kan udstede et
bestemt begrænset Antal udækkede Sedler, medens
Resten skal være fuldt dækket med Metal.
Teorien bekæmpedes af Tooke, Fullarton, Mill o. a.
Modstanderne gjorde navnlig flg. Argumenter
gældende: Ved Spekulationer, der driver
Varepriserne i Vejret og fremkalder Kriser, spiller
Checks, Veksler og den alm. Bogkredit en nok
saa stor Rolle som Sedlerne, og en Regulering
af disses Mængde hjælper ikke. En Ordning af
Omsætningsmidlerne, hvorved disse trækker sig
sammen og udvider sig ganske paa samme
Maade, som de vilde have gjort ved en ren
Metalcirkulation, er ikke heldig, fordi en af
Fordelene ved Brugen af Kreditmidler netop
bestaar i, at de giver Omsætningsmidlet den
fornødne Elasticitet og bevirker, at dets Mængde
kommer til at rette sig efter Vareomsætningens
vekslende Størrelse. Endelig gjorde særlig
Fullarton gældende, at Bankakten ikke svarede til
dens Ophavsmænds Hensigt, fordi enhver Ind-
ell. Udførsel af Metal under Bankaktens
Herredømme bringer Mængden af Omsætningsmidler
til at stige og falde, hvilket ikke vilde være
Tilfældet under en ren Metalcirkulation, da Ind-
og Udførslen under en saadan i de fleste
Tilfælde ikke vilde paavirke den cirkulerende
Møntmængde, men derimod hovedsagelig vilde
forøge ell. formindske de fastliggende kontante
Beholdninger (hoards), der under de nuv.
Kreditforhold erstattes af Tilgodehavender i Banker.
(E. M.). C. Th.

currente calamo (lat.), »med løbende Pen«
(om Ting, der skrives flydende og uden
Betænkning).
A. B. D.

Currer Bell [’karə-’be£], se Brontë.

curriculum vitæ (lat.), Levnedsløb, (kort)
Levnedsbeskrivelse.

currus (lat.: »Vogn«) bruges hos romerske
Forf. ofte særlig om Triumfvognen (se Triumf)
og Væddeløbsvognen (se Circus).
H. A. K.

Curry [’kari], Carry, vulg. »Karri«, en
Krydderiblanding, indeholdende Gurkemeje, hvid
Peber, Cayennepeber, Koriander,
Muskatblomme, Ingefær, Kanel, Kryddernelliker,
Kardemomme, Sennep og Kommen.
K. M.

Curschmann [’kur∫-], Carl Friedrich,
tysk »Lieder«-Komponist, f. 21. Juni 1805 i
Berlin, d. 24. Aug. 1841 i Langfuhr ved Danzig,
studerede opr. Jura, men opgav dette og gik
1824 til Kassel, hvor han studerede Teori og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free