Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyansølv, se Sølvcyanid. - Cyanursyre, se Cyansyre. - Cyanvasker. Et Vaskeapparat, der tjener til at fjerne Cyanforbindelserne af Gassen. Se Kulgas. - Cyathea Sm., Slægt af Cyatheaceer, palmelignende Bregner - Cyatheaceæ, Bregnefamilie (Leptosporangiaternes Orden), de fleste træagtige med søjleformet Stamme - Cyathidium, se Sølillier. - Cyathium (bot.) eller Blomsterkop kaldes den for Slægterne Euphorbia (Vortemælk) og Pedilanthus ejendommelige Blomsterstand - Cyathophyllum, en til Gruppen Tetracoralla hørende, navnlig i devoniske Aflejringer forekommende Koralslægt. - Cyathus Hall., Slægt af Redesvampe, med bægerformede Frugtlegemer - Cyatolitter kaldes nogle mikroskopisk smaa, dobbeltknapformede Smaalegemer af Kalk, som findes i Dybhavsslammet. - Cyavana, i Bigveda Cyavâna, en Rishi, hvem Acvin'erne gjorde ung igen, Forfatter af Rigveda X 19 - Cybulski, Wojciech *c: Adalbert, polsk Litterærhistoriker (1808-67) - Cycadaceæ, Fam. af Koglepalmer med kun een Slægt Cycas (s. d.). - Cycade-Bregner, se Pteridospermeæ. - Cycadinæ, se Koglepalmer. - Cycadofilices, se Pteridospermeæ. - Cycas L., Slægt af Cycadacéer, Træer med søjleformet og uforgrenet Stamme - Cyclamen L. (Alpeviol), Slægt af Kodriverfamilien, fleraarige Urter med Knolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cyansølv, se Sølvcyanid.
Cyanursyre, se Cyansyre.
Cyanvasker. Et Vaskeapparat, der ved
Fabrikationen af Kulgas tjener til at fjerne
Cyanforbindelserne af Gassen. Se Kulgas,
Afsnit F.
R. T.
Cyathea [-’te-] Sm., Slægt af Cyatheaceer,
palmelignende Bregner, hvis Frugthobe sidder
paa Bladundersidens Nerver og er omgivne af
et bægerformet Slør. Over 100 Arter, deraf c.
50 i Amerika. C. medullaris Sw. (Ny Zeeland),
C. spinulosa Wall. (Ostindien) o. a. Arter har
en stivelsesrig Marv, der tjener til Føde for de
Indfødte; af C. arborea (Plum.) Sm. (Vestindien)
benyttes de ny Skud til Gemyse og Stammen til
Bygningstømmer.
A. M.
Cyatheaceæ [-te-], Bregnefamilie
(Leptosporangiaternes Orden), de fleste træagtige med
søjleformet Stamme, der naar en Højde af 15 m
ell. derover og har en Krone af meget store,
fjerdelte Blade. Sporangierne er siddende ell.
kortstilkede og har en fuldstændig, men skæv,
fra Sporangiets Tilhæftningspunkt og over dets
Top forløbende Ring. C. 200-300 Arter i
Troperne og de varmere Egne paa den sydlige
Halvkugle.
A. M.
Cyathidium [-’ti’-], se Sølillier.
Cyathium [-ti-] (bot.) eller Blomsterkop
kaldes den for Slægterne Euphorbia
(Vortemælk) og Pedilanthus ejendommelige,
sammensatte Blomsterstand. Den bestaar af et Svøb,
Kopdækket, der omslutter 5 Svikler af
eenhannede, nøgne Hanblomster omkr. en enkelt, nøgen
Hunblomst.
V. A. P.
Cyathophyllum [-to’fy-], en til Gruppen
Tetracoralla hørende, enkelt og topformet ell.
sammensat og da busk- ell. knoldformet, navnlig i
devoniske Aflejringer forekommende Koralslægt.
J. P. R.
Cyathus [-tus] Hall., Slægt af Redesvampe,
med bægerformede Frugtlegemer, hvis Væg
bestaar af 3 forsk. Lag; i Beg. er Frugtlegemet i
Spidsen lukket af en tynd Hud, der senere
forsvinder, hvorved blottes de smaa, linseformede,
med Sporer fyldte Legemer, der ved tynde
Stilke er fæstede til Bægerets Inderside. Den
almindeligste Art er C. striatus Hoffm., der bliver
indtil 1,5 cm høj; den er udvendig brunfiltet,
indvendig blyfarvet, glat, glinsende og med
tydelige Længdestriber; vokser gruppevis paa
Jord og ved Grunden af gamle Træstubbe.
F. K. R.
Cyatolitter kaldes nogle mikroskopisk smaa,
dobbeltknapformede Smaalegemer af Kalk, som
findes i Dybhavsslammet.
(N. V. U.). O. B. B.
Cyavana, i Rigveda Cyavana, en Rishi,
hvem Açvin’erne gjorde ung igen,
Forfatter af Rigveda X 19. Hans Navn bærer en
Lovbog og en astron. Lærebog. Sagnene om
ham findes i Mahabharata (I Kap., 6, 8; III
122-125; XII 366; XIII 50-56, 157-58; XIV
9) (Litt.: S. Sørensen, Index to the names
of Mahabharata; Wilson’s Vishnupurana ved
Fitzedward Hall; Weber, »Indische
Studien«, I-II; Muir, Orig. Sanskr. Texts).
(S. S.) D. A.
Cybulski [tsy’buljski], Wojciech ɔ:
Adalbert, polsk Litterærhistoriker (1808-67), f. i
Prov. Posen, studerede i Berlin Historie og
Filologi, deltog i den polske Rejsning 1830, blev
fanget og deporteret til det indre Rusland,
hvorfra han først slap fri 1834; hjemkommet til
Preussen maatte han endnu tilbringe et halvt Aar som
Fæstningsfange i Schweidnitz, inden han kunde
genoptage sine Studier i Berlin. Herfra drog
han til Prag og Wien for at nyde Undervisning
hos de bekendte Slavister Safarik og Kopitar,
blev 1840 Docent i slavisk Litt. ved Univ. i
Berlin og 1860 Prof. i Breslau. Hans Hovedværk er
en Række Forelæsninger over polsk Litt., som
han 1842-45 holdt ved Berlins Univ., men som
først efter hans Død udkom i en polsk Overs.
(1870) og endnu langt senere i sin tyske
Originaltekst: »Vorlesungen über die Geschichte der
polnischen Dichtkunst in der ersten Hälfte des
19. Jahrh.« (1880).
(K. V.). H. C-e.
Cycadaceæ, Fam. af Koglepalmer med
kun een Slægt Cycas (s. d.).
Cycade-Bregner, se Pteridospermeæ.
Cycadinæ, se Koglepalmer.
Cycadofilices, se Pteridospermeæ.
Cycas L., Slægt af Cycadaceer, Træer med
søjleformet og uforgrenet Stamme, der beklædes
af Bladrester, og en stor Krone af fjerdelte og
læderagtige Blade, hvis Flige kun har een Nerve.
Hos Hunplanterne skifter Lavblade og
Løvblade indbyrdes og med Frugtblade, som ikke
afslutter Stænglens Længdevækst; derfor
mangler de en egl. Blomst. Frugtbladene bærer paa
hver Side 4-2 (sjælden 1) Æg og ender med
en forlænget, takket ell. fjerfliget Del. Hos
Hanplanterne afslutter de store kogleagtige
Blomster Stænglens Vækst; Støvbladene er
kileformede og paa Undersiden tæt dækkede af
Sporesække i Grupper paa 3-6. 16 Arter i det tropiske
Asien, Australien og Polynesien. C. revoluta L.,
fra det sydlige Japan, udmærker sig ved
Bladfligenes tilbagerullede Rande og ved de fjerdelte
samt brunfiltede Frugtblade. Stammen bliver
mandshøj og Bladene c. 2 m lange. Marven
er meget stivelserig og anvendes til Tilberedning
af en Sagoart, der dog ej kommer i den europ.
Handel. C. revoluta dyrkes i vore Væksthuse og
er en vigtig Handelsartikel, idet Bladene meget
alm. anvendes til Dekorationer og Kranse ved
Begravelser; de kaldes fejlagtig Palmeblade
ell. Palmegrene, C. circinalis L. (Ostindien)
skal kunne blive 12 m høj; den har 2-3 m lange
Blade med bredere Afsnit end hos foregaaende
Art; Frugtbladenes Forlængelse er lancetdannet
og takket i Randen. Ogsaa af denne Art faas
Sago; de unge Blade benyttes til Gemyse;
Frøene skal være giftige.
A. M.
Stammen uden Rod og Blade indføres fra
Japan og sælges efter Vægt. Efter Modtagelsen
plantes Stammerne i store Potter ell. Ballier
med rigeligt Dræn, og de anbringes da i
Varmhus paa stærk Undervarme. De vandes ikke i
den første Tid, men sprøjtes rigelig. Efter nogle
Maaneders Forløb skyder Bladene frem, men
det første Hold Blade er i Reglen mindre vel
udviklede, derimod plejer det Hold Blade, der
kommer Aaret efter, at naa normal Størrelse.
L. H.
Cyclamen L. (Alpeviol), Slægt af
Kodriverfamilien, fleraarige Urter med Knolde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
