- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paris, som indehavdes af Ernest Michaux,
blev 1862 indleveret en gl Draisine til
Reparation. Michaux’ Søn Pierre og en af hans
Arbejdere ved Navn Lallemant foreslog da
at forsyne denne Draisine med et Par
Pedaler
, som blev anbragt paa
Forhjulsakslen. Ernest Michaux gennemførte
Forslaget, som faldt overordentlig heldigt ud; han
tog Patent paa den ny Opfindelse, som han gav
Navnet Vélocipède (Fig. 3), og udstillede
et Eksemplar af den paa Verdensudstillingen i
Paris 1867. Velocipeden vakte stor Begejstring,
og Michaux kunde straks grundlægge Verdens
første C.-Fabrik. Den tysk-fr. Krig 1870
-71 lammede dog denne som saa mange andre
industrielle Virksomheder. Michaux mistede alt,
hvad han ejede, og døde i Fattigdom 1873 paa
en Sindssygeanstalt. 1894 blev der i hans Fødeby
Bar-le-Duc oprejst et Monument til
Minde om ham og hans Søn. Det gaar med C. som
med alle andre betydningsfulde Opfindelser:
Nationerne strides indbyrdes om Æren for
at have opfostret den Paagældende Genstands første Opfinder.
Saaledes ogsaa her. Fra tysk Side hævder man, at
Michaux ingenlunde er den første, som er
kommet paa Tanke om at bevæge et tohjulet
Køretøj ved Hjælp af Pedaler. Et saadant Apparat,
konstrueret og bygget af Oberbergrat, Prof.
Joseph von Baader, skal allerede være
set i praktisk Brug paa Landevejen mellem
München og Nymphenburg 1820 (Fig. 4). En lgn.
Maskine skal være bygget 1845 af H. Milius
i den lille By Themar i Sachsen-Meiningen, nær
ved den bayerske Grænse. Endelig har man i
et Museum i Schweinfurth fundet en, med
Pedaler forsynet, tohjulet C., som skal være
bygget 1855 - altsaa ligeledes førend Michaux
- af en Instrumentmager der fra Byen ved
Navn Phil. Moritz Fischer. Men
hvorledes det nu end forholder sig
hermed, er det dog sikkert, at det var
Michaux’ Opfindelse, som ved at
præsenteres paa Verdensudstillingen
i Paris 1867 gav Stødet til den
mægtigt opblomstrende C.-Industri.
Den stærke økonomiske Depression
i Krigsaarene 1870-71 førte
naturligt med sig, at Englænderne og
Amerikanerne i første Omgang tog sig af den ny
C.-Industri, og ved deres praktiske Sans indførte de
mange smaa Forbedringer, som meget hurtig
skulde gøre C. ganske uundværlig i det daglige
Liv. Hovedtrækkene i denne Udvikling var flg.:
Først blev det klodsede og tunge Træværk
erstattet af Jern og Staal,
hvorved Maskinens Vægt
blev betydelig forringet
samtidig med, at den
tiltog i Styrke og
Modstandsevne. Dernæst opfandt
man - uvist om det
første Gang var i England
ell. Amerika -
Kuglelejet (Fig. 5), som
formindskede Friktionen til
en Brøkdel af dens
tidligere Størrelse, og som i
øvrigt snart fandt Indpas
paa mange andre mek.
Omraader. Endelig
begyndte man at beklæde
Hjulfælgene med elastiske
massive Gummiringe,
og opnaaede derved den bløde Gang, som var
absolut nødvendig for af gøre C.-Kørslen
udholdelig over længere Afstande. I Beg. af 1870’erne
byggede man saaledes i Coventry i
England C. af trukne Staalrør med Kuglelejer og
Gummiringe.

I denne Form klæbede der dog endnu en stor
Ulempe ved C.: det lave Forhjul, som blev
drevet rundt ved Pedalerne, krævede en
urimelig hurtig Bevægelse med Benene, naar man

illustration placeholder
Fig. 3. Michaux’ »Vélocipède« (1862).


illustration placeholder
Fig. 4. Professor Baader’s Pedalcykel (1820).


illustration placeholder
Fig. 5. Et Kugleleje.


illustration placeholder
Fig. 6. Den høje Bicykel.


illustration placeholder
Fig. 7.

»Kænguruen«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free