- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
370

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

glæde sig over C.’s Bet. for den »lille Industri«,
det danske Haandværk. Handelen med C. i
Danmark foregaar nemlig for en overvejende Del
paa den Maade, at Grossisterne fra de
udenlandske Fabrikker indkøber Raadelene til C., de
saakaldte »Fittings«, d. v. s. Rammerør i hele
Længder, de Faconstykker, hvormed Stelrørene
samles ved Lodning, Nav, Aksler, Fælge, Eger
i Bundter o. s. v. Af disse »Fittings« køber nu
de mindre C.-Smede »Sæt«, som de samler paa
deres eget Værksted og derefter sælger. Hvor
betydelig denne »lille Industri« efterhaanden er
blevet, fremgaar af, at man nu regner med, at
der aarlig anskaffes c. 50000 ny C. i Danmark.
Det samme Tal viser rigtignok ogsaa, hvor stort
et Tab den danske Maskinindustri har lidt ved,
at man ikke i Tide har taget fat paa den egl.
Fabrikation af C.

Landevejssporten har for saa vidt
hedre Kaar i Danmark, som den er i Hænderne
paa en Række store og energisk arbejdende
Klubber. Disse Klubber danner tilsammen
»Dansk C. Union for Landevejssport«
(grundlagt Apr. 1904), der atter er Medlem af
»Nordisk C. Forbund«, som blev stiftet i Sthlm Febr
1913. Herigennem er Grunden lagt til et meget
intimt Samarbejde mellem de tre
skandinaviske Landes C.-Sport, idet Sverige er
repræsenteret i Forbundet ved »Svenska
Velocipedförbundet« (stiftet 1900), medens Norges
Repræsentant er »Norges C. Forbund«, som f. T.
tæller 19 lokale C.-Klubber og -Foreninger.

C. er forlængst indgaaet i den alm.
Bevidsthed som en Nyttegenstand, der er lige saa
uundværlig som f. Eks. Telefonen. I Danmark
varetages Cyklisternes praktiske Interesser paa
bedste Maade af »Dansk Cyklist Forbund« (stiftet
1906), som kraftigt paavirker de kommunale
Myndigheder til at tage sig af Cyklisterne, dels
ved at indrømme dem store Friheder i
Færdselen, dels ved at anlægge særlige »C.-Stier«
for dem. I Kbhvn, hvor Forbundets Virksomhed
særlig har gjort sig gældende, findes saaledes
f. T. c. 50 km C.-Stier. Et godt Begreb om C.’s
Antal i Kbhvn faar man ogsaa gennem de fra
Tid til anden foretagne Optællinger af
Færdselen. »Motordroskeudvalget« foretog Septbr
1912 en Optælling af Færdselen paa
Vesterbrogade ud for Tivoli, hvor der i 12 Timer fra Kl.
9 Morgen til Kl. 9 Aften passerede 17125
Cyklister. Septbr 1915, da Optællingen gentoges
under samme Forhold, var Antallet steget til 19551.
»Dansk Cyklist Forbund« har foretaget en
Optælling Septbr 1913 paa Østerbrogade ud for
Søerne; der taltes her i 12 Timer fra Kl. 9
Morgen til Kl. 9 Aften 11576 C., Septbr 1915,
da Optællingen gentoges af
»Motordroskeudvalget«, var Antallet i de samme 12 Timer 11405.
I alt anslaar man Antallet af Cyklister i Kbhvn
til noget over 100000, og i hele Landet til c. 1/4
Million.

Motor-C. En særlig Form og Anvendelse har
C. faaet efter Automobilets Fremkomst ved, at
man har anbragt en Benzinmotor paa C. og
saaledes fremstillet Motor-C. Den første
Motor-C. med to Hjul blev bygget allerede 1885
af Automobil-Benzinmotorens Opfinder
Gottlieb Daimler. Det var dog kun en
Forsøgsmaskine, og den blev uden Bet. I Slutn. af
1890’erne fremkom de praktiske
Motor-Tri-C., som hurtig vandt en forholdsvis stor
Udbredelse. Paa dette Tidspunkt var
Benzinmotoren altfor stor og tung til, at man kunde
tænke paa at anbringe den paa en tohjulet
C. Efterhaanden gjorde Motorkonstruktionen
store Fremskridt, og det varede derfor ikke
længe, inden fl. store C.-Fabrikker bragte de
egl. Motor-C. i Handelen. I Beg. var Motoren
kun svag - 1 à 2 H. K. - og ofte anbragt paa
de mærkeligste Steder: paa Forgaflen, oven
over Forhjulet med Remtræk ned til dette;
bag ved Sadlen med Remtræk til Baghjulet; ved
Siden af Baghjulet med Tandhjulsudveksling til
dets Nav, ja endog indbygget i selve Baghjulet.

Ud af dette Kaos fremgik da omsider den
Standardtype af Motor-C., som vi alle kender,
med Motoren anbragt forneden foran Kranklejet
og med Rem- ell. Kædetræk herfra til
Baghjulet (Fig. 14). Motor-C. bygges nu navnlig i to
Hovedtyper: en lettere, med 3-4 H. K. Motor,
beregnet til en enkelt Person, og en sværere,
med 4-10 H. K. Motor, især bestemt til at
trække en Sidevogn ell. indrettet for en
Bagsædepassager, hvorved Køretøjet bliver til to
Personer. Motor-C. er i Stand til at opnaa
meget store Kørehastigheder, og det er slet ikke
ualmindeligt, at der paa fri Landevej køres med
60-70 km’s Hastighed i Timen.

Hvad Motor-C.’s Anvendelse angaar,
betragtede man dem i Beg. med lovlig stor
Optimisme. Man var tilbøjelig til at antage, at C.
med Motor i Løbet af kort Tid fuldstændig vilde
fortrænge den alm. C. Denne Antagelse har dog
ikke slaaet til, dels p. Gr. a. Motor-C.’s
forholdsvis høje Anskaffelsespris, dels fordi en Motor-C.
kræver langt mere Pasning og mere mek.
Kendskab end en alm. C. Dog har Motor-C. sine
ubestridelige og alm. anerkendte Fordele, som
gør den særlig anvendelig for f. Eks. Læger,
Dyrlæger, Handelsrejsende paa Landet o. s. v.,
idet den ikke tilnærmelsesvis kræver saa store
Udgifter til Vedligeholdelse som et
Enspænderkøretøj. Hertil kommer, at Motor-C. i de senere
Aar har dannet Grundlaget for en selvstændig
Sport, som navnlig har sit Hjemsted i
England, og som mægtigt har hjulpet til at fremme
Motor-C.-Industrien og derfra igen - ganske
som for de alm. C.’s Vedk. - har virket
stimulerende paa Motor-C.’s praktiske Anvendelse.

I Danmark er de væsentligste Hindringer
for Motor-C.’s Anvendelse faldet bort ved
Revisionen af Automobilloven 1913. Efter den
nugældende »L. om Motorkøretøjer« af 29. Apr.
1913 er det nemlig tilladt at køre med Motor-C.
baade Dag og Nat, hele Aaret rundt, paa alle
Hovedveje; Bivejene maa befares hele Døgnet
om Sommeren, medens de i Vinterhalvaaret er
lukket fra lidt efter Solnedgang til Kl. 11 om
Natten og fra Kl. 4 om Morgenen til lidt før
Solen staar op. Da Sogneraadene kan meddele
saavel personlig som alm. Dispensation fra disse
Forbud, virker de ikke meget generende for
Kørselen med Motor-C.

Straks efter at den ny Lov var traadt i Kraft,
kom der stærkt Liv i de bestaaende
Motor-C.-Klubber, og allerede Febr 1914 dannede de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free