Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 380 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyprina-Leret ell. Eemlagene er en til Kvartærformationen hørende, i en Interglacialtid dannet, marin Leraflejring - Cyprinidæ, Cyprinoidei, Cyprinus, se Karpe og Karpefisk. - Cyprinodontidæ, se Tandkarper. - Cyprionsalt er en Blanding af Cupram-moniumsulfat og svovlundersyrligt Natron; det anvendes i Fyrværkeriet. - Cypripedilum, se Fruesko. - Cypris, se Cypridæ. - Cyprius, hos de gamle en Versefod, bestaaende af en kort, en lang, to korte og en lang Stavelse - Cyprusit, et blødt, gult Mineral, som bestaar af vandholdigt, svovlsurt Jerntveilte - Cypræa, se Porcelænsnegle. - Cypræus, Johan Adolf, slesvigsk Præst, (1592-?) - Cypselidæ, Cypselus, se Mursvaler. - Cyrena-Mergel og -Sand kaldes i al Alm. Mergel- og Sandaflejringer med Skaller af Brak- og Ferskvandsmuslingen Cyrena. - Cyriacus fra Ancona, se Ciriaco de' Pizzicolli. - cyrilliske Alfabet, se Kirkeslavisk. - Cyrillus, d. s. s. Kyrillos. - Cyrtoceras, fossil Nautilslægt fra siluriske og devoniske Dannelser - Cyrtograptus-Skifer, en paa Bornholm og i Sverige forekommende mørkegraa Skifer - Cyrtometer (gr.), et af Woillez angivet Instrument til Maaling af Brystkassens Omfang og Bestemmelse af dens Form. - Cyrus, se Kyros. - Cystalgi, Blæresmerte, se Cystodyni. - Cyste (gr.). - 1) Svulst, dannet som en Blære (Sæksvulst) - 2) hindeagtige Kapsler ell. Hylstre, der omslutter mange Indvoldsorme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tønder), i Vest- og Østpreussen samt i Holland.
Se i øvrigt Danmark (»Geologi«).
J. P. R.

Cyprinidæ, Cyprinoldei, Cyprinus, se
Karpe og Karpefisk.

Cyprinodontidæ, se Tandkarper.

Cyprionsalt er en Blanding af
Cuprammoniumsulfat og svovlundersyrligt Natron; det
anvendes i Fyrværkeriet.
(O. C.). R. K.

Cypripedilum, se Fruesko.

Cypris, se Cypridæ.

Cyprius, hos de gamle en Versefod,
bestaaende af en kort, en lang, to korte og en
lang Stavelse (

[*][*][*][*]

), f. Eks. amabilitas.
K. H.

Cyprusit, et blødt, gult Mineral, som bestaar
af vandholdigt, svovlsurt Jerntveilte, forekommer
i betydelige Masser som Gange af anselig Bredde
og fl. Hundrede m’s Længde i Dolerit ved
Balahussa paa Cypern.
(N. V. U.). O. B. B.

Cypræa, se Porcelænsnegle.

Cypræus [sy-], Johan Adolf, slesvigsk
Præst, f. 1592, Søn af Juristen og
Historieskriveren Poul C. Han studerede Teologi i Giessen
og Wittenberg og blev 1618 Præst ved Skt
Michaelis Kirke i Slesvig. Under en Sygdom 1631
fik han Religionsskrupler og indlod sig i
Forbindelse med Katolikkerne. Paa en Baderejse,
som han foretog for sit Helbreds Skyld, kom
han til Amsterdam, gik her formelig over til
Romerkirken og drog med Anbefaling til
Katolikkerne i Köln; 1633 forlangte han sin Afsked.
Efter sin Faders Optegnelser udgav han
Annales episcoporum Slesvicensium med en
Fortale, hvori han gør Rede for sin Overgang.
Dette Værk, som altsaa Faderen væsentlig maa
have Æren for, er en Hovedkilde til
Sønderjyllands Historie i Middelalderen. - C.’s senere
Livsskæbne er ukendt.
(J. P. B.). A. Th. J.

Cypselidæ, Cypselus, se Mursvaler.

Cyrena-Mergel og -Sand kaldes i al Alm.
Mergel- og Sandaflejringer, som indeholder
Skaller af Brak- og Ferskvandsmuslingen
Cyrena. C. findes i forsk. Formationer, men
Betegnelsen anvendes dog særlig om nogle til
Oligocænetagen hørende Aflejringer omkring
Mainz og i Elsass.
J. P. R.

Cyriacus fra Ancona, se Ciriaco de’
Pizzicolli.

cyrilliske Alfabet, se Kirkeslavisk.

Cyrillus, d. s. s. Kyrillos.

Cyrtoceras, fossil Nautilslægt fra siluriske
og devoniske Dannelser med Skallen bøjet som
et Overflødighedshorn.
(H. J. P.). C. M. S.

Cyrtograptus-Skifer, en paa Bornholm og
i Sverige forekommende, til den gothlandiske
Formations mellemste Afdeling hørende,
mørkegraa Skifer, der indeholder Arter af
Graptolit-Slægten C.
J. P. R.

Cyrtometer (gr.), et af Woillez angivet
Instrument til Maaling af Brystkassens Omfang
og Bestemmelse af dens Form. Det bestaar af en
Kæde af smaa Hornplader, forskydelige mod
hverandre og sammenholdte med smaa Stifter.
Kæden lægges om Brystkassen, saaledes at den
slutter nøjagtig. Paa et Par Steder er der større
Bevægelighed mellem Ledene; her aabnes den,
tages af, og den gengiver da nøjagtig
Brystkassens Form, ligesom man ved Maaling af den
kan finde Længden af Omfanget og af de
enkelte Afstande. Lgn. Apparater er opfundne af
andre og dannede af bøjelige Kobber-, Zink-
ell. Blytraade.
(A. F.). H. I. B.

Cyrus, se Kyros.

Cystalgi, Blæresmerte, se Cystodyni.

Cyste (gr. κύστις;, Blære). 1) Svulst, dannet
som en Blære (Sæksvulst). Den indeholder enten
grødede Masser, som Ateromerne,
undertiden med Haar o. a. Overhudsdannelser,
Dermoidcysterne, ell. tyndflydende
Masser, slimede geléagtige Stoffer, som
Cystomerne. Man adskiller efter Oprindelsen
mellem saadanne C., der opstaar ved for stærk
Afsondring i et Hulrum, f. Eks. Hygromerne
(Seneknuder), saadanne, der opstaar ved, at
smaa aflukkede Hulrum udspiles, f. Eks. en
Del af Ovariecystomerne, saadanne, hvor en
Kirtelgang tiistoppes, saa der bagved opstaar en
Udvidning (Retentionscyster), ell. endelig ved
fejlagtig Udvikling af Organer fra Fosterlivet,
saaledes Morgagni’s Hydatide,
Gællespaltecysterne paa Halsen, en Del Tandcyster. Efter
Kontusioner kan opstaa C. som Rest efter
Blodudtrædningen (Ekstravationscyster); lgn. C. kan
dannes efter Abscesser, der kan omdannes til
Hulrum med ganske klart ell. let plumret
Indhold. I visse Svulster opstaar C. ved Henfald
af Vævet, saaledes i Cystomyksomer; i andre
Svulster dannes C. ved Retention p. Gr. a.
Aflukning af Kirtelgange, hvis Svulsten har sit
Sæde i en Kirtel. De C.-Dannelser, der her især
maa mærkes, er dels Cystoadenomerne, dels
Cystosarkomerne, Svulster, der ret hyppig
udvikles, f. Eks. i Brystkirtlen. Svulster, hvis
hovedsagelige Masse er C., kaldes Cystomer;
disse er ofte at henføre til Adenomerne.
Cystomerne er særlig ofte forekommende i
Æggestokkene.
E. A. T.

2) Med dette Navn betegner man endvidere
saadanne hindeagtige Kapsler ell. Hylstre, der
omslutter mange Indvoldsorme under den
Hviletilstand, som gaar forud for deres Overførelse
i den endelige Vært. Saadanne Hylstre kan have
forsk. Oprindelse, idet de enten skriver sig fra
Værtdyrets Organer, ell. er en Afsondring af
selve Snylteren. I alle de Tilfælde, hvor en
Snylter trænger ind i saadanne Organer af
andre Dyr, som er dannede af en kompakt
Vævmasse, f. Eks. Lever, Hjerne, Muskelvæv o. s. v.,
vil det angrebne Organ søge at beskytte sig imod
den indtrængende Snylter ved at isolere denne.
Dette foregaar paa den Maade, at Bindevævet
i det angrebne Organ udforer den af Snylteren
dannede Hulhed med et sammenhængende Lag,
der endog paa sin fri Flade danner ligesom et
Epitel. Den stærkeste Udvikling naar disse
Kapsler hos de saakaldte Blæreorme, især naar
disse opnaar en betydelig Størrelse og udvikler
sig i Organer, som er rige paa Bindevæv. Om
Echinokokblærer kan de saaledes naa en
Tykkelse af fl. mm og en saadan Fasthed, at de
med Lethed kan skrælles ud af det omgivende
Væv. Mange Snyltere udskiller endnu paa den
indvendige Side af denne Bindevævskapsel en
anden Kapsel af chitinagtig Beskaffenhed,
hvortil Materialet leveres af særegne Kirtler.
Foruden hos mange Ikter dannes saadanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>