- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Czacki, Tadeusz, Greve, polsk Forf., (1765-1813) - Czajkowski, Michal, polsk Romanforfatter, (1808-1876) - Czakan, forældet bøhmisk Træblæseinstrument, en Art Stokfløjtje. - Czako (Chakot), en af Filt, Klæde ell. Læder dannet milit. Hovedbedækning - Czapek, Joseph, Musiker, (1825-1915) - Czapka (polsk: »Hue«), opr. de polske Ulaners Hue med firkantet Puld, - Czar, Czarevitsch, Czarevna, se Tsar o. s. v. - Czarniecki, Stephan, polsk Feltherre, (1599-1664) - Czartorysk, lille By i det vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ved venstre Bred af Styr, 70 km NØ. f. Luzk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Czacki [’t∫atski], Tadeusz, Greve, polsk
Forf., f. 1765 i Volhynien, d. 1813 i Dubno,
indtraadte 1785 under Kong Stanislaw August i
Statstjenesten, men tog efter Polens anden
Deling 1793, da Russerne konfiskerede hans
Godser, som Prof. til Krakov. Kejser Poul I var
ved sin Tronbestigelse overordentlig højsindet
imod Polakkerne; næsten alle landsforviste
Polakker, deriblandt C., kaldte han tilbage, og han
gav det polske Element en ikke ringe
Indflydelse paa Forvaltningen. Iblandt de Patrioter,
som under disse for den polske Nationalitet
gunstige Forhold, der ogsaa holdt sig under
Alexander I, virkede for en Rejsning og
Styrkelse af Folkeaanden, staar C. i forreste Række.
Han havde til Alexander indgivet Planen til en
Forbedring af Tolkeundervisningen i Ruslands
gammelpolske Prov. og blev 1803 udnævnt til
Generalinspektør for Skolevæsenet i de 3 Guv.
Kiev, Podolien og Volhynien. Som saadan
virkede han utrættelig indtil sin Død, idet han,
dels ved kolossale Ofre fra sin egen betydelige
Formue, dels ved frivillige Bidrag fra Adelen,
oprettede en Mængde Læreanstalter. I Byen
Kremenets i Volhynien grundlagde han et
Gymnasium, der efter hans Plan skulde stilles paa
lige Fod med et Univ. og derfor var udrustet
med et ypperligt Lærerpersonale, rige
Dotationer, et stort Bibliotek og andre Samlinger. Fra
disse Institutioner, der virkede, indtil de efter
den polske Rejsning 1830-31 blev ophævede af
den russ. Regering, udgik der en patriotisk
Ungdom, som afgav et ikke ringe Kontingent
til Emigrationens Forf. C.’s
Forfattervirksomhed gik navnlig i hist. Retning; hans samlede
Værker (»Dziela«) udkom i 3 Bd i Posen 1843
-45; som hans Hovedværk anses »O litewskich
i polskich prawach« (»Om de litaviske og polske
Love«) (2 Bd, Posen 1800).
(K. V.). H. C-e.

Czajkowski [t∫a^i’kåfskji], Michal, polsk
Romanforfatter, f. i Ukraine 1808, d. 18. Jan.
1876, maatte, p. Gr. a. Deltagelse i den polske
Rejsning 1830-31, emigrere til Paris, der 1832
-42 blev Brændpunkt for den polske Litt. Af
den fr. Regering blev han senere som
hemmelig Agent sendt til Konstantinopel, hvor han
forstod at indynde sig hos den tyrk. Regering.
Efter 1851 at være gaaet over til Islam, ved
hvilken Lejlighed han antog Navnet Mohammed
Sadyk, traadte han definitivt i tyrk. Tjeneste
og kæmpede i Krim-Krigen som tyrk. Pasha
imod Russerne ved Silistria og i Dobrudsha. Da
den russ. Regering 1873 tilbød ham Amnesti,
slog han sig ned i Rusland, hvor han nød en
aarlig Understøttelse og til Gengæld i patetiske
Flyveskrifter søgte at propagandere for
Rusland hos sine Landsmænd. Han afsluttede sit
urolige Liv ved Selvmord paa sit Gods i Guv.
Tschernigov. Hans hist. Romaner, hvori han
skildrer det ejendommelige vilde Kosakliv i
Ukraine, skaffede ham i sin Tid et stort Ry
som Forf. og vandt i Overs. en vid Læsekreds,
uagtet de i deres Ensformighed, deres Jagen
efter Effekt og bizarre Stil maa kaldes ret
tarvelige. Som de mest kendte kan nævnes:
»Wernyhora« (1837), »Powiesci kozackie«
(»Kosakfortællinger«) (1837), »Kirdzali« (1838), »Stefan
Czarniecki« (1840), »Hetman Ukrainy«
(»Ukraines Hetman« (1841) o. a. En samlet Udg.,
revideret af C. selv, udkom i Leipzig 1862-76 i
12 Bd.
(K. V.). H. C-e.

Czakan [’t∫akan], forældet bøhmisk
Træblæseinstrument, en Art Stokfløjte.

Czákó (Chakot) [ung. -’t∫a.ko., da. sja’ko’],
en af Filt, Klæde ell. Læder dannet milit.
Hovedbedækning, formet som en meget høj Hue, snart
lige bred foroven og forneden, snart smallere
opad ell. nedad; den kom i Brug fra 18. Aarh.
som Bestanddel af Husaruniformen og er
særlig i 19. Aarh., efter Afskaffelsen af den
trekantede Hat, blevet almindelig som
Hovedbedækning for forskellige Vaabenarter i flere
Landes Hære.
Bernh. O.

Czapek [’t∫apæk], Joseph, Musiker, f. 19.
Marts 1825 i Prag, Elev af Konservatoriet
smst., d. 6. Juli 1915 i Ljungskile, Sverige.
I en ung Alder (1847) kom han til Göteborg,
hvor han modtog Ansættelse som milit.
Musikdirektør, og levede siden i denne By, for hvis
Musikliv han ved sin store mus. Dygtighed har
været af væsentlig Bet. C. har komponeret tre
Symfonier, to Messer, Koncertstykker for
forskellige Instrumenter, Klaversager,
Kammermusik, fl. Kantater, hvorimellem »Das letzte
Gericht«, hvorved han blev Medlem af det kgl.
mus. Akademi i Sthlm. Han var Leder af det
siden 1884 bestaaende Sundberg’ske
Kvartetselskab i Göteborg.
A. H.

Czapka [t∫apka] (polsk: »Hue«), opr. de
polske Ulaners Hue med firkantet Puld, som nu
almindeligvis anvendes som Hovedbedækning i
denne Vaabenart:. Den anvendtes som Czako
i det ældre kjøbenhavnske Livjægerkorps og
optoges for en Tid i det genoprettede.
Bernh. O.

Czar, Czarevitsch, Czarevna, se Tsar o. s. v.

Czarniecki [t∫arni’ætskji], Stephan, polsk
Feltherre, f. 1599, d. 1664. Han udmærkede sig
særlig under Kosak-Opstanden 1648, kæmpede
tappert mod Chmelnizkij, men blev Krigsfange
og holdtes 2 Aar i Fangenskab. Herefter
kæmpede han paa ny mod Kosakker og Tatarer og
bidrog væsentligt til Sejren ved Berestetschko.
Ved Svenskernes Indfald i Polen 1655 forsvarede
han Slottet ved Krakov med megen Dygtighed
i 2 Maaneder, indtil Mangel paa Levnedsmidler
tvang ham til en ærefuld Overgivelse. 1656 blev
han Højstbefalende for den lille polske Hær og
vandt mange Fordele over for Svenskerne. Han
trængte ind i Storpolen og førte Johan Kasimir
tilbage til Krakov. Efter Kasimir’s Fald
fortsatte han med 5000 Mand Kampen og førte
Kongen under store Farer fra Danzig tilbage til
Warschau. 1657 tvang han Fyrsten af
Siebenbürgen til Fred og drog 1658 med 6000 Mand til
Pommern for at understøtte Danmark. Han
udmærkede sig særlig ved Erobringen af Als.
Efter Russernes Indfald i Polen slog han
Chowanski ved Polonka 1660 og senere Dolgorukij ved
Dnjepr. Han døde under en ny Krig med
Rusland i Lejren ved Sokolowka i Volhynien efter
kort forinden at være udnævnt til Hetman.
(Litt.: Pasek, »Erinnerungen eines polnischen
Edelmannes« [Posen 1840]).
B. P. B.

Czartorysk [’t∫artårysk], lille By i det
vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ved venstre Bred
af Styr, 70 km NØ. f. Luzk, har c. 2000 Indb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free