Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Czartorysk, lille By i det vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ved venstre Bred af Styr, 70 km NØ. f. Luzk - Czartoryjski, polsk, oprindelig litauisk Familie, der stammer fra Litauens gl. Fyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oktbr 1915 udkæmpedes V. og N. for C. en
Række blodige, men resultatløse Kampe mellem
Russerne og Østerrigerne.
G. Ht.
Czartoryjski [t∫artå’ryjski], polsk, oprindelig
litauisk Familie, der stammer fra Litauens
gl. Fyrster. Først i Beg. af 17. Aarh., da
Familien traadte over til den rom.-kat. Kirke og
giftede sig ind i rigere Familier, vandt den
imidlertid Indflydelse og Bet. Florian C. (d. 1674)
blev Biskop i Posen, Ærkebisp i Gnesen og
Rigets Primas, og Nevøen, Casimir C., der
ægtede Isabella Morstyn, grundede den berømte
Gren af Huset, som med sine talrige Tilhængere
snart blot kaldtes »Familien«. Af Casimir’s
Sønner indtager særlig Michael Frederik C.
(1696-1775) en fremskudt Plads i Polens
Historie; Datteren Constantia ægtede
General Stanislaus Poniatovski, ved hvem hun blev
Moder til Polens sidste Konge; den yngre Søn
August Alexander ægtede den rige og
ombejlede Enke efter Vojvoden Dehnhof von
Poloczk og lagde derved Grunden til denne
Grens Rigdom.
Michael C. fik en omhyggelig Opdragelse i
fr. Aand, studerede i Paris, Firenze og Rom.
Begunstiget af August II og Grev Flemming
udnævntes han bl. a. til Vice-Kansler i Litauen.
Da August II var farlig syg 1727, var han bl. de
polske Adelige, som lovede at sikre Tronfølgen
for hans Søn; ved Kongens Død fik Frankrig
imidlertid sat Valget af Stanislaus Leszinsky
igennem (1733); C. og »Familien« anerkendte
denne, men sluttede sig paa ny til August III,
da Stanislaus abdicerede (1735). Som Polens
ledende Statsmand i de flg. c. 40 Aar sluttede
han sig til Rusland, Østrig og England, medens
han indadtil energisk og med den største Evne
til at manøvrere de stormende polske Rigsdage
arbejdede paa gennemgribende sociale og
politiske Reformer. De dygtigste unge Adelsmænd
samlede han om sig, opdrog dem i sine Idéer,
sendte dem til Udlandet, hvorfra de vendte
hjem som hans Medarbejdere i Reformarbejdet;
alligevel endte alt i Anarki (se Polen, »Hist.«).
1752 var C. blevet Storkansler af Litauen,
men da hans Indflydelse ved Hoffet i Dresden
begyndte at dale, og han var Modstander af
Tilslutningen til Frankrig, i hvilken Magt et
Parti saa Polens bedste Støtte, sluttede han og
»Familien« sig nærmere til Rusland og samlede
et Hærkorps paa 4000 Mand for at styrte det
sachsiske Dynasti. August III døde s. A., og
1764 valgtes C.’s Nevø, den ovf. nævnte
Poniatovski til Polens Konge. C. og hans Tilhængere
arbejdede nu forgæves bl. a. paa Ophævelsen af
liberum veto; Ruslands Indflydelse var blevet
for stor, Poniatovski var for svag af Karakter,
og C. maatte opleve Polens Deling 1775.
Personlig var C., ligesom Broderen August Alexander,
i Besiddelse af alle de blændende Egenskaber,
som fængsler ved de bedste af den Tids polske
Adelsmænd. Brødrenes Karakteristik er givet
af Rulhière i Révolutions de Pologne (Paris
1862, I, 147 ff.). (Litt.: Röpell, »Polen um
die Mitte des 18. Jahrh.« [Gotha 1876]; C. H.
Heyking, »Aus Polens und Kurlands letzten
Tagen« [Berlin 1897]; C.’s Korrespondance i
forskellige Bd af Russisk Hist. Selskabs
Skrifter [Petrograd 1890 ff.]).
Adam Casimir C. (1734-1823), Søn af
ovenn. Aug. Alex. Efter Opdragelsen hjemme
og Rejser i Udlandet ægtede han sin Nièce
Isabella Flemming, berømt for sin Skønhed,
Begavelse og Fædrelandskærlighed (d. 1835). En
kort Tid opholdt han sig ved Hoffet i Petrograd,
hvor Katarina II et Øjeblik tænkte paa at lade
ham bestige Polens Trone. Efter Poniatovski’s
Valg støttede han denne med Raad og Handling;
senere Uenighed mellem dem fik ham til at
forlade Hoffet; han traadte ind i den østrigske
Hær, men deltog dog 1788 i den polske Rigsdag
og i Forsøgene paa at generhverve Polens
Frihed ved en ny Forfatning. Maj 1791 sendtes
han til Dresden for at opfordre Kurfyrsten til
at modtage Polens Krone. Forgæves arbejdede
han i Wien paa at opnaa Kejserens
Mellemkomst og Beskyttelse over for Rusland, og da
Stanislaus gav efter over for Targowica
Konføderationen, trak han sig tilbage til sine Godser.
Til Alexander I, som var knyttet ved nært
Venskab til Sønnen, nedenn. Adam C., stod C. i
meget venligt Forhold, og han kom derfor til
at nære store Forhaabninger om en lykkelig
Fremtid for Polen; 1805 besøgte Kejseren ham
paa hans Gods Pulawy og drøftede sammen
med ham Planen til Polens Genrejsning.
Imidlertid lokkedes C. af Napoleon’s Planer og
Løfter og lod sig 1812 udnævne til den polske
Rigsdags Marskalk. Da Russerne 1813 trængte ind
i Polen, trak han sig tilbage til sit Gods. Endnu
en Gang fik han Lejlighed til personlig at
tale Polens Sag over for Alexander, da denne
besøgte ham (1818) paa C.’s Slot Sieniawa efter
Kongressen i Aachen. Paa sit Gods samlede
C. Lærde, Kunstnere og Forf. om sig; selv
offentliggjorde han 1782 Lettres d’un homme
expérimenté, en Samling af filos. og moralske
Maksimer.
Hans Datter Maria Anna (1768-1854)
ægtede 1784 Prins Ludvig af Württemberg, men
skiltes fra ham 1792, da han indtraadte i russ.
Tjeneste. Hun er Forfatterinde til Romanen
Malvina (Warszawa 1818).
Adam Kasimir’s Søn Adam Georg, Fyrst
C. (1770-1861), er den mest fremragende
Personlighed indenfor Slægten (efter fl. Samtidiges
Vidnesbyrd skal i øvrigt i Virkeligheden Fyrst
Repnin være C.’s Fader). Han havde faaet en
udmærket human Opdragelse af dygtige franske
Lærere og havde paa Rejser i Vesteuropa
studeret de forskellige Landes Litt., samt særlig
Englands politiske og sociale Forhold. Opdraget
i de store polske Idealer og Traditioner og
opfyldt af Idéer om social og politisk Frihed
deltog han i Polens Frihedskamp 1792 og vilde
atter have kæmpet under Kosciuszko, men
arresteredes af Østerrigerne i Bryssel, da han
var paa Vejen hjem fra England. Efter Polens
tredie Deling konfiskeredes største Delen af
Faderens Godser, og som første Betingelse for at
hæve Konfiskationen krævede Katarina II, at
hans to Sønner Adam og Konstantin (f. 1773)
skulde komme til Petrograd og indtræde i
Hæren som Gidsler for Familiens Troskab. Skønt
opfyldt af Had til Rusland, bragte de da ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
