- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Czartoryjski, polsk, oprindelig litauisk Familie, der stammer fra Litauens gl. Fyrster - Czaslau, se Caslav. - Czecher, Czechisk Sprog o. s. v., se Tsch. - Czechowics, Simon, polsk Maler, (1689-1775) - Czegléd, By i det mellemste Ungarn, Komitat Pest - Czekanovski, Alexander, polsk Opdagelsesrejsende (1832-76) - Czenstochowa, Tschenstókov, Czestochowa, By i russs. Polen, Guv. Piotrkov - Czeremosz, Biflod til Pruth, danner Grænsen mellem Galizien og Bukovina - Czerkasy [tSær'kasi], se Tscherkassy. - Czermak, Franz, bøhm. Maler, (1822-1884) - Czermak, Johann Nepomuk, (1828-1873), bøhmisk Fysiolog - Czernowitz, Czernovic, Czernauz, Hovedstaden i det østerrigske Kronland Bukovina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adam-Kasimir, Fyrst C. (1804-80), Deltager i det polske
Oprør 1831 og Fader til Roman C. (1839-87),
1871-81 Medlem af den tyske Rigsdag og Leder
af den polske Fraktion, af andet Ægteskab med
Marie Dziernowska: Konstantin C. (1822
-91), Vicepræsident i det østerrigske Herrehus,
og Georg C. (1828-1912) bekendt som Kunst-
og Musikkritiker, som dygtig Leder af sine
Godser i Galizien og som Medlem af den
galiziske Landdag (fra 1867), og det østerrigske
Rigsraad (fra 1873).
L. K.

Czaslau [’t∫asla^u], se Caslav.

Czecher [’t∫ækər], Czechisk Sprog [’t∫æ
kisk-] o. s. v., se Tsch.

Czechowics [t∫æ’kåvjits], Simon, polsk
Maler, f. 1689 i Krakov, d. 1775 i Warszawas
Kapucinerkloster. C. studerede i Rom under C.
Maratta, sluttede sig helt til dennes Kunst og
blev en habil Manierist. Efter længere Virken
i Rom (Arbejder i S. Bonaventura paa Palatin
m. v.) og c. 10 Aars Arbejde i Krakov slog han
sig 1750 ned i Warszawa. Her levede han som
Klosterbroder og malede Alterstykker og
religiøse Arbejder i Mængde, mange prægede af
et lidet lødigt Hurtigmaleri, andre af megen
Inderlighed i Følelsen (en Del af hans Værker
malede til Kirker i Litauen, Vilna m. m.). Han
grundlagde en Malerskole i Warszawa. C.
regnes for Polens betydeligste Maler indtil Slutn.
af 18. Aarh.
A. Hk.

Czegléd [’tsægle.d], By i det mellemste
Ungarn, Komitat Pest, med stor Kavalerikaserne,
fl. Pengeinstitutter og (1910) 33942 magyariske
Indb. Den har betydeligt Agerbrug, Vin- og
Frugtavl og var 1514 Hovedarnestedet for den
Dozsa’ske Bondeopstand. 23. Jan. 1849 sejrede
Ungarerne ved C. over Østerrigerne.
G. Ht.

Czekanovski [t∫eka’nåfskji], Alexander,
polsk Opdagelsesrejsende (1832-76), studerede
i sin Ungdom Medicin og Mineralogi i Kiev og
Dorpat. P. Gr. a. sin Deltagelse i den polske
Opstand 1863 blev han forvist til Sibirien, hvor
han erhvervede sig sin Berømmelse som
Opdager. Efter at han nemlig 1868 havde faaet
Tilladelse til at drage til Irkutsk, foretog han
en geologisk Undersøgelse af denne Prov. for
den sibiriske Afdeling af det kejserlige geogr.
Selskab. Senere (1873) berejste han
Nedre-Tunguska og Olenek og 1875 denne Flods Munding
i Ishavet og Lena, til Dels sammen med Ferd.
Müller. Kort efter at han 1876 var blevet
benaadet, tog han Livet af sig. Beretningerne om
sine Rejser har han offentliggjort dels i det
petrograd’ske geogr. Selskabs Tidsskrift, dels i
Petermann’s »Mittheilungen« (1874 ff.).
C. A.

Czenstochowa [t∫æstå’kåva],
Tschenstókov, Czestochowa, By i russ. Polen,
Guv. Piotrkov, ved Jernbanelinien Warszawa-
Krakov, med (1907) 55400 Indb., hvoraf 1/3
Jøder. C. bestaar af to, tidligere særskilte Dele,
som nu forbindes ved en smuk Gade: Gamle
C.
, ved Floden Varta, Ny C.,
Czenstochowka, ved Foden af Clara-Bjerget ell. Jasna
Gora. C. har stor Handel, Industri i Bomuld,
Klæde og Papir og Fabrikation af
Helgenbilleder. Der er 3 kat. og en russ. Kirke, en
Synagoge og et Gymnasium. I Byen findes et
Mindesmærke for Abbed Kordecki og for
Alexander II. Paa Jasna Gora, der behersker Omegnen,
ligger et berømt kat. Kloster, grundet af Kong
Vladislav Jagiello (1386-1434), som indeslutter
det berømte Billede af den »sorte Madonna«, og
hvortil Skarer af Pilegrimme (c. 400000 aarlig)
strømmer sammen, ikke blot fra Rusland, men
ogsaa fra Schlesien, Posen og Vestpreussen.
Billedet er malet paa Cyprestræ, efter Sagnet
af Evangelisten Lukas, og har senere været i
den hellige Helena’s Besiddelse. Klostret var
tidligere stærkt befæstet og er navnlig bekendt
for sit berømte Forsvar 1665, da Abbed
Kordecki holdt det i 38 Dage med kun 70 Munke
og 150 Soldater mod 2000 Svenskere. Da det
kom under Rusland (1772), nedlagdes
Fæstningsværkerne.
G. Ht.

Czeremosz [’t∫æræmå∫], Biflod til Pruth,
opstaar af de i de karpatiske Skovbjerge
udspringende Kildefloder Bialy C. og Czarny C.
(»hvide og sorte C.«), danner Grænsen mellem
Galizien og Bukovina og udmunder ndf.
Waschkoutz efter et Løb paa 172 km i Pruth. Den
er meget fiskerig.
G. Ht.

Czerkasy [t∫ær’kasi], se Tscherkassy.

Czermak [’t∫ærmak], Franz, bøhm. Maler,
f. i Prag 5. Septbr 1822, d. 1884 smst., Elev af
Faderen, Kunstskolerne i Prag, München,
Düsseldorf, men særlig af Gallait i Antwerpen. Hans
Historiemalerier med deres lidenskabelige
Karakteristik slutter sig nær til Gallait’s
Kunstsyn; de behandler mest bøhmisk Historie (i
Prags Galeri »Episode fra Modreformationen«)
og gjorde i sin Tid stor Lykke. Efter sine
Rejser til sydslaviske Lande, 1858 og senere,
malede C. mest interessante,
romantisk-følelsesfulde Folkelivsbilleder fra Sydslavernes, særlig
Montenegrinernes Liv (»Saaret Montenegriner«
i Akad. i Agram etc.). En stor Del af C.’s
Studier, Akvareller, Litografier og Tegn. ses nu i
Prags Rudolfinum og det ny Galeri.
A. Hk.

Czermak [’t∫ærmak], Johann Nepomuk,
f. 1828, d. 1873, bøhmisk Fysiolog, blev Dr. med.
i Prag: 1855 Prof. i Fysiologi i Graz, senere i
Krakov og Pest. Han trak sig dog tilbage til
sin Fødeby, Prag, for at arbejde i et af ham
selv oprettet Institut, men kaldtes 1865 til Jena
og 1873 til Leipzig, hvor han døde som
ekstraordinær Prof. Hans Undersøgelser over
Akkommodationsevnen (»Zur Physiologie des
Gesichtssinnes«), over Følekvaliteterne (»Ueber den
Raumsinn der Haut«), over Nervus sympathicus
Indflydelse paa Spytafsondringen og over
Pulsbølgens Forplantningshastighed har blivende
Bet., men ingen af disse Undersøgelser fik dog
den Bet. som hans Indførelse af det af
London’er Sanglæreren Manuel Garcia opfundne
Strubespejl som Undersøgelsesinstrument i
Lægens daglige Virksomhed. C.’s Laboratorium i
Leipzig, der ogsaa var indrettet til populære
Demonstrationer, var længe et Mønsterinstitut,
efter hvis Model fl. andre lgn. blev indrettede.
J. S. J.

Czernowitz [t∫ær’nåvits], Czernovic,
Czernauz, Hovedstaden i det østerrigske
Kronland Bukovina, ligger 248 m o. H. ved højre
Bred af Pruth, ved Jernbanen Lemberg-C.-
Itzkany (250 km SØ. f. Lemberg), nær den russ.
og rum. Grænse. (1910) 87113 Indb. (Tyskere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free