- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Czörnig, Karl, østerr. Statistiker (1804-89) - Cæcllia, Navn paa flere bekendte nordiske Kvinder i Middelalderen. - 1) C., Knud den Helliges Datter, gift med den vestgøtiske Jarl Erik - 2) En C. skal have været Moder til den sv. Kong Erik den Hellige. - 3) C., Skjalm Hvide's Datter, Absalon's og Esbern Snare's Faster - 4) C., Sigurd Mund's Datter - 5) C., Kong Haakon Haakonsøn's uægte Datter - 6) C., Erik af Pommern's Frille - Cæcllia, den hellige, Kirkemusikkens Helgeninde, var en ung kristen Jomfru i Rom - Cæcilia, sv. Prinsesse, Datter af Gustaf I og Margareta Lejonhufvud (1540-1627) - Cæciliaforeninger. særlige Foreninger til Fremme af Kirkemusikken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skr er »Ethnographie der österreichischen
Monarchie« (3 Bd og Kortbilag, 1855-58),
»Oesterreichs Neugestaltung 1848-58« (1858) og »Das
Land Görz und Gradiska« (2 Bd, 1873-74).
K. V. H.

Cæcllia, Navn paa flere bekendte nordiske
Kvinder i Middelalderen. 1) C., Knud den
Helliges Datter, gift med den vestgøtiske Jarl Erik,
der blev Jarl over Falster, men boede paa
Gaarden Haraldsted ved Ringsted. Her besøgte
Knud Lavard dem umiddelbart før sit Drab
(1131), og C. skal forgæves have advaret ham
mod Magnus. C.’s og Erik’s Sønner Karl og
Knud blev særlig knyttede til Halland. 2) En C.
skal have været Moder til den sv. Kong Erik
den Hellige. 3) C., Skjalm Hvide’s Datter,
Absalon’s og Esbern Snare’s Faster, var gift med
Stormanden Peder Torstensøn til Borg
(Pedersborg) og berigede Sorø, hvor hun ogsaa blev
jordfæstet. 4) C., Sigurd Mund’s Datter, blev
af den ildesindede Magthaver Erling Skakke
givet Folkvid Lagmand i Vermeland til Frille
og fødte ham Sønnen Haakon Galen; men da
hendes Broder Sverre vandt Herredømme i
Norge, flygtede hun til ham og blev senere gift
med hans tro Tilhænger Baard Guttormsøn,
hvem hun fødte Sønnen Inge, Birkebeinernes
Konge 1204-17. 5) C., Kong Haakon
Haakonsøn’s uægte Datter, først gift med en Høvding
af Baglernes gl. Parti, Gregorius Andressøn,
ægtede efter hans Død Kong Harald af Man;
men paa Hjemrejsen fra Norge druknede de
med hele deres Følge (1248). 6) C., Erik af
Pommern’s Frille, havde i Dronning Filippa’s
Levetid hørt til hendes Jomfruer; ved sit
Forhold til Kongen efter Filippa’s Død vakte hun
den danske Adels Avind, men hun var Erik
tro og delte hans Landflygtighed.
H. O.

Cæcilia, den hellige, Kirkemusikkens
Helgeninde, var en ung kristen Jomfru i Rom,
der paa sin Bryllupsdag vandt sin Brudgom
Valerius og senere hans Broder Tiburtius for
Kristendommen. Uvist ved hvilken
Kristenforfølgelse blev Brødrene halshuggede og C. sat i
en overhedet Badstue, men da hun fandtes
uskadt, skulde ogsaa hun henrettes; Bødlen
kunde dog ikke skille Hovedet fra Halsen, men
C. døde to Dage senere af sine Lidelser. Rossi
mente at have fundet hendes Grav i Roms
Katakomber (1851). Selve Helgenbenene havde
Pave Paschalis I bragt til Kirken S. Cecilia i
Trastevere (817), og de blev genfundne ved
Kirkens Ombygning i 16. Aarh. Paa de
middelalderlige Billeder af C., ja endnu paa Francesco
Francias Fresker i Bologna, er der ikke noget,
der hentyder til Musikken. Men efterhaanden
var hendes Legende blevet omdannet saaledes,
at hun var blevet en Orgelmester, der før Døden
sønderbrød sit Orgel, at ikke Vanhellige skulde
røre det; hvorledes dette er opstaaet, vides
ikke. Som Orglets Helgeninde, lyttende til
Tonerne fra Himlen, har Rafael malet den hellige
C., o. a. Kunstnere fulgte efter, ligesom hendes
Helgendag (22. Novbr) ofte fejredes ved
Musikfester. - C.’s Navn blev meget brugt til
Opkaldelse, i Norden efterhaanden omdannet til
Sidsel, Sesel, Sidse, Sille.
H. O.

Cæcilia, sv. Prinsesse, Datter af Gustaf I og
Margareta Lejonhufvud (1540-1627), af
Samtiden kaldet »den skönaste i sitt Kön«,
nævnes første Gang i Anledning af det Bryllup,
som Oktbr 1559 fejredes i Sthlm mellem C.’s
ældre Søster Katarina og Grev Edzard af
Østfriesland. Omtr. en Maaned efter tiltraadte
Brudeparret Rejsen hjem og ledsagedes af
Brudgommens Broder, Grev Johan, C. og hendes
Halvbroder Erik (XIV). Paa Vadstena Slot, hvor
Broderen Hertug Magnus var Vært, opdagede
man en sen Aften, at Grev Johan havde skaffet
sig Adgang til C. Hertug Erik lod ham arrestere
og sende til Kongen, der blev opbragt over
Sønnens voldsomme Fremfærd, idet han forudsaa,
at Historien skulde blive omsat i »rim och
visor« og Sladderen brede sig, hvad den ogsaa
gjorde. Senere Undersøgelser har godtgjort, at
intet ligger til Grund for Rygterne, idet Johan
og C. ikke har været alene sammen, men
»omgifna af fruer och jomfruer«. Trods edelige
Forsikringer om sin Uskyld holdtes Johan
arresteret mange Maaneder, fik saa Lov at forlade
Landet efter krænket at have afvist
Forhandlinger om Ægteskab med C. 1564 ægtede C.
Markgreven af Baden-Rodemacher, afvisende
adskillige andre Friere, bl. a. Ivan IV.
Ægteparret førte et eventyrligt og omflakkende Liv
i Udlandet, men deres Ødselhed bragte dem
stadig i Gæld og Nød, der til sidst tvang dem
til at vende tilbage til Sverige. Her døde
Markgreven 1675, hvorefter C. og hendes Børn gik
over til Katolicismen. Den ældste Søn Edvard
blev Markgreve i Baden, uden at dog derfor
C.’s økonomiske Kaar bedredes, da Sønnen var
endnu mere ødsel end Moderen. Hun fortsatte
sit omflakkende Liv og døde i Bryssel. De mange
Historier om hendes Usædelighed og daarlige
Karakter skyldes protestantiske Forf.’s Had mod
den Frafaldne. (Litt.: »Kärleks-äfventyr mel.
Grefve J., och Prinsessan C.« [Hist. Saml. 1797,
III]; Wieselgren, »Markgrefvinnan C.« [i
»Gamla dagar och våra«, 1900]; Ödberg,
»Om Prinsessan C. Vasa« [1896]).
L. K.

Cæciliaforeninger. Ligesom der til Ære
for Kirkemusikkens Skytspatron, den hellige
Cæcilia, paa hendes Festdag 22. Novbr endnu
bliver afholdt særlige Cæciliafester, saaledes
dannede der sig efterhaanden rundt om i
Landene under C.’s Navn særlige Foreninger til
Fremme af Kirkemusikken. Bekendt er navnlig
den i Rom, stiftet af Palestrina, og 1847
omdannet til et Akademi for Tonekunst, hvormed
er forbundet et kgl. Konservatorium og et rigt
Bibliotek. Et særligt kirkeligt Øjemed (bl. a.
Reform af den gregorianske Sang) forfølger den
tyske vidt udbredte »Cäcilienverein«, hvis
Hovedsæde er i Regensburg, stiftet af Franz
Witt. I protestantiske Lande er disse
Foreninger nærmest Koncertinstitutioner, saaledes
Cæcilian Society i London, stiftet 1785 (store
Oratorieopførelser), og C. i Kjøbenhavn.
Denne er opr. opstaaet i en privat
Kunstnerkreds, hvor H. Rung og Marstrand, Heinrich
Hansen, Bindesbøll, Fru Roed og andre
Romafarere dyrkede gl-ital. Madrigaler. Fra Oktbr
1851 konstituerede Foreningen sig som offentlig,
idet den skrev Mesterværkerne fra svundne
Tider paa sin Fane. Dirigenter: H. Rung
(1851-71), H. S. Paulli (1871-77), Fr. Rung

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free