Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsar, Gaius Julius, rom. Feltherre og Statsmand, (100-44 f. Kr.) - Cæsar ad Rubiconem (lat.) »Cæsar ved Rubico« *c: umiddelbart foran en vigtig Afgørelse - Cæsarea (lat., gr.), Navn, som til Ære for Kejseren (Cæsar) blev givet fl. nyanlagte ell. ombyggede Byer i Romerriget - 1) Hovedstaden i Kappadokien i Lilleasien - 2) By i Galilæa ved den ene af Jordans Kilder - 3) Kyststad i Palæstina, omtr. paa Grænsen mellem Samaria og Judæa - 4) Havnestad i Mauretanien - Cæsareopapisme (lat.) kaldes den Teori der i Statens Overhoved ogsaa ser Kirkens - Cæsarion, en Søn af Cæsar og Kleopatra, (47-30 f. Kr.) - Cæsarisme, politisk Betegnelse. maskeret Enevælde, hvilende paa alm. Folkeafstemning og politisk Lighed - Cæsar non supra grammaticos (lat.), »Kejseren staar ikke over Sproglærerne« - Cæsarpæle eller Smaapæle, et passivt Hindringsmiddel, der dannes af smaa, tilspidsede, ulige lange (0,3-0,7 m) Træpæle - Cæsium, Cs, er et blødt, sølvhvidt Metal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordhaus 1862]; Veith, »Geschichte der
Feldzüge C.’s« [Wien 1906]; Maissiat, César
en Gaule [3 Bd, Paris 1865-81]; T. R.
Holmes, Cæsar’s conquest of Gaul [Oxford 1910];
Göler, »C.’s gallischer Krieg und Teile seines
Bürgerkriegs« [Freiburg 1881]; Judeich, »C.
im Orient« [Leipzig 1885]; Heuzey, Les
opérations militaires de J. C. en Macédoine [Paris
1886]; Fowler, J. C. and the foundation of the
Roman imperial system [London 1892]. Portræt
af C., se Baumeister, »Denkmäler d. klass.
Alterthums« I; Bernoulli, »Röm.
Ikonographie« I [Stuttgart 1882]).
A. B. D.
Cæsar ad Rubiconem (lat.), »Cæsar ved
Rubico« ɔ: umiddelbart foran en vigtig
Afgørelse; se Cæsar. Det modsatte: Cæsar citra
Rubiconem, »Cæsar paa denne Side Rubico«,
betegner en, der har gjort et afgørende Skridt.
A. B. D.
Cæsarea (lat., gr. Καισάρεια), Navn, som
til Ære for Kejseren (Cæsar) blev givet fl.
nyanlagte ell. ombyggede Byer i Romerriget uden
for Italien. De betydeligste af disse var:
1) Hovedstaden i Kappadokien i Lilleasien;
dens gl. Navn som de kappadokiske Kongers
Residensstad var Mazaka; derefter hed den en
kort Tid Eusebeia (efter en Konge i 1. Aarh. f.
Kr. med Tilnavnet Eusebes). Ved Kappadokiens
Overgang til rom. Prov. (Aar 17 e. Kr.) fik den
Navnet C., der har holdt sig til Nutiden
(Kaisarieh).
2) By i Galilæa ved den ene af Jordans Kilder;
dens ældre Navn var Pinias efter en
nærliggende Grotte (Panion), hvor Guden Pan
dyrkedes. Kong Herodes byggede her et
Augustus-Tempel; ved hans Død gik Staden over til hans
Søn, Tetrarchen Filippos, der ombyggede den
og kaldte den C., hvortil stundom (saaledes i
det ny Test.) hans eget Navn føjes (Καισάρεια
Φιλίππου) for at skelne den fra Nr. 3. Paa
Korstogenes Tid var C. endnu en anselig Stad.
Nu ligger paa Stedet kun en lille Landsby, som
har bevaret det gl. Navn i Formen Banias.
(Litt.: V. Guérin, Description de la
Palestine, III 2, 308-323).
3) Kyststad i Palæstina, omtr. paa Grænsen
mellem Samaria og Judæa, anlagt i Aarene 25-
10 f. Kr. af Kong Herodes; paa Stedet laa
tidligere en mindre, allerede da forfalden By ell.
Fæstning Stratonos Pyrgos (ɔ: Straton’s Borg).
Den jød. Historieskriver Josefos skildrer den
ypperlige Havn Sebastos (ɔ: det gr. Navn for
Augustus), som Herodes anlagde paa den
havneløse Kyst, og omtaler det store, prægtige
Tempel med Billedstøtter af Augustus og Roma, de
regelmæssige Gader og fortræffelige Kloakanlæg,
hvoraf Rester endnu har holdt sig. Byens
Omkreds har været omtr. 6 km. Flere af de
vigtigste Begivenheder i den ældre kristne
Historie har fundet Sted i C., som derfor bl. a.
nævnes fl. Gange i det ny Test. (Apost. Gern.
8, 40. 10, 1. 10, 24). Aar 69 blev Vespasian her
udraabt til Kejser. I den senere Oldtid gik C.
tilbage;, paa Korstogenes Tid, da den vekselvis
var i de Kristnes og Muhammedanernes
Hænder, var dens Omfang betydelig mindre end i
Oldtiden. 1265 blev den fuldstændig ødelagt. De
betydelige Ruiner af den gl. By kaldes endnu
med Navnet Kaisarieh. (Litt.: V. Guérin,
Description de la Palestine, II 2, 321-339).
4) Havnestad i Mauretanien. Dens opr. Navn
Jol blev af Kong Juba, der residerede her, til
Ære for Augustus forandret til C.
C. B.
Cæsareopapisme (lat.) kaldes den Teori
der i Statens Overhoved ogsaa ser Kirkens,
der ser Kejser og Pave forbundne i een og
samme Person, saaledes at Statsoverhovedet
som en rent verdslig Person kan fatte
Bestemmelser om rent kirkelige Forhold. C. naaede sit
Højdepunkt i det byzantinske Kejserrige
(Byzantinisme). Karl den Stores Tragten gik i
cæsareopapistisk Retning; men Paven beholdt
altid Overtaget over Vestens Kejser. Af de
ghibellinske og humanistiske Statsretslærere, især
af Marsiglio fra Padua (i Defensor pacis)
forsvares C., og den blev til Dels herskende i
de lutherske Landskirker.
L. M.
Cæsarion, en Søn af Cæsar og Kleopatra,
f. 47 f. Kr. (smlg. ovf. under Cæsar). Hans
egl. Navn var Ptolemaios. Triumvirerne gav
ham Kongetitlen 42, og Antonius gjorde ham til
Moderens Medregent (34) og erklærede ham i sit
Testamente for Cæsar’s Søn og Arving. Han
vakte herved Octavian’s Harme, og efter
Ægyptens Erobring lod denne C. dræbe (30).
H. H. R.
Cæsarisme, politisk Betegnelse. I Erindring,
om den af Cæsar grundlagte og af hans
Efterfølger Augustus nøjere udformede Statsordning
for det rom. Rige, Enevælde under republikanske
Former, brugtes i 19. Aarh. C. om den i det
første og andet fr. Kejserdømme gældende
Ordning, der ligeledes var maskeret Enevælde,
hvilende paa alm. Folkeafstemning og politisk
Lighed, i Modsætning til den fra 17. Aarh.
stammende Enevælde, der hvilede paa Læren om
et Kongedømme af Guds Naade og paa
aristokratiske Samfundstilstande. Mindre nøjagtig er
C. stundom brugt om Forhold i konstitutionelle
Stater, saafremt Herskerens personlige Villie og
Synsmaade har gjort sig altfor stærkt gældende
i det offentlige Liv.
E. E.
Cæsar non supra grammaticos (lat.),
»Kejseren staar ikke over Sproglærerne«, en
ordsproglig Talemaade, der skal komme af, at en
tysk Kejser af en Fejltagelse havde brugt det
gr. Ord schisma som Hunkøn og befalet for
Fremtiden at bruge det saaledes.
A. B. D.
Cæsarpæle eller Smaapæle, et passivt
Hindringsmiddel, der dannes af smaa,
tilspidsede, ulige lange (0,3-0,7 m) Træpæle, som slaas
ned i Jorden saa tæt ved hverandre, at man ikke
kan sætte Foden imellem dem. De anbringes
navnlig i Vadesteder ell. mellem Ulvegrave
(s. d.). Cæsar anvendte første Gang dette
Hindringsmiddel ved Belejringen af Alesia (52 f.
Kr.).
Sch. P.
Cæsium, Cs (132,9), er et blødt, sølvhvidt
Metal af Vf. 1,88, der smelter ved 26,5° og
koger ved 670°. I ren Tilstand vindes det
lettest ved at destillere Kloridet i Vakuum med
Kalciumfilspaaner. Det hører til
Alkalimetallerne og har disses sædvanlige Egenskaber, nogle
stærkere, andre svagere. Det optræder i
Almindelighed engyldigt, dog ogsaa tre- og
femgyldigt; det tænder sig meget hurtigt af sig
selv i Luften og brænder til Ilte, men holder sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
