Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daab betegner den Handling, hvorved et Menneske optages i det kristne Kirkesamfund - Daa, en gl. fra Sønderjylland stammende dansk Adelsslægt - Daabsattester kan meddeles af Præsten dels som Udskrifter af Kirkebogen, dels som Bevidnelser i Henhold til samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udøbt Barn ikke var udelukket fra at tage Arv,
naar kun ikke den til D.’s Iværksættelse foreskrevne
Tid var udløbet, inden den paagældende
af Forældrene døde. Tvangsdaaben afskaffedes
først ved L. 4. Marts 1857, og de Tvangsmidler,
der tidligere anvendtes overfor Forældre
for at faa dem til at efterkomme den dem
paahvilende kirkelige Forpligtelse til at lade
deres nyfødte Børn døbe, anvendes nu paa saadanne
Forældre, der ikke inden et Aar efter
Barnets Fødsel opgiver det Navn, de vil have
Barnet tillagt, for Sognets Præst og Kirkebetjent
til Indførelse i Kirkebøgerne. Omtr. samtidig,
ved L. 30. Novbr 1857, ophævedes D.’s Nødvendighed
som Betingelse for Arveret aldeles. Men
den kirkelige Forpligtelse for Forældrene som
Medlemmer af Folkekirken til at lade deres
Børn døbe bestaar fremdeles, ligesom D. er en
nødvendig Forudsætning for, at en Person kan
træde i Medlemsforhold til Folkekirken, jfr L.
om Menighedsraad af 10. Maj 1912 § 5, blive
konfirmeret og nyde Alterens Sakramente inden
for samme. Ifølge Frd. om Præsternes Embede
m. H. t. Ægteskab af 30. Apr. 1824 var det en
Betingelse for, at Præsten kunde iværksætte Tillysning
til Ægteskab, at Brud og Brudgom var
konfirmerede, følgelig ogsaa døbte. Fordringen
om Konfirmation er nu bortfaldet ved Anrd.
om Konfirmation af 1. Febr. 1909 § 9, men det
maa fremdeles antages, at en Præst i Folkekirken
ikke er pligtig at vie et Par, naar enten
begge eller en af dem ikke er døbt; men
den Omstændighed, at denne Betingelse mangler,
kan dog ikke være til Hinder for
Ægtevielse i Folkekirken, naar paagældende
Præst desuagtet er villig til at foretage Vielsen.
Ligeledes kan Præster, naar de dertil er villige,
døbe Børn, hvis Forældre ikke hører til Folkekirken
ell. er udtraadte af den. Personer, der
ikke er døbte i den spæde Alder, kan antages
til D. paa Begæring af en af Forældrene, ell.,
hvis en anden end Forældrene har Forældremagten,
da med dennes Samtykke. Naar Barnet
har naaet en mere moden Alder, selv om det
endnu ikke har naaet personlig Myndighed, kan
D. ogsaa finde Sted paa Barnets egen Begæring,
naar det oplyses, at Forældrene ikke modsætter
sig Opfyldelsen af Barnets Ønske. Hjemmedaab
maa kun finde Sted, hvor Fornødenhed, særlig
Barnets Svagelighed, kræver det. Foretages en
Hjemmedaab af en uordineret (hvilket kun bør
ske i særlige Nødstilfælde), ell. foretages den
ved en Præst af et Barn i øjeblikkelig Livsfare,
døbes Barnet blot ved at øse rent Vand paa dets
Hoved og ved Udtalelsen af Ordene: Jeg døber
dig i Faderens, Sønnens og den Helligaands
Navn, hvorefter Fadervor bør bedes. Hjemmedøbte
Børns D. er det fremdeles en kirkelig
Pligt for Forældrene at lade stadfæste i Kirken
paa den i Loven foreskrevne Maade; men
Tvangsmidler til denne Forpligtelses Opfyldelse
haves nu lige saa lidt som m. H. t. selve D.’s
Foretagelse. Ved D. (ogsaa Hjemmedaab) bliver
der at tillægge Barnet det Navn (saavel
For- som Efternavn), som det fremtidig skal bære.
Undladelse ell. Forglemmelse heraf kan dog
ikke antages at betage D. dens Gyldighed; er
Forglemmelsen sket ved Hjemmedaab, vil det
Navn, Barnet skal bære, kunne tillægges det
ved dets Fremstilling i Kirken og ellers ved den
blotte Tilførsel til Kirkebogen efter Kirkeministeriets
Resolution. Finder D. først Sted efter
Navngivelsen, haves der fl. ministerielle Resolutioner
om, at der ved D. bør tillægges den,
der døbes, et nyt Fornavn ved Siden af de den
Paagældende tidligere tillagte Navne. D. skal bestilles
saavel hos Sognepræsten som hos Kirkebetjenten
to-tre Dage forud af Faderen ell. en
anden paalidelig Person, der er i Stand til at
meddele alle til Forretningens Foretagelse og
Kirkebøgernes Førelse fornødne Oplysninger.
En Vægring ved at fremskaffe disse Oplysninger
vil kunne træde hindrende i Vejen for Barnets
D. og bevirke, at Forældrene bliver at betragte,
som om de havde renonceret paa D.’s
Foretagelse. D. kan foretages baade paa
Søgne- og Helligdage. Paa Landet bør den helst foretages
paa Helligdage og i umiddelbar Forbindelse
med Højmessen, men dog efter Altergangen.
Ønskes den paa Landet foretaget paa Søgnedage,
skal den af Hensyn til Skolegangen
sættes til Kl. 11 1/2 Form., og ligeledes i Købstæderne,
hvor Kordegnen ell. Klokkeren tillige er
Skolelærer. I Kbhvn, og efter Tilladelse fra Biskoppen
ogsaa i andre større Menigheder, kan
D. paa Helligdage foretages efter Højmessetjenestens
Tilendebringelse. Paa Søgnedage kan D.
i Kbhvn foretages til hvilken Tid om Formiddagen
indtil Kl. 2, Præsten bestemmer, idet han
dog saa vidt muligt skal rette sig efter Forældrenes
Ønsker og Lejlighed. Ifølge D. L.
maatte Hore- og Slegfredbørn i Købstæderne
først døbes efter Kl. 12 og paa Landet først,
efter at der var ofret med de ægte Børn; men
denne Bestemmelse er senere bortfaldet. Formular
for Barnedaab findes i Frd. 7. Maj 1783;
men ved kgl. Resol. 10. Jan. 1895 og kgl. Resol.
18. Juli 1912 er der til valgfri Brug i Menighederne
autoriseret ny, liturgiske Formularer
for Barnedaab i Kirken, Hjemmedaab, hjemmedøbte
Børns Fremstillelse i Kirken og Voksnes
Daab, der kan benyttes af de Præster og Menigheder,
som ønsker det. Reglerne om, hvorledes
Valget mellem Ritualerne skal træffes,
findes i L. om Menighedsraad af 10. Maj 1912
§ 15 a og Min. Cirk. 26. Juli s. A. Ang. det Præster
og Kirkebetjente tilkommende Vederlag for
D. se Offer.
I Norge er der ved kgl. Resol. 23. Decbr
1914 indført et nyt Ritual for D., der herefter
skal følges i St f. Alterbogens Daabsritual. Iflg.
dette bekender Præsten efter en Tiltale til Fadderne
og en Bøn »Forsagelsen og Troen, som
dette Barn skal døbes til« og døber det derpaa,
efter at have spurgt om Barnets Navn, til
Faderens og Sønnens og den hellig Aands Navn.
Spørgsmaalene - »Forsager Du« o. s. v. - som
i det danske Ritual rettes af Præsten direkte til
Barnet, og som besvares af den, der bærer Barnet,
paa dettes Vegne, er saaledes helt bortfaldne
i det ny, norske Ritual.
O. D.
Daabsattester kan meddeles af Præsten dels
som Udskrifter af Kirkebogen, dels som Bevidnelser
i Henhold til samme. De skrives paa
ustemplet Papir og skal paa Forlangende meddeles
imod den for Præsteattester lovhjemlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
