Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daçanamin (»med 10 Navne«), et religiøst Broderskab i Indien, som skal være stiftet af Çankara - da capo, i Musikken: forfra, fra Begyndelsen - Daçaratha Navn paa fl. Konger i den indiske Sagnhistorie - Dacca, se Dhaka. - Dach, Simon, tysk Digter (1605-59) - Dachalîeh, d. s. s. Dakalieh. - Dachau, Flække i det mellemste Bayern, 18 km NV. f. München, ved venstre Bred af Amper - Dachel, (el Vâh ed Dâchile, »den indre Oase«), Oasesamling V. f. Nilen paa Kanten af den libyske Ørken - Dachstein, en Bjerggruppe i Salzburger-Alperne (Salzkammergut) - Dacht el Majun, se Bab el Mandeb. - Dacia var i den rom. Kejsertid Navnet paa Landet mellem Donau og Karpaterne - Dacia, middelalderlig Betegnelse for Danmark - Dacier, - 1) André, fransk Filolog (1651-1722)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delt i 10 Afdelinger, som benævnes efter 10 Andenhaandsdisciple
af Çankara, og fordi en Brahman,
som optages i en af disse Afdelinger, til
sit eget Navn føjer Navnet paa Afdelingen sammensat
med en anden Betegnelse. 3 Afdelinger
og en Del af den 4. optager kun Brahmaner og
anses for de eneste, som har bevaret Ordenens
opr. Karakter. Disse er ret talrige, navnlig i og
om Benares; der findes dygtige Vedantister (se
Vedanta) iblandt dem, og ogsaa andre Grene
af Litt. skylder dem meget; til dem hører de
mest paatrængende Tiggere, og mange af dem
praktiserer yoga og optræder som
Mirakelmagere. - De andre 6 1/2 Afdelinger kaldes
atita (»som er komne ud over Verdsligheden«).
De adskiller sig fra Dandin-D.’erne væsentlig
ved Opgivelse af Staven, ved Brugen af Klæder,
Penge og Prydelser, ved selv at lave deres Mad
og ved at optage Medlemmer af alle Kaster; de
er ofte samlede i Klostre (matha) ligesom
Dandin’erne, men driver Handel o. a. verdslige
Forretninger og samler sig ofte Ejendom og
tjener hyppig som Præster ved Helligdommene;
nogle gifter sig og kaldes da Samyogin.
(Litt.: Wilson, Religious Sects of the Hindus
[2. Udg. London 1861]).
(S. S.). D. A.
da capo, i Musikken: forfra, fra Begyndelsen,
betegner, at et Musikstykke skal gentages forfra
indtil det med Fine (Ende) eller en Fermat [*nodetegn: fermat]
betegnede Sted.
S. L.
Daçaratha, Navn paa fl. Konger i den indiske
Sagnhistorie. Den vigtigste er Rama’s
Fader, se Ramayana.
D. A.
Dacca [eng. däka], se Dhaka.
Dach [dak], Simon, tysk Digter (1605-59),
var Prof. i Digtekunst ved Univ. i Königsberg
og skrev selv stemningsfulde og indtagende
Vers, som har bevaret hans Navn. Især maa
nævnes Visen »Ännchen von Tharau«, opr. et
Bryllupsdigt til en god Ven, nu kendt som
Folkesang. I den store Kurfyrste fandt D., der
ofte led under Tidens Tryk, kort før sin Død
en Velynder og Beskytter.
C. B-s.
Dachalîeh [dakrah’li.eh], d. s. s. Dakalieh.
Dachau [’daka^u], Flække i det mellemste
Bayern, 18 km NV. f. München, ved venstre
Bred af Amper og ved Jernbanen München-Ingolstadt,
505 m o. H., har (1910) 5764 kat.
Indb., et Slot, et Vajsenhus og et Mindesmærke
for Kurfyrst Karl Theodor, Papirfabrik, Ølbryggeri,
Korn- og Tømmerhandel. Overfor D.,
paa højre Bred af Amper, strækker sig den
vældige Mose D.-Moos, der nu for største
Delen er opdyrket ell. forvandlet til Enge.
G. Ht.
Dachel [’da’kel], (el Vâh ed Dâchile,
»den indre Oase«), Oasesamling V. f. Nilen paa
Kanten af den libyske Ørken, i den ægypt. Prov.
Siut, 3 Dagsrejser V. f. Chargeh paa 25° 41’
n. Br. og 29-29 1/2° ø. L. Den indtager et Areal
paa c. 1000 km2 og har 15 Bopladser med c.
20000 Indb. Oasen skylder sin Tilværelse talrige
Kilder og Brønde, hvis Antal i den sidste Menneskealder
er betydelig forøget ved artesisk
Brøndboring. Flere af Kilderne er jern- eller
svovlholdige, enkelte varme og benyttes som
Sundhedskilder. Befolkningen er ægypt. Fellaher,
der dyrker Dadler, Oliven, Hvede, Byg,
Durra og Sydfrugter. Hovedbyen er El-Kasr
med fl. Moskeer og et anset Senussikloster; i
Nærheden ligger Ruiner af et gl. ægypt. Tempel
(Deir-el-Hedjar, »Stenklosteret«). Guvernørens
Sæde er Kalamum. Længst mod V. ligger
Rachida.
C. A.
Dachstein [’dak∫ta^in], en Bjerggruppe i Salzburger-Alperne
(Salzkammergut), paa Grænsen
mellem de østerr. Kronlande Salzburg, Øvre-Østerrig
og Steiermark, S. f. Hallstätter-Sø. Den
højeste Spids, Hoher-D., naar 2996 m. D. har
6 Gletschere, deriblandt den 500 ha store
Karls-Eisfeld.
G. Ht.
Dacht el Majun, se Bab el Mandeb.
Dacia var i den rom. Kejsertid Navnet paa
Landet mellem Donau og Karpaterne, svarende
omtr. til det nuv. Siebenbürgen og Rumænien
samt Dele af det sydlige Rusland. Befolkningen,
Dacerne, var en thrakisk Stamme, beslægtet med
Geterne. Paa Cæsar’s Tid naaede de mod V.
indtil Donau, men i det flg. Aarh. dannede
Theiss Vestgrænsen. Deres Hovednæringsvej var
Agerbrug. Farlige for deres Naboer blev de, da
deres Konge Burbista organiserede dem og
vandt Sejr over Boierne samt gjorde Angreb
paa Thrakien og Makedonien (1. Aarh. f. Kr.).
Cæsar paatænkte et Tog imod dem, men senere
kom de i et venskabeligt Forhold til Rom. Dette
afbrødes imidlertid, da Kong Decebalus hævede
D. til et mægtigt Rige og efter en Krig med
Rom (85-89) tvang Kejser Domitian til at betale
en aarlig Afgift. Men i to senere Krige
(101-102 og 105-107) hævnede Trajan Nederlaget,
erobrede Hovedstaden Sarmizegetusa og gjorde
til sidst D. til en rom. Prov.; Decebalus dræbte
sig selv. Paa Reliefferne af Trajansøjlen i Rom
findes righoldige Skildringer af Krigene. D. deltes
først i 2, senere i 3 Distrikter under rom.
Forvaltning. Som Følge af stærk Indvandring
romaniseredes Landet hurtigt, og adskillige Byer
anlagdes. Bjergværksdriften fremmedes. Dog
vedblev der, navnlig mod Ø., at forefalde Grænsekampe,
og dels p. Gr. a. Indfald af Goter og
Gepider, dels p. Gr. a. Dacernes Opstand maatte
Kejser Aurelian 271 opgive Prov. De rom.
Kolonister blev trukne tilbage og bosatte S. f.
Donau, hvor der oprettedes de to ny Prov. D.
Ripensis og D. Mediterranea. (Litt.: E. Petersen,
»Trajans dakische Kriege« [2 Bd,
Leipzig 1899-1903]).
H. H. R.
Dacia, middelalderlig Betegnelse for Danmark.
Provincia Daciæ ell. Daniæ var Navn paa
de i Middelalderen i Paris studerende Danskes
(mulig ogsaa de andre Skandinavers) Forening
(smlg. Universitet); endvidere paa en Provins
af Dominikanerordenen, omfattende de
skandinaviske Lande.
Dacier [da’sie], 1) André, fransk Filolog
(1651-1722), studerede i Saumur; 1672 overdrog
man ham Udgivelsen af Festus (Paris 1681 og
Amsterdam 1699); han traadte 1685 over til
Katolicismen tillige med sin nedenn. Hustru og
trak sig i nogen Tid tilbage til sin Fødeby
Castres (i Languedoc). Senere blev han Kongens
Bibliotekar og Medlem af Académie des
inscriptions, kort efter ogsaa af Académie française;
fra 1713 var han dettes Sekretær. D. har
mest virket som Oversætter; han har overs.
Horats (10 Bd, Paris 1681-89), Stykker af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
