- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
412

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dag (lat. dies) betegner enten den Tid, Solen er over Horisonten, i Modsætning til Nat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjeblik, Solen er i øvre Kulmination. 2) Naar
Solen er i Sommersolhvervspunktet (22. Juni), 6
Timer før Solen er i øvre Kulmination. 3) Naar
Solen er i Høstjævndøgnspunktet (23. Septbr) i
det Øjeblik, da Solen er i nedre Kulmination.
4) Naar Solen er i Vintersolhvervspunktet (22.
Decbr), 6 Timer efter at Solen har været i øvre
Kulmination. I Tiden fra Solen er i Foraarsjævndøgnspunktet,
til den atter kommer tilbage
til dette Punkt, gennemløber dens Kulmination
saaledes alle Stjernedagens Klokkeslet. Men da
vi har indrettet vort Liv efter Solen, vil det
være naturligere at regulere Tiden efter Solens
Bevægelse, at regne efter Soldage, og ikke efter
Stjernedage, efter Soltid og ikke efter Stjernetid.
Man definerer den sande Soldag som
den Tid, der forløber mellem to paa hinanden
flg. øvre (ell. nedre) Kulminationer af Solens
Centrum. Den begynder i det Øjeblik, Solens
Centrum staar i øvre Kulmination, og da har
man sand Middag. Men dette Tidsrum er af
2 Grunde ikke til alle Tider af samme Længde.
For det første bevæger Solen sig p. Gr. a.
Jordbanens elliptiske Form ikke med jævn
Hastighed; i Decbr, hvor Solen og Jorden er hinanden
nærmest, er Hastigheden størst, i Juni, da de er
længst fra hinanden, er denne mindst, saaledes,
at medens Tiden mellem to paa hinanden flg.
Kulminationer af s. N. i Gennemsnit er 24 Timer
3 Min. 57 Sek. (Stjernetid), er den i Decbr 24
Timer 4 Min. 5 Sek., i Juni 24 Timer 3 Min.
49 Sek. Den anden Aarsag til Soldagenes ulige
Længde ligger i, at Solen ikke bevæger sig i
Ækvator ell. en dermed parallel Cirkel, men i
Ekliptikken, der danner en Vinkel med Ækvator,
og denne Grund vejer mere end den første.
Thi selv om Solen bevægede sig med jævn Hastighed
i Ekliptikken, maa Projektionerne af
denne Solens Bevægelse ɔ: dens Længdeforandring
paa Ækvator, langs hvilken Tiden regnes,
snart være større, snart mindre end Længdeforandringerne
selv. Omkr. Jævndøgn danner
nemlig Retningen af Solens Bevægelse en Vinkel
paa 23 1/2° med Ækvator ell. Retningen af den
daglige Bevægelse, og som Følge heraf er paa
disse Tider, Marts og Septbr, Soldagene 20 Sek.
kortere end gennemsnitlig; omkr. Solhverv i
Juni og Decbr, hvor Solen er en af Polerne
23 1/2° nærmere, vil den paa Ækvator projicerede
Længdeforandring blive større end den gennemsnitlige
og som Følge deraf Soldagen blive længere.
Begge de nævnte Grunde vil tilsammen
bevirke, at Soldagen vil være 51 Sek. længere
ved Vintersolhverv end ved Efteraarsjævndøgn.
Saa længe Urene endnu i deres daglige Gang
kunde have Fejl paa over 20 Sek., gav disse
Afvigelser ikke Anledning til nogen Ubehagelighed.
Men da med Huygens Pendulurene kom
i Brug, og derved Udmaalingen af Tiden kunde
gøres med større Nøjagtighed end tidligere,
maatte den ujævne Bevægelse af Solen virke
forstyrrende. Vilde man, at Uret skulde følge
Solen, maatte det snart gaa langsommere, snart
hurtigere. For at undgaa dette regner man ikke
efter den sande Sol, men efter en tænkt Sol,
som bevæger sig i Ækvator med jævn Hastighed,
og som gør et Omløb i samme Tid, som
Solen gaar Himlen en Gang rundt i Ekliptikken.
Tiden mellem to paa hinanden flg. øvre
(ell. nedre) Kulminationer af den tænkte Sol,
Middelsolen kaldet, benævnes en
Middelsoldag,
der begynder i det Øjeblik, Middelsolen
er i øvre Kulmination (Middelmiddag).
1780 blev denne Middelsoltid indført i Genf; i
London 1792; i Berlin 1810; i Paris 1816; i
Zürich 1832 etc. Efter Newcomb er Rektascensionen
af Middelsolen for 1900 Jan. 0, Greenwich
Middelmiddag 18 Tim. 38 Min. 45,836 Sek.
Da man nu kender Middelsolens Rektascension
fra et bestemt Tidspunkt, har man for at finde
den til en hvilken som helst anden Tid kun nødig
at kende dens daglige Tilvækst, da dens
Forandring er jævn, og denne findes paa flg.
Maade. Middelsolen, ligesom den sande Sol, bevæger
sig Himlen rundt, 360° i et tropisk Aar,
der indeholder 365,2422 Middelsoldage; i 1 Middelsoldag
vil altsaa Middelsolen bevæge sig
360° / 365,2422 = 59’ 8",33 = 3 Min. 56,56 Sek.
(Stjernetid); af denne daglige Tilvækst kan man
altsaa beregne Middelsolens Rektascension ell.,
hvad der kommer ud paa det samme, Stjernetid
i Middelmiddag for enhver Tid. Da saavel
Middelsoldagen som Stjernedagen er af uforanderlig
Længde, kan man finde deres indbyrdes
Længde ved at undersøge, hvor mange Middelsoldage
og hvor mange Stjernedage eet og samme
Tidsrum indeholder. Et tropisk Aar er det
Tidsrum, hvori Antallet af Middelsoldage og
Stjernedage kendes med største Nøjagtighed, og
da dette indeholder 365,2422 Middelsoldage og
366,2422 Stjernedage, saa er 1 Stjernedag =
365,2422 / 366,2422 = 1 Middelsoldag ÷ 3
Min. 55,9094 Sek. Middeltid, og 1 Middelsoldag =
366,2422 / 365,2422 = 1 Stjernedag + 3 Min.
56,5554 Sek. Stjernetid. Middelsolen vil altsaa
kulminere 3 Min. 56,56 Sek. senere for hver Dag
efter et Ur, som er nøje reguleret efter Stjernetid.
Denne Størrelse kaldes derfor ogsaa Fiksstjernernes
Acceleration
. Regner
man som i det daglige Liv Tiden efter Middelsoltid,
vil Foraarsjævndøgnspunktet kulminere 3
Min. 55,91 Sek. Middeltid tidligere end den foregaaende
D. Til eet og samme Klokkeslet efter
Middelsoltid vil altsaa efterhaanden forsk. Stjerner
staa i Meridianen, forsk. Partier af Stjernehimlen
være over Horisonten; og i Løbet af et
Aar vil saaledes hele Stjernehimlen synes at
dreje sig om sin Akse i samme Retning som
den daglige Bevægelse. Det er denne Bevægelse,
som altsaa bevirker, at de Stjerner, vi om
Efteraaret ser paa Vesthimlen ved Aftenstid,
om Foraaret maa søges paa Østhimlen om Aftenen,
og som først har ledet Tanken hen paa
Solens aarlige Bevægelse, hvoraf denne er et
Spejlbillede, og det er denne, som har tjent til
at bestemme Solaarets Længde.

I Aarets Løb vil Middelsolen kulminere snart
tidligere, snart senere end Solen, Middelmiddag
vil indtræffe snart før, snart efter sand Middag;
og for nu at finde, naar Middelmiddag indtræffer,
har man til Klokkeslettet for sand Middag,
der findes ved at observere det Tidsøjeblik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free