- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagalien, et lille Anneks til Nore Præstegæld i Nummedal - Dagbjergarter, se Eruptivbjergarter. - Dagbladet, dansk Avis, udsendte sit første Nummer 24. Novbr 1851 - Dagbladet (norsk), det norske radikale Venstres Hovedorgan, begyndte at udkomme 2. Jan. 1869 - Dagbladet (svensk), se - 1) Stockholms D., - 2) Svenska D. - Dagblindhed taler man undertiden om, naar et Menneske ser bedre i Halvmørke end ved fuldt Dagslys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Laagenelvens Kildesøer. Bebygget er kun den
egl. Dagalidal, hvor Kirken ligger, og den N. f.
parallelt løbende Skurdal, hvorhos enkelte Gaarde
ligger ved de store Tunhøvd og Paalsbu
Vande, hvori Laagen løber ud efter at have forladt
D. I sin nedre Del er D. en Skovbygd, i
den øvre findes ypperlige Græsgange og en
Mængde fiskerige Vande, ligesom de forholdsvis
lave Fjeldvidder er kendte for deres Rigdom
paa Vildt. D. var længe næsten aldeles ukendt,
udestængt som det laa fra Hovedbygden med
de vilde Fjelde og uden anden Adgang end en
tarvelig Ridevej. Nu er anlagt Kørevej fra den
S. f. liggende Opdal samt N. over til Skurdalen
og Ustadalen i Hallingdalen. D. er en vakker
Dal, og Udsigten fra Højderne overordentlig
vid med den mægtige Hallingskarvet og Hardangerjøkelen
i Baggrunden. (Litt.: J. Vibe,
»Top. hist. Beskrivelse af Buskerud Amt«; »Dagbladet«
[Kria] Apr. 1895).
(J. F. W. H). M. H.

Dagbjergarter, se Eruptivbjergarter.

Dagbladet, dansk Avis, udsendte sit første
Nummer 24. Novbr 1851. Bogtrykker S. B. Salomon
havde under Krigsaarene trykt en Avis
med Titlen »Nyeste Postefterretninger«; denne
var fra Nytaar 1851 blevet fortsat som »Middagsposten«,
og af denne fremstod atter D. under
C. St. A. Bille’s Ledelse. Det flg. Aar
købte Bille Bladet af den tidligere Ejer, men
offentliggjorde først 1854 sit Navn som D.’s
Redaktør. Redaktionen tonede straks Flag som
hørende til det nationalliberale Parti og kom
derved i Opposition til Ministerierne Bluhme og
Ørsted, saa at Bladet endog en kortere Tid blev
forbudt i Slesvig. Dette bidrog kun til at fæstne
dets Popularitet, og da Helstatspartiet i Regeringen
var blevet afløst af det Hall’ske Regimente,
fik D. som regeringsvenligt Organ ret
Vind i Sejlene. Hertil bidrog ikke mindst Bille’s
sjælden dygtige Ledelse. Paa Forhaand var han
vis paa Sympati i den overvejende nationalliberalt
sindede Embedsklasse, og nu skaffede
han ogsaa D. Indgang i de Kredse af Hovedstadens
Bourgeoisie, hvem »Fædrelandet«’s udprægede
politiske og æstetiske Snit var faldet
noget for Brystet. I kyndig og livlig skrevne
Artikler slog han gentagne Gange til Lyd for
Kjøbenhavnernes kommunale Interesser, var
ved jævnlige Rejser til Udlandet i Stand til at
anstille Sammenligninger og skabte derved en
vægtig offentlig Mening, som ogsaa blev taget
til Følge og bl. a. fik Indflydelse paa Kbhvn’s
Politis Omorganisation. Handelsverdenen knyttedes
til Bladet ved de for første Gang i danske
Presseforhold direkte fra Udlandet tilsendte kommercielle
Telegrammer, som ogsaa benyttedes
under Krimkrigen og derved med Rette gav D.
Ry for at være Danmarks første Nyhedsblad.
Bladets største Skat var dog Redaktørens egen
elegante og i bedste Forstand journalistiske Pen;
den Evne med lige Lethed og Livlighed at kunne
behandle de mest forsk. Emner var noget
hidtil ukendt og virkede fremfor alt til at skaffe
D. dets store Prestige. Et Udvalg af Bille’s Artikler
er samlet i Bogform under Titlen »Tyve
Aars Journalistik«. Efter Krigen 1864 optoges
Bladets politiske Opgave for en meget væsentlig
del af at gøre Front imod Bondepartiet, naturligvis
navnlig under Grundlovsforandringen. Den
noget letkøbte Spot over »Transtøvlerne« var i
1860’erne og 1870’erne et aldeles kongruent Udtryk
for Overklassens Syn paa det demokr. Parti.

1872 var Bille træt af sin journalistiske Færd,
som han forlod for at gaa over i andre Stillinger,
og solgte D. til et Konsortium, der engagerede
dets tidligere Medarbejder Vilh. Topsøe
til Redaktør. Topsøe ledede det i Bille’s
Aand, og besad han end ikke den Alsidighed
som sin Forgænger, forstod han dog ved sine
klart skrevne Artikler, ikke mindre end ved sin
noble Personlighed, at holde Interessen for
Bladet usvækket til sin Død 1881. Men fra da
af gaar D. hastig ned ad Bakke. Den tidligere
Redaktionssekretær P. V. Grove, der nu blev
Redaktør, medens Prof. C. Goos »paa Udgivernes
Vegne« var den officielle Leder, formaaede
ikke at bevare Bladets tidligere Bet. under
1880’ernes heftige politiske Kampe, hvor det
var et udpræget konservativt Organ for Regeringspartiets
Tilhængere. 1891 blev D. af Mangel
paa Tilslutning opgivet af det tidligere Aktieselskab
og overtaget af Etatsraad C. Ferslew,
Udgiver og Ejer af »Nationaltidende«. (Litt.:
Bille, »Tyve Aars Journalistik« I-III;
»Dagbladet« for 24. Novbr 1876).
J. Cl.

Dagbladet (norsk), det norske radikale
Venstres Hovedorgan, begyndte at udkomme 2.
Jan. 1869 med Anthon Bang som Redaktør; allerede
faa Uger efter blev han dog afløst som
Eneredaktør af den dygtige unge Politiker H.
E. Berner, der under mange Vanskeligheder
med at holde Bladet økonomisk oven Vande
forestod dets Ledelse indtil Udgangen af 1879.
Bl. D.’s mere fremtrædende Medarbejdere i
1870’erne var Jonas Lie, den senere Prof. Olav
Skavlan samt de 3 udmærkede Journalister, som
hver en kort Tid senere indehavde Stillingen
som Chefredaktør, Nikolai Grevstad, Fredrik
Bætzmann og Erik Vullum. Fra Febr 1883 indtil
Udgangen af Juni 1898 forestod Lars Holst, tidligere
Medarbejder i »Bergens Tidende«, den
redaktionelle Ledelse, og Bladet vandt i denne
Tid, trods svækkende indre Rivninger mellem
skiftende Ejere, en politisk sikker Stilling som
et trofast og altid kampberedt Organ for den
ultrademokratiske og antiunielle Fraktion af
det norske Venstre. Bl. dets senere Redaktører
har været den nuv. Finansminister A. T. Omholt
(1899-1904) og den fra Amerika hjemvendte
Læge H. Volckmar (1907-15); nuv. Chefredaktør
(fra Efteraaret 1915) er cand. jur. Einar
Skavlan
. - Ogsaa Navn for en kortvarig
Fortsættelse 1863 af »Christianiaposten« (se
Kristianiaposten).
K. V. H.

Dagbladet (svensk), se 1) Stockholms
D.
, 2) Svenska D.

Dagblindhed taler man undertiden om, naar
et Menneske ser bedre i Halvmørke end ved
fuldt Dagslys. Aarsagerne er forskellige, hyppig
en Blænding af Nethinden, ofte en Plet i Midten
af Hornhinden, der forhindrer Lyset fra at
trænge ind gennem Pupillen, naar denne er
sammentrukken, som den er ved Dagslys, medens
Lyset kan komme bedre ind i Øjet, naar
Pupillen er udvidet, hvad den er i Mørke (se
Hemeralopi og Nyktalopi).
G. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free