- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagblindhed taler man undertiden om, naar et Menneske ser bedre i Halvmørke end ved fuldt Dagslys - Dagbog, i Bogholderi en Bog, som benyttes til dgl. Indførsel af visse Noteringer - Dagbrud drives paa Saadanne Lejesteder, der kan afbygges ved aabne Arbejdssteder i Dagen - Dagbrydning (Dagbygning, tysk Tagebau), Drift af Dagbrud. - Dagbue benævnes den Del af Dagcirklen, der ligger over Horisonten - Dagbygning, se Dagbrydning. - Dagcirkel kaldes den med Himlens Ækvator parallelle Cirkel, en Stjerne beskriver - Dagden, se Dagø. - Dag Eilifssøn norsk Lendermand paa Kong Magnus Barfod's og hans Sønners Tid - Dagen, se Dagø. - Dagen, dansk Avis, var ved Siden af »Berlingske Tidende« det eneste danske Dagblad af virkelig Bet.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dagbog, i Bogholderi en Bog, som benyttes
til dgl. Indførsel af visse Noteringer. Benævnelsen
D. bruges snart ensbetydende med Memorial,
Primanota, hyppigere dog ensbetydende
med Kladde, Pakhusbog, Salgsbog.
Se Bogholderi. Smlg. ogsaa
Skibs-D.
(C. V. S.). Th. O.

Dagbrud drives paa saadanne Lejesteder, der
kan afbygges ved aabne Arbejdssteder i Dagen.
Nogle nyttige Mineraler udvindes altid paa denne
Maade; andre kan først vindes ved D., førend
den egl. Grubedrift begynder. Bl. de førstnævnte
er Tørv, de alm. Stenarter, Jernmalm
(Elba, Spanien, Sverige, Algier, Norge), kobberholdig
Svovlkis (Riotinto, Spanien), Alluvialguld
(Kalifornien), Tin, diamantførende Jordlag o. fl.
D. drives enten i Bjergskraaninger ligesom Stenbrud
ell. i Sænkninger, og Afbygninger foretages
i Trappeafsatser, Strosser, hvis Højde er
afhængig af Fjeldets Fasthed. Ved de Lejesteder,
som er dækkede af unyttige Masser, bliver
der Tale om Valg mellem D. ell. Grube, og
man maa da veje Omkostningerne ved Afrydning
af disse Masser og de Vanskeligheder, Vejrliget
lægger i Vejen for Driften, mod de mange
Fordele, som D. frembyder, nemlig at spare
Muring, Fortømring, Belysning og Udgifter ved
Vejrveksling og Gensætning af det værdifulde
Mineral.
A. G.

Dagbrydning (Dagbygning, tysk Tagebau),
Drift af Dagbrud.
A. G.

Dagbue benævnes den Del af Dagcirklen, der
ligger over Horisonten, i Modsætning til Natbue,
den Del, som ligger under Horisonten. D.’s
Længde afhænger af vedk. Steds Polhøjde og
Stjernens Deklination, dens halve Værdi beregnes efter Formlen
cos t = ÷ tg φ tg δ.
Ved Jordens Ækvator er D. og Natbue lige lange, da
alle Dagcirkler staar lodret paa Horisonten
(sphæra recta), ved dens Nord- (Syd-) pol har
alle Stjerner paa den nordlige (sydlige) Halvkugle
kun D., alle Stjerner paa den sydlige
(nordlige) Halvkugle kun Natbue (sphæra paralella).
For alle andre Punkter af Jorden vil kun
de Stjerner, som staar i Ækvator (Deklination
= 0°), have lige saa lang D. som Natbue, medens
de øvrige Stjerner vil have længere D. end
Natbue, hvis Stedets Polhøjde og Stjernens Deklination
begge er nordlige (+) ell. begge sydlige (÷);
er derimod den ene nordlig, den anden
sydlig, vil D. være mindre end Natbuen (sphæra
obliqua
). For vore Bredder vil D.’s Længde
fremgaa af flg. Tabel; ved Beregningen af denne
er der ikke taget Hensyn til D.’s Forlængelse
p. Gr. a. Refraktionen.
Nordlig Bredde.
Dekl.50°55°60°65°70°
T.Min.T.Min.T.Min.T.Min.T.Min.
÷ 40°00
÷ 35°42800
÷ 30°61243600
÷ 25°73062644900
÷ 20°83474964751000
÷ 15°93190819719541
÷ 10°10231039389288
÷ 5°111211310501033109
120120120120120
+ 5°12481257131013271351
+ 10°13371357142214581552
+ 15°1429150154116411819
+ 20°1526161117131850240
+ 25°163017341911240
+ 30°17481924240
+ 35°1932240
+ 40°240


Finder man i Almanakken, at Jupiter har Deklination
+ 10°, vil dens D. være for Kbhvn
(φ = 55°) 13 Timer 57 Min., for Kria (φ =
60°) 14 Timer 22 Min., for Hammerfest (φ
= 70°) 15 Timer 52 Min. o. s. v.
J. Fr. S.

Dagbygning, se Dagbrydning.

Dagcirkel kaldes den med Himlens Ækvator
parallelle Cirkel, en Stjerne beskriver under
Himmelhvælvingens tilsyneladende daglige Omdrejning.
J. Fr. S.

Dagden, se Dagø.

Dag Eilifssøn, norsk Lendermand paa Kong
Magnus Barfod’s og hans Sønners Tid, gift
med Agmund Skoftessøn’s Datter Ragnhild, var
bosat paa Bratsberg og havde store Besiddelser
paa Grenland og paa Vestfold. Han ledsagede
Kong Magnus paa hans andet Vesterhavstog, og
under Irernes Overfald paa Nordmændene kæmpede
han ved Kongens Side og var efter dennes
Fald en af de sidste, som flygtede. Under Sigurd
Jorsalfar’s Regering skal han have stiftet Gimsø
Nonnekloster, hvis første Abbedisse hans Datter
Baugeid var. Hans Sønner var Vatnorm og Gregorius
Dagssøn.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Dagen, se Dagø.

Dagen, dansk Avis, var ved Siden af »Berlingske
Tidende« det eneste danske Dagblad af
virkelig Bet. i de første Aartier af 19. Aarh.
Det blev stiftet og forlagt af Boghandler K. H.
Seidelin 1803. Sammen med ovenn. Blad nød D.
det Privilegium at maatte meddele udenrigspolitiske
Nyheder, hvad der skaffede det en ikke
ringe Læsekreds. 1811-44 virkede Rahbek som
dets Redaktør; derefter gik det over til et Bogtrykkerfirma,
Brødr. Rostock, under hvilket det
fl. Gange skiftede Redaktør. Den, som holdt
længst ud, var Nationaløkonomen, Etatsraad Fr.
Thaarup (1822-35), der for øvrigt lod sin Søn
bestyre det. Under hans Ægide kulminerede
D.; i Format stod det ikke tilbage for »Statstidende«
(ɔ: »Berl. Tidende«), men overfløj endogsaa
dette ved at udsende Nummer hver Dag
undtagen Søndag. Men fra Slutn. af 1830’erne
dalede dets Bet.; det havde nu faaet fl. Konkurrenter,
og det hjalp ikke, at man lod medfølge
Tillæg (1836-41 og 1843 »Søndagen«, 1838 »Polit.
Supplementsblad«). 1841 overtoges D. af Justitsraad
L. I. Fribert, som havde høje Tanker om
at gøre Bladet til konservativt Regeringsblad;
han skuffedes imidlertid i sine Forventninger,
holdt sig da skadesløs for sine hafte Udgifter
ved Kassesvig og flygtede til Nordamerika. Dermed
var D.’s Skæbne afgjort. (Litt.: J. Clausen,
»Kulturhistoriske Studier over Heiberg’s
Vaudeviller« [Kbhvn 1891]).
J. Cl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free