Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagen, dansk Avis, var ved Siden af »Berlingske Tidende« det eneste danske Dagblad af virkelig Bet. - Dagen, norsk Dagblad, grundlagt 1878 af Forf. Jacob B. Bull - Dagen kaldes i Bjergsproget Jordens Overflade i Modsætning til Gruberummene. - Dagens Nyheder, dansk Avis, blev stiftet 1868 af Rob. Watt og V. Rasmussen - Dagens Nyheter, ledende sv. Venstreblad, som dgl. udkommer i Sthlm. stiftedes 1864 - Dagerort Halvø paa Vestsiden af Dagø - Dagesh danner et Led i det hebr. Skriftsystem. Det er et Punkt, som anbringes i Konsonanter - Dagestan, d. s. s. Daghestan. - Dagfinn Bonde, norsk Høvding i Beg. af 13. Aarh., Lagmand i Gulatingslagen og Sysselmand i Hordaland, ( -1237) - Daggert, se Dolk. - Dagget, se Birketjære. - Daggial er et arab. Ord, der betyder Løgner - Dagh (tyrk.), Bjerg, Bjergkæde. - Daghestan (Bjergland), Prov. i det russ. Generalguvernement Transkaukasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagen, norsk Dagblad, grundlagt 1878 af
Forf. Jacob B. Bull, der tillige var dets Redaktør,
indtil det 1888 solgtes til et Aktieselskab,
som under Titlen »Nationaltidende« fortsatte
dets Udgivelse som »Organ for de Næringsdrivende
Klasser« indtil Udgangen af 1890, da
det gik ind.
K. V. H.
Dagen kaldes i Bjergsproget Jordens Overflade
i Modsætning til Gruberummene. »I Dagen«,
»under Dagen«. I ældre Grubebeskrivelser
vil ogsaa D. findes brugt i St f. Dagslyset: »D.
falder ind«.
A. G.
Dagens Nyheder, dansk Avis, blev stiftet
1868 af Rob. Watt og V. Rasmussen, der var
Redaktører af de 3 første Aargange. Dernæst
overtoges Redaktionen af Carl Carstensen, som
med en enkelt Afbrydelse har styret Bladet, enten
alene, ell. i Forbindelse med andre Journalister
(1872 Edg. Collin, 1885 Erik Bøgh). Under
hans Ledelse har D. N. været et af Organerne
for Højres Politik. 1891 overtoges det
ligesom »Dagbladet« af Etatsraad og Bladudgiver
C. Ferslew, af hvis »Fællespresse« det nu udgør
et Led. Særlig som Nyheds- og Underholdningsblad
har D. N. i de sidste Aar vundet
stærk Fremgang.
J. Cl.
Dagens Nyheter, ledende sv. Venstreblad,
som dgl. udkommer i Sthlm. Det stiftedes 1864
af Rudolf Wall med økon. Understøttelse af
adskillige Interessenter, bl. a. af »Aftonbladet«’s
Skaber, den frisindede Politiker og Finansmand
Lars Johan Hjerta. Bladets Opl., som
først var 3000 Ekspl., steg i Løbet af et halvt
Aar til 6000 Ekspl. og er efter den Tid steget
Aar for Aar, saa D. N. nu, trods en stadig stigende
Konkurrence, har den største Udbredelse af alle
de store politiske Blade i den svenske Hovedstad.
Dets samlede Udgaver (Stockholmsupplagan,
Nationalupplagan og Halvveckoupplagan)
udgaar i sammenlagt 110000 Ekspl. Dens Trykkeri
er Nordens mest moderne. 1888-98 var F.
V. von Steyern Bladets Hovedredaktør. Han
efterfulgtes af O. v. Zweigbergk, en af sv.
Journalistiks skarpeste og eleganteste Penneførere.
Den usædvanlige Evne, Rudolf Wall
ejede til om sin Person at samle intelligente og
dygtige Kræfter og til at indgyde disse Interesse
for sit Blad, bevirkede, at D. N. allerede
fra Beg. talte en Stab af fremragende Medarbejdere.
Bl. dem, der i de første Aar understøttede
Bladet med deres Penge, maa nævnes
den fremragende Finansmand, Bankdirektør A.
O. Wallenberg, de bekendte frisindede Politikere
Adolf Hedin og Julius Mankell foruden Lars
Johan Hjerta. Paa Skønlitteraturens og Kritikkens
Omraade har August Strindberg og senere
fl. af det »unge Sverige«’s mest repræsentative
Forf. været særlig virksomme, og i Alm. kan
det siges, at de fleste Penne af Rang og Bet. i
de senere Decennier i Sverige har ydet Bidrag
til D. N. Bladet har fra sin Beg. kæmpet for
frisindede Ideer og Fremskridt ved Reformer,
som krævedes af Tidsforholdene selv, og ved
hele sin Optræden og Virksomhed søgt at fremme
demokratiske Øjemed.
A. M. D.
Dagerort, Halvø paa Vestsiden af Dagø. Paa
Andreas-Bjerg paa Midten af Halvøen staar et
Fyrtaarn, der har en Højde af 102 m o. H. Paa
den vestligste Pynt af Halvøen staar et andet
Fyrtaarn 36 m o. H. Tæt V. f. dette findes et
Semaforapparat, ved Hjælp af hvilket der gives
Signaler om Isforhold i den finske Bugt.
G. F. H.
Dagesh danner et Led i det hebr. Skriftsystem.
Det er et Punkt, som anbringes i Konsonanter,
dels som D. lene, der anvendes i Bogstaverne
b, g, d, k, p, t for at angive en haardere
Udtale af dem, naar de ikke følger efter
en Vokal, dels som D. forte, der betegner, at
en Konsonant skal fordobles i Udtalen.
J. P.
Dagestan, d. s. s. Daghestan.
Dagfinn Bonde, norsk Høvding i Beg. af 13.
Aarh., Lagmand i Gulatingslagen og Sysselmand
i Hordaland, d. 1237. D. forsvarede gentagne
Gange med stor Dygtighed Bergen mod Baglerne
og var en af de mest fremtrædende Birkebeinerhøvdinger
i Aarene efter Kong Sverre’s
Død. Ved Tronskiftet 1217 var han Hovedtalsmanden
for Haakon Haakonssons Ret, og det
var ham, som fik bevæget Trønderne til at tage
denne til Konge paa Øreting. Ogsaa paa Rigsmødet
i Bergen 1223 forsvarede han med stor
Djærvhed Haakon’s Ret mod Skule og stod senere
skarpt mod dennes øgede Magtkrav, men
døde, før Krigen mellem Haakon og Skule
brød ud.
Edv. B.
Daggert, se Dolk.
Dagget, se Birketjære.
Daggial [dadз’dзa.l] (arab.; korrekt Dadjdjâl)
er et arab. Ord, der betyder Løgner; Betegnelsen
ad-Dadjdjâl ell. rettere al-Messîh ad-Dadjdjâl
bruges i de muhammedanske Legender om
Verdens Undergang som Navn for den falske
Messias ell. Antikristen, der ved Tingenes Ende
skal komme for at forføre Menneskeslægten.
Han skal begynde en Kamp med den af Gud
udsendte sidste Profet, Mahdien, og overvinde
denne, saa at kun fire af Jordens Byer, nemlig
Mekka, Medina, Jerusalem og Tarsus, ikke skal
komme i hans Magt. Han skal udføre mange
Jærtegn, bl. a. lade Solen staa op i Vest, og
vinde den største Del af Menneskene for sig. I
den sidste afgørende Kamp skal der dog hidføres
et Omslag ved Jesu Genkomst, som skal
finde Sted i den store Moské i Damaskus; Kampen
skal staa ved Jerusalem, og der vil Antikristen
blive fældet og en streng Straf taget over
hans Tilhængere. - Muhammedanernes eskatologiske
Forestillinger er paa dette Punkt stærkt
paavirkede af de kristne Legender om den falske
Messias.
J. Ø.
Dagh [dag] (tyrk.), Bjerg, Bjergkæde.
Daghestan (Bjergland), Prov. i det russ. Generalguvernement
Transkaukasien mellem Nordøstskraaningen
af Kaukasus-Kæden og det kaspiske
Hav, 29709 km2 med (1911) 689300 Indb. D.
er mod V. et vildt, skovklædt Bjergland, langs
det kaspiske Hav strækker sig en frugtbar Strimmel
Lavland, som dog fl. Steder er meget smal.
Befolkningen bestaar af et meget stort Antal
Nationer. I Bjergene bor lesghiske Folk (Darginer,
Kyriner, Tabassaraner, Kasikumyker, Avarer
etc.), paa Sletten de tyrk. Kumyker og Nogajer,
af hvilke de sidstn. er Nomader. Med
Undtagelse af faa Tusinde Russere og Jøder er
alle Muhammedanere. Der dyrkes Hirse, Bomuld,
Tobak, Safran, Morbærtræer o. s. v. Faaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
