Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagmarteatret, Skuespilhus i Kbhvn. 1880 - Dagnan-Bouveret, Pascal Adolphe Jean, fr. Genremaler, (1852- ) - Dagobert I, frankisk Konge, ( -638) - Dagobert II, Søn af Sigebert III, ( -678) - Dagobert III, Søn af Childebert III, herskede 711-15 som Skyggekonge - Dagobert-Fontenille, Luc Siméon Auguste, fr. General (1736-94) - Dagomba,se Jendi. - Dagon, en af Filisternes Hovedguder - Dagpenge, se Diæter. - Dagrenovation, se Renovation. - Dagrovfugle, samtlige Rovfuglegrupper undtagen Uglerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forrige Anseelse, indtil han ved Udgangen af 1908-09
overlod Styret til sin Hustru Fru Oda Nielsen,
fra hvem det i Sæsonen 1909-10 overgik
til Forfatteren Walter Christmas, der p. Gr. a.
økonomiske Vanskeligheder atter opgav Driften
af D. ved Sæsonens Udgang. Fra den følgende
Sæson blev Skuespiller Aug. Liebman (fra Det
kgl. Teater) Lejer af D.; han, hvis Direktørplaner
mødtes med Kammersanger Vilh. Herold’s
Lyst til at oprette en Opéra-comique, antog
i Administrationshenseende som Meddirektør
Casinos unge, hidtil heldige Leder Fritz Petersen,
hvem maaske Tanken om en Teater-Store
foresvævede. Sæsonens Beg. syntes heldig, og
de planlagte tre Opera-Serier (»Konge for en
Dag«, »Fra Diavolo« og »Evangeliemanden«)
vandt et stort Publikum, men Forbundet mellem
Herold og Liebman holdt ikke Sæsonen ud,
og en heftig Bevægelse rejste sig mod Fritz Petersen,
der forøvrigt døde et Par Maaneder
inden Sæsonens Slutn.; saaledes traadte Liebman
ved denne som Lejer af D. tilbage for
»Selskabet for Scenekunsten«, hvis Formand var
Konsul, senere Landstingsmand P. Nørgaard;
Skuespiller Adam Poulsen blev Direktør for D.
og fik (1912-13) Folketeatrets hidtilværende
Direktør Johannes Nielsen til Meddirektør. Efter
3 Sæsoners Virksomhed opgav disse D., og
dette overtoges (1914-15) af Skuespiller Holger
Hofman (fra Det kgl. Teater), der med Held
gennemførte den første af Krigen stærkt paavirkede
Sæson.
A. A.
Dagnan-Bouveret [da’njã-bu’vræ], Pascal
Adolphe Jean, fr. Genremaler, f. 7. Jan.
1852 i Paris. D., som uddannede sig under
Gérôme, vandt en Position med »Bryllup hos
en Fotograf« (1879, Mus. i Lyon) og udstillede
derefter en Del andre paalidelige og rammende
Virkelighedsskildringer. Særlig har hans karakteristiske,
paa indgaaende Naturstudier hvilende
Fremstillinger af bretonsk Folkeliv vakt betydelig
Opmærksomhed; saaledes »Bodsprocessionen«,
»Afladsdag i Bretagne« (Salonens Æresmedaille),
»Brødets Indvielse« (1886, Luxembourg)
m. v. Mægtig Opsigt vakte »Rekrutterne«
(1891, Statens Eje). D.’s herskende Evne er en
skarp Naturiagttagelse, der nøgternt, redelig og
enkelt, med omhyggelig Formsikkerhed og fint
stemt Friluftskolorit lader Virkeligheden springe
karakteristisk og levende frem. I den senere
Tid har han malet mange religiøse Billeder.
1903 malede han det store Pacem summa tenent
for Sorbonne. Hans udmærkede, til Tider dog
lidt vel sødlige og glatte Portrætkunst er meget
søgt.
A. Hk.
Dagobert I, frankisk Konge, fik 622 Austrasien
overladt af sin Fader Chlotar II. Ved dennes
Død (628) fik han det øvrige Frankerrige
undtagen Aquitanien, som han overlod til sin
Broder Charibert, men da denne ogsaa døde,
samlede D. hele Riget (630). S. A. led han et
stort Nederlag mod Slaverne i Böhmen og Mähren,
medens han derimod førte heldige Krige
med Vestgoterne i Spanien og fuldendte Erobringen
af Vasconien (Gascogne). Hans vigtigste
Raadgivere var den ældre Pipin og Bisp Arnulf
af Metz. Han døde 638.
Dagobert II, Søn af Sigebert III, blev
673 Konge i Austrasien og regerede til 678, da
han blev myrdet.
Dagobert III, Søn af Childebert III, herskede
711-15 som Skyggekonge over det frankiske
Rige.
H. H. R.
Dagobert-Fontenille [dagå’bæ.r-få’tni.j],
Luc Siméon Auguste, fr. General (1736-94),
blev 1793 General ved Østpyrenæer-Hæren
og angreb med sine barfodede, halvnøgne, sletbevæbnede
Soldater, som var ham grænseløst
hengivne, modig Spanierne, der var trængte
frem over Pyrenæerne, og kastede dem tilbage;
næste Foraar gjorde han Indfald i Spanien, indtog
Puycerda, Arrandalen, hele det spanske Cerdagne
og endelig 10. April 1794 Urgel. Den
heltemodige D. var gentagne Gange blevet alvorlig
saaret, men havde desuagtet ført sine
Folk i Ilden. Nu var imidlertid hans sidste
Kraft brudt; han lod sig føre til Puycerda,
hvor han faa Dage efter døde af sine Saar.
Konventet dekreterede, at D.’s Navn skulde
indskrives paa en Søjle i Pantheon i Paris.
(F. J. M.). P. L. M.
Dagomba, se Jendi.
Dagon, en af Filisternes Hovedguder, der
bl. a. havde et Tempel i Gaza og i Asdod og rimeligvis
ogsaa i andre Byer, hvorom Stedsnavne
som Beth-D. (D.’s Hus), en By, der omtales
baade i Biblen og i Assyrernes Indskrifter, vidner.
Forf. Filon fra Byblos bringer Navnet D. i
Forbindelse med det fønikiske og hebraiske dagan,
»Korn« og betegner D. som Zeus Arotrios.
Andre har derimod bragt D. i Forbindelse med
det hebraiske dag, »Fisk«, og har antaget, at
D. fremstilledes med Fiskekrop, men med Menneskehoved
og Hænder. Dette stemmer ogsaa
bedst med den Beskrivelse, der i 1. Sam. 5, 4
gives af D. Bl. Mønter fra en By A., sikkert
en af Filisterbyerne (Askalon ell. Asdod), haves
fl. fra den gr. Tid med Billedet af en Gud,
Menneske foroven, men Fisk forneden, uden
Tvivl D. Den samme Skikkelse findes ogsaa paa
Mønter fra Arados, den nordligste af Fønikernes
Stæder; her dyrkedes D. følgelig ogsaa. Paa assyriske
billedlige Fremstillinger (saaledes paa
Relieffer i Louvre) ses afbildet en Havgud, Menneske
foroven, Fisk forneden; men det lader
sig ikke bevise, at Assyrerne og Babylonierne
benævnede dette Væsen D., omendskønt det er
sikkert, at de havde en Gud af Navnet Dagan
ell. D. Græske Forf. omtaler, at Babylonierne
havde en Gud, halv Fisk, halvt Menneske, men
de kalder ham ikke D., men benævner ham
Oannes. D.’s Tempel i Gaza blev revet ned af
Samson, der knustes under Ruinerne med 3000
Filistere (Dom. 16), og Templet i Asdod opbrændtes
af Jonathan, Makkabæeren (1. Makk.
10 og 11).
V. S.
Dagpenge, se Diæter.
Dagrenovation, se Renovation.
Dagrovfugle, samtlige Rovfuglegrupper undtagen
Uglerne, der betegnes som Natrovfugle.
Adskillelsen gaar allerede tilbage til Linné,
medens Benævnelsen Dag- og Natrovfugle, Accipitres
diurni og nocturni først findes i senere
Systemer.
O. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
