Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagsommerfugle (Rhopalocera) udmærker sig ved et stort Hoved og ugrenede Antenner - Dagsorden, - 1) Sagfortegnelse paa Forsamlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angaar, kendes der hos dem ingen Karakter, der
er i Stand til at holde dem ude fra Natsommerfuglenes
Larver; mange af dem fremtræder
med talrige stive, stikkende Torne, hvorved de
faar et eget, eventyrligt Udseende. Puppen, der
ofte udmærker sig ved glimrende, metalliske
Farver, er enten alene ophængt ved en Traad
i Bagenden, ell. tillige ved en Traad, der gaar
tværs over Legemet. De fuldt udviklede Dyr er
saa godt som alle udprægede Solskinsdyr, der
længe, før Sol gaar ned, trækker sig tilbage til
Skovens skjulende Løv ell. til Undersiden af de
Planters Blade, af hvis Blomster de om Dagen
har hentet deres Føde. Denne bestaar saa godt
som udelukkende af Honning, der suges af Blomster,
hvor denne ligger skjult i særlige Beholdere
(Sporer etc.). Visse Blomster, bl. a. mange
Orchideer o. a., hvis Sporer er af særdeles
betydelig Længde, og hvis Farve er meget iøjnefaldende
(rød, blaa, sjælden hvid), er kun indrettede
til Besøg af D. og kan ikke bestøves af
andre end netop disse Insekter. De ganske forsvarsløse
Dyr, som navnlig i Troperne efterstræbes
af et ikke ubetydeligt Antal Fugle, søger paa
forsk. Vis at undgaa deres Fjender. Dette opnaas
særlig derved, at Undersiden af Sommerfuglenes
Vinger paa en skuffende Maade kommer
til at ligne de Planters Blomster ell. Blade,
paa hvilke de lever den meste Tid af deres Liv;
Vingernes Underside faar Bladets Farve, og
Sommerfuglevingens Ribber formes saaledes i
Forhold til hverandre, at de kommer til at ligne
Ribberne i Bladet. Et smukt Eksempel i den
danske Fauna paa en saadan mimicry har vi i
den lille D. Anthocharis cardaminis, hos hvilken
Art Undersiden af Vingerne skuffende ligner i
Farvetegning visse Kurvblomstredes Blomsterstande,
f. Eks. Achillea millefolia o. a., hvorpaa
man ganske særlig finder den. De værgeløse
Dyr beskyttes undertiden ogsaa ved, at der paa
forsk. Steder paa deres Legeme ved Berøring
udsondres en gullig, fed Olie, ætsende og af
ubehagelig Smag og Lugt; visse Former, der
ikke har dette Forsvarsmiddel, kan, hvad Farve
og ydre Habitus angaar, fuldkommen ligne dem,
som er i Besiddelse af et saadant, og findes altid
indblandede i deres Flokke; Fugle, der efterstræber
dem, er i saa Fald ude af Stand til at
skelne dem fra dem, der afsondrer denne Olie,
og som de altid omhyggelig skyr.
D., som allerede optræder i Grønland med et
Par Arter, tiltager i Antal, Størrelse og Skønhed,
jo længere vi kommer ned imod Troperne.
Bl. disse Tropernes Sommerfugleformer, lige udmærkede
ved deres Vingers blændende Farvepragt,
deres skønne Form og deres høje, sejlende
Flugt, bør særlig nævnes Sydamerikas Morphider
og Østasiens og Ny-Guineas farvestraalende,
fantastisk formede Ornithoptera
og Papilionider, de, som Linné gav det
betegnende Navn »Riddere«. Til disse hører ogsaa
en enkelt nordisk Art, Danmarks største D.,
Papilio machaon (Svalehalen). Den danske
Fauna (se farvetrykt Tavle »Sommerfugle«)
indskrænker sig i øvrigt til 6 Fam. med c. 80 Arter.
Særlig bør af disse Pieridernes Fam. omtales,
hvortil den alm. D., Pieris brassicæ, Kaalsværmeren,
hører. Det er en af de faa D., som
p. Gr. a. sin Larves kolossale Graadighed og
store Mængde nu og da kan optræde ret skadelig.
Til samme Fam. hører Hvidtjørnens Sværmer,
Aporia cratægi, som nu og da kan have
forstlig Bet. ved som Larve at æde særlig
Frugttræers og Hvidtjørnens Blade. Vanessidernes
Fam. indbefatter et stort Antal
meget kendte Sommerfugle: Paafugleøjet (Vanessa
io), Sørgekappen (V. antiopa), Admiralen
(V. atalanta), Den lille Ræv (V. urticæ) o. a.,
fremdeles et stort Antal saakaldte Perlemodersommerfugle,
hvis Bagvinger udmærker sig ved,
at de paa Undersiden er prydede med et stort
Antal Perlemoderspletter. Endelig hører til Lycænidernes
Fam. et større Antal mindre
Former, af hvilke særlig en, Polyommatus virgaureæ,
overalt paa Engene falder i Øjnene p.
Gr. a. sine pragtfulde, gyldenfarvede Vinger.
Hvad Overvintringen i koldere Klimaer angaar,
overvintrer f. Eks. i Danmark og Norge de allerfleste
D. enten som Larver ell. som Pupper,
særlig det sidste. Kun ganske enkelte, f. Eks.
Citronsommerfuglen, overvintrer som fuldt udviklede
Dyr i hule Træer, under det nedfaldne
Løv etc. Netop denne Form er det, der først af
alle Sommerfugle og næsten af alle Insekter viser
sig i Foraarstiden. Det afhænger af Sommerens
Længde og større ell. mindre Varme, om
der for de fleste Sommerfugle bliver Tid til
mere end 1 Generation. Undertiden udvikles 2
Generationer. I Forbindelse hermed staar da
det Forhold, at disse undertiden ikke ligner
hinanden, men at de navnlig i Farve afviger i
saa høj Grad fra hinanden, at man har henført
dem til forsk. Arter. Dette gælder saaledes om
den i den sydligere Del af Danmark optrædende
Vanessa levana, hvor Sommerformen er brunsort
med hvidt Tværbaand, medens Efteraarsformen
er rødbrun med sorte og enkelte hvide
Pletter. (Litt.: Strøm, »Danmarks større
Sommerfugle« [Kbhvn 1891]. Heri findes Beskrivelserne
af de ovf. omtalte Arter. Se ogsaa
Klöcker, »Sommerfugle i Danmarks Fauna«
[1908]).
C. W.-L.
Dagsorden, 1) Sagfortegnelse paa
Forsamlinger. D.’s Indhold er ordentligvis
fastsat forud paa lov- ell. sædvanebestemt
Maade, i Reglen af Forsamlingens (Selskabets)
Formand ell. Bestyrelse paa Grundlag af Anmeldelser
ell. Forslag, fremsatte af de dertil
berettigede. Den skal efter de fleste Forsamlingers
Love forud bekendtgøres, en Regel, der
bør iagttages, selv hvor den ikke er foreskrevet.
I Bekendtgørelsen bør hver Sag betegnes saa
tydelig, at Medlemmerne kan se, hvad det drejer
sig om. Udtryk som: Forslag til Lovforandringer,
Forslag fra Bestyrelsen e. l., er altsaa egl.
ikke fyldestgørende. Sagerne paa D. maa foretages
i den forud bekendtgjorte Rækkefølge.
Dog kan Forsamlingen paa Forslag af Dirigenten
ell. andre gøre Forandringer i Rækkefølgen.
Det Spørgsmaal opstaar ofte, om en
Sag uden for den bekendtgjorte D. kan komme
frem. Hvis Sagen kun ønskes gjort til Genstand
for Diskussionen, og den ikke ligger uden for
Forsamlingens ell. Selskabets Formaal, bør den
altid kunne komme frem uden for D., men dog
først, efter at denne er udtømt. Derimod bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>