- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
438

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlmann, Friedrich Christoph, tysk Historieskriver og Politiker, (1785-1860) - Dahlquist, Karl Georg, sv. Skuespiller, (1807-1873) - Dahlström, Karl Andreas, sv. Genre-, Historiemaler og Litograf,(1806-1869) - Dahme, By i preuss. Regeringsdistrikt Potsdam - Dahmenit et Sikkerhedssprængstof bestaaende af Ammoniaksalpeter, Naftalin og Kaliumdikromat - Dahn, Ludwig Julius Felix, tysk Retslærd, hist. Forsker og Digter, (1834-1912) - Dahna (Dahana, Dehna ell. Dakhna), »den røde« ell. Roba-el-Khali, »tomme Rum«, Navn for den store Sandørken i Sydarabien - Dahome (Dahomay), tidligere et selvstændigt Negerrige, nu en fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nationalforsamlingen Ordfører for Forfatningsudvalget.
Det viste sig dog, at hans Ønske om at faa
Kejserkronen overdraget til Preussens Konge
hverken vandt Bifald hos Forsamlingen eller
hos selve Frederik Vilhelm; D. formaaede ikke
at danne et Ministerium, og efterhaanden traadte
hans Indflydelse tilbage, indtil han til sidst
trak sig helt ud af det politiske Liv. Han levede
nu paa ny for sin Lærervirksomhed, fortvivlet
over den ulykkelige Vending, som de
tyske Forfatningskampe havde taget, og døde,
lige da Fremgangen atter begyndte. Med Rette
ser Tyskland i ham en af sine ædleste Patrioter,
sanddru og kraftig, om end lidt stiv og
doktrinær. Bortset fra hans Danmarkshistorie
er hans senere Værker dog for stærkt prægede
af de politiske Idealer, han havde, til at have
blivende Værd; men de er vigtige Led i Datidens
tyske Historie. Endnu bør nævnes den nyttige
Bibliografi, han forfattede (»Quellenkunde der
deutschen Geschichte«, 1830; siden stærkt udvidet
af Waitz o. a.; 8. Udg; 1912). (Litt.: A.
Springer
, »F. Chr. D.« [2 Bd, Leipzig 1870-72]).
Kr. E.

Dahlquist [’da.lkvist], Karl Georg, sv.
Skuespiller, f. 22. Juni 1807, d. 20. Septbr 1873,
debuterede 18. Jan. 1833 paa det kgl. Teater i
Sthlm, men udhyssedes; derefter tog han Engagement
ved Svanberg’s omrejsende Selskab
og vandt gennem et mangeartet Repertoire saa
megen Scenevanthed, at han, da han 7. Novbr
1834 atter fremstillede sig for det stockholmske
Publikum, vandt dettes enstemmige Bifald. I
næsten 40 Aar virkede han ved Sveriges første
Skueplads og udførte Repertoirets største tragiske
og Karakterroller, som Hamlet, Marki Posa
i »Don Carlos«, Karl Moor i »Røverne« (en enkelt
Aften tillige Frants Moor), Wallenstein, Hakon
Jarl, Romeo, Shylock, Othello, Hernani. D.
var en rigt begavet Kunstnernatur, et stort
Skuespilleremne, der med herlige ydre Betingelser -
en statelig Skikkelse, et udtryksfuldt
Ansigt og en klangfuld Stemme - forenede en
flammende Begejstring for sin Livsgerning, men
han naaede aldrig den tekn. Fuldkommenhed;
hans Spil var højst forsk. og ujævnt, fuldt af
geniale Steder, men tillige skæmmet af tomme
Mellemrum; han var størst i Roller, hvor dyb
Lidenskab slog ud i glødende Fanatisme og
pludselig Kraft.
A. A.

Dahlström, Karl Andreas, sv. Genre-,
Historiemaler og Litograf, f. i Sthlm 22. Oktbr
1806, d. smst. 9. Septbr 1869. D. forlod den milit.
Løbebane, rejste til Italien og studerede en kort
Tid paa Sthlm’s Kunstakademi, men uddannede
sig ellers mest efter Naturen og Hollænderne.
1831 udstillede han som Landskabsmaler og malede
senere en Rk. af Samtiden lovpriste smaa
Genrebilleder (»Bønder med Heste«, »Væddekørsel
paa Brunsviken« etc.), som har størst
Værd ved deres befrugtende Anvisning paa Optagelse
af hjemlige, hverdagsagtige Emner. Da
Karl XIV Johan søgte Kunstnere til Forevigelsen
af sine Krigsbedrifter (Drottningholms Galeri),
blev D. optaget af adskillige Bataillestykker,
der forøgede hans Anseelse; bl. a. »Slaget
ved Lübeck« og »Overgangen over Rhinen« - vel
komponerede Arbejder, der imidlertid (som
hele D.’s Produktion) var svage i koloristisk og
overhovedet tekn. Henseende. 1844 paabegyndte
han Udgivelsen af litogr. »Teckningar till Karl
XIV Johans historia«, udførte senere Suiter fra
Trediveaarskrigen, den karolinske Tid, Vasa-regenternes
og Gustaf III’s Historie, hvilke efterfulgtes
af Samlingen »I Stockholm« (1855),
»Teckningar ur svenska folklifvet« (1856) og
»Teckningar ur hverdagslifvet« (1858) m. v. - Værker,
i hvilke hans Fremstilling efterhaanden
udartede til overfladisk, stereotyp Manér, der
dog til Tider veg Pladsen for en forholdsvis
Friskhed og Livfuldhed (Bellmansscenerne). I
Sthlm’s Nationalmus. ses hans »Landskab med
Vejrmølle i Maaneskin«.
A. Hk.

Dahme [’da.mə], By i preuss. Regeringsdistrikt
Potsdam, har et gl. Karmeliterkloster
med Kirke, nu Sygehus, Landbrugsskole, Klæde-,
Støvle- og Cigarfabrikation. (1910) 5839 Indb. 7.
Septbr 1813 tog den preuss. General Wobeser
her 6000 Franskmænd til Fange. Ved D. udspringer
Floden D., der kort neden for
Golszen bliver sejlbar og efter et 75 km langt
Løb, som »den vendiske Spree«, ved Köpenick
falder i Spree.
G. Ht.

Dahmenit, et Sikkerhedssprængstof bestaaende
af Ammoniaksalpeter (c. 91,5 %), Naftalin
(c. 6,5 %) og Kaliumdikromat (c. 2 %).
Carl J.

Dahn [da.n], Ludwig Julius Felix, tysk
Retslærd, hist. Forsker og Digter, f. i Hamburg
9. Febr 1834, d. 3. Jan. 1912 i Königsberg. Hans
Forældre var Skuespillerparret Friedrich og
Constanze D. Han studerede Jura, Filosofi og
Historie i München og Berlin, tog den jur. Doktorgrad,
blev Prof. i Jura først i Würzburg,
senere i Königsberg. Som jur. Forf. og hist.
Forsker vandt han sig Navn ved Værker som
»Das Kriegsrecht« og »Die Könige der Germanen«;
men i videre Kredse blev han dog især
kendt ved sine store hist. Romaner »Ein Kampf
um Rom« (overs. paa Dansk 1881) og »Fredegunde«
(overs. 1887) ved episke Digte (f. Eks.
»Rolandin«) og dram. Værker med patriotiske
Emner. Ogsaa Lyrik og Operatekster findes fra
D.’s Haand, samt hans meget omfangsrige
»Erinnerungen« i 5 Bd. D.’s samtlige poetiske
Værker udkom inden hans Død.
C. B-s.

Dahna (Dahana, Dehna ell. Dakhna),
»den røde« ell. Roba-el-Khali, »tomme
Rum«, det arab. Navn for den over 130000 km2
store Sandørken i Sydarabien, der skiller Oman
fra Jemen og Hadramauts Bjerge fra Nedschds
Højland (se Kortet over Asien). Dette store
Ørkenland hører til de mindst kendte Egne i
Verden. Ingen Europæer er trængt ind i det
Indre, og kun en eneste (v. Wrede 1843) har betraadt
den sydlige Del, El-Ahkâf. Den fremherskende
Østenvind hober Sandet op til lange,
Nordvest-Sydøst strygende Rygge, og set fra
Hadramauts 300-400 m højere liggende Nordrand
ligner Ørkenen et i Oprør stivnet Hav.
Intet Spor af Vegetation, intet Dyreliv opliver
dette uendelige Sandhav. Mod NØ. gaar D. over
i Ørkenen »lille Nefud«.
M. V.

Dahome [alm. -’ho.-, fr. -’me] (Dahomay),
tidligere et selvstændigt Negerrige, nu en fr.
Koloni paa Øvre-Guineas Kyst mellem den tyske
Koloni Togo mod V. og den eng. Koloni Nigeria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free