- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daily News, eng. Avis, grundlagt 1846 - Daily Telegraph, engelsk Avis, grundlagt 1855 - Daimiat, se Daimio. - Daimiel, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i la Mancha, ligger 50 km ØNØ. f. Ciudad Real - Daimio (jap., store Navn), Betegnelse for Lensfyrsterne i Japan under Tokugawa-Shogunatet (1603-1868) - Daimler, Gottlieb, tysk Ingeniør (1834-1900) - Daimon, se Agathodaimon og Dæmon. - Daina(Flertal Dainós), se Litauisk Sprog og Litteratur. - Daitya'er ell. Daiteya'er (»Diti-Ætlinge«), i den ind. Mytologi Efterkommere af Diti. - Dajak er det alm. Navn paa Borneo's ikke muhammedanske Stammer. - Dajarmur, se Nanga Parbat.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sekterisme. Bladet blev yderligere demokratiseret, da
det 1904 nedsatte Nummerprisen.
K. V. H.

Daily Telegraph [’dei£i-’te£igraf], engelsk
Avis, grundlagt 1855 af Sleigh, snart efter købt
af Jøden J. M. Levy, hvis Søn, E. Levy (senere
Lord Burnham), fra 1875 blev Bladets Ejer og
ved ypperlig journalistisk Kunst fik Bladet i
Sving. Hertil bidrog ogsaa, at det var den
første Penny-Avis i England. Dets Chefredaktør
har fra 1880 været J. M. Le Sage. Bladet har
altid staaet uafhængigt. Da Home-Rule-Spørgsmaalet
1886 ledede til det liberale Partis
Sprængning, gik D. T. over til Unionisterne som Organ
for disses liberale Fløj. I Forening med New York
Herald
bekostede D. T. Stanley’s anden
Opdagelsesfærd til Afrika 1874-77. Bladet er en af
Englands mest udbredte Aviser.
K. V. H.

Daimiat, se Daimio.

Daimiel [dai’miæl], By i det mellemste
Spanien, Prov. Ciudad Real i la Mancha,
ligger 50 km ØNØ. f. Ciudad Real, ikke langt fra
Rio Azuel. (1900) 11825 Indb., der driver Uld-
og Lærredsvæveri, Teglstens- og
Sæbefabrikation. 10 km NØ. f. D. udspringer Guadiana
(»Ojos del Guadiana«).
H. P. S.

Daimio (jap., store Navn), Betegnelse
for Lensfyrsterne i Japan under
Tokugawa-Shogunatet (1603-1868). D. fremgik for en stor
Del af Shugo’erne, de af Joritomo (1185-90) og
Ashikaga-Shogunerne indsatte
Militærstatholdere. Under de talløse Slægtsfejder i 16. Aarh.
gjorde disse Statholdere sig uafhængige og
kaldte sig D. Efter Slaget ved Sekigahara (1600)
tvang Ijejasu alle D. til at anerkende hans
Overherredømme og nyorganiserede derpaa hele
Lenssystemet. D. deltes i 3 Klasser: Shimpan,
de med Shogunen beslægtede D.; Fudai,
Shogunens direkte Vasaller, og Tozama, de
betvungne Lensfyrster.

Under Tokugawa-Tiden var D.’s Antal omkr.
270 (1871: 277). De største D., Herrer over en
hel Prov., kaldtes Kokushu. De rigeste var
Fyrsterne af Kaga, Satsuma og Sendai. De
saakaldte Fudai indehavde alle højere
Regerings-(Bakufu-)embeder. De fornemste var
Fyrsterne af Owari, Kii og Mito, der nedstammede
fra 3 Sønner af Ijejasu. Som Feudalherrer
dannede D. i Forbindelse med Samuraierne Buke
ell. Sværdadelen, i Modsætning til Kuge,
Hofadelen ved Kejserhoffet i Kioto. D. udøvede fuld
Militær-, Justits- og Civilforvaltning i Daimiatet,
men holdtes dog i et strengt
Afhængighedsforhold til Shogunen. D. bekæmpede ofte
hverandre ved Hjælp af deres krigerske
Hirdmænd, Samuraierne. Mange D. holdt pragtfulde
Hoffer paa deres stærkt befæstede Slotte rundt
om i Landet. En Gang aarlig var enhver D.
pligtig at gøre Shogunen sin Opvartning i
Tokio.

1868 styrtede de sydjapanske D., ledede af D.
i Choshiu, Satsuma og Tosa, og i Forbund med
Hofadelen i Kioto, Tokugawa-Shogunatet, og
Aaret efter gav de fleste D. højtideligt Afkald
paa deres selvstændige fyrstelige Stilling til
Fordel for Mikadoen. Et kejserligt Dekret af
17. Juni 1869 ophævede Lensvæsenet og gjorde
D. til Embedsmænd i deres Distrikter, men allerede
1871 afsattes alle D. fra deres Embeder
mod en vis Erstatning, der ydedes dem i
Statsgældsbeviser. Alle D. bevarede deres Adelsrang
og slog sig for en stor Del ned i Tokio, hvor de
endnu danner den jap. Højadel, men med de
nyindførte Titler: Marquis, Greve og Baron.
F. de F.

Daimler, Gottlieb, tysk Ingeniør (1834-1900),
var 1872-82 Leder af Gasmotorfabrikken
»Deutz« ved Köln, hvis Verdensry han skabte.
Senere beskæftigede D. sig særlig med
Konstruktionen af Automobilmotorer og blev paa
dette Omraade Foregangsmand, idet det
lykkedes ham at konstruere den første Automobil
med Benzinmotor (se Motorvogn).

Daimon, se Agathodaimon og Dæmon.

Daina (Flertal Dainós), se Litauisk
Sprog
og Litteratur.

Daitya’er ell. Daiteya’er (»Diti-Ætlinge«),
i den ind. Mytologi Efterkommere af Kaçyapa
og Daksha’s Datter Diti. Navnene
Daitya (som dog ikke anvendes i de ældste Kilder) og
Danava (s. d.) bruges ofte i Flæng for at
betegne Asura’erne eller Gudernes Fjender i
Alm.; men medens i de ældre Kilder
Asura’-ernes »mørke« Side stærkt fremhæves, er
Betragtningen af D. blevet meget mere
sympatetisk. De er vel Gudernes Fjender, men ikke
i og for sig onde. Guderne bekæmper dem, og
efter deres Overvindelse fortrænges de til
Underverdenen. Ogsaa menneskelige Helte
kæmpede undertiden med D., saaledes Paraçu-Rama
(se »Mahabharata« VIII Kap. 34). Men
det er navnlig Vishnu, der i sine forsk.
Inkarnationer (som Krshna ell. som »Vildsvin«,
»Mandløve«) spiller en Rolle i Kampen mod
dem. Ogsaa Krigsguden Skanda var bestemt
til D.’s Bekæmpelse.
(S. S.). D. A.

Dajak er det alm. Navn paa Borneo’s
ikke muhammedanske Stammer
.
Efter M. T. H. Perelaer skal Navnet D. være
opstaaet i Egnene om Byen Bandjermassin som
en Forkortelse af dadajak, et Spottenavn ɔ: den,
der løber vaklende. En saadan Tydning finder
A. B. Meyer utilstrækkelig og formoder, at
Navnet D. skriver sig fra en særlig Folkestamme og
staar i Forbindelse med et Ord som daja ɔ:
Mand, Menneske. Efter F. Grabovsky skal
Navnet først være anvendt paa Stammer ved den
borneanske Flod Kapuas, Stammer, som selv
kalder sig Oloh ngadju. Boligerne er for en stor
Del Pælebygninger; i den nordvestlige og
midterste Del af Borneo er det mindre Hytter, i
Syd- og Østborneo lange, ofte paa Hundreder af
Pæle hvilende Fælleshuse. Hovednæringen er
Ris. Som Husdyr holdes Svin, Hunde og Høns.
D. er et krigersk, om ikke særlig tappert Folk.
Som Vaaben findes Skjold, Sværd, ofte af
ejendommelige Former, Kastetræ med Modhager,
Blæserør, Bue og Pil. Pilespidserne forgiftes. Om
D.’s Krige, se ogsaa Hovedjagt. D. er som
Regel fortræffelige Smede. Trods Borneos
Vildtrigdom er de ikke ivrige Jægere. Deres
samlede Antal paa Borneo kan anslaas til 1 1/2 Mill.
(H. L.). M. V.

Dajarmur, se Nanga Parbat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free