Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dal kaldes enhver større Fordybning i Jordens Overflade - Dalager, Lars, Købmand i Grønland, (1715-1772) - Dalagers Nunataker, en Gruppe 1300-1600 m høje Fjelde paa Grønlands Vestkyst - Dalaguete, By paa Østkysten af Cebu, Filippinerne - Dalai-Lama er Titlen paa den ene af den tibetanske Kirkes Paver, hvis Residens er Lamaklostret paa Bjerget Potala ved Lhassa - Dalai-Nor *c: den hellige Sø (Kinesernes Kulun-Sø), Sø i det nordøstlige Mongoli i - Chalcha-Mongolernes Land, i Nærheden af den russ. Grænse - Dalarna (Dalecarlia), det nordligste og største Landskab i Mellemsverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygd: Dal Anneks til Tinn i Telemarken,
Dale Anneks til Lyster i Sogn, Dale
Anneks til Ytre Holmedal i Søndfjord (hertil kan
ogsaa regnes Dalsbygderne i Guldalen,
Søndmøre, Vistdalen, Ø. Slidre m. fl.). Dale
hedder fl. Skydsstationer og
Dampskibsanløbssteder: Dale i Søndfjord, Dale Fabrikker i
Hans, Dalen Hotel ved Bandak Vand. Dalene
kaldes helt fra Oldtiden af den østre, bjergfulde
Del af Jæderen og Dalernes Fogderi; det
indbefatter Herrederne Sogndal, Lund,
Heskestad, Bjergkreim, Helteland og
Egersund og de to Ladesteder Sogndal
og Egersund. Som en underlig Pleonasme
kan nævnes Dalsdalen, Benævnelsen paa et
Dalføre, som strækker sig over fra Lyster i Sogn
til Jostedalen.
(J. F. W. H.). M. H.
Dalager, Lars, Købmand i Grønland, f. 1715
i Dragsminde, Rødbys Udhavn, d. 7. Jan. 1772 i
Vadsø i Finmarken. D. opholdt sig med kort
Afbrydelse ved Kolonierne Frederikshaab og
Godthaab 1742-67. Han var en dygtig Kolonibestyrer,
men havde et meget iltert Temperament, der
særlig viste sig over for Missionærerne. Han fik
derfor sin Afsked fra Grønland og sendtes som
Købmand til Finmarken, hvor han faa Aar efter
døde. D. foretog 1751 en Vandring ind paa
Frederikshaabs Isblink, hvor han besteg en
Nunatak, hvorfra han troede at se Østkystens Fjelde.
Han er den første Europæer, der er trængt ind
paa Indlandsisen og har efterladt en Beretning
om en saadan Vandring. D. var en fremskuende
Mand med en klar Forstaaelse af Grønlændernes
Tarv. Hans Navn er gaaet over til Litteraturen
gennem det af ham 1752 udgivne Skrift:
»Grønlandske Relationer. Indeholdende
Grønlændernes Liv og Levnet, deres Skikke og Vedtægter,
samt Temperament og Superstitioner, tillige
nogle korte Reflektioner over Missionen«. Hertil
er knyttet en »Betænkning om den grønlandske
Handels Fordele og Forhindringer«. D.
skildrede Grønlænderne, der endnu var uberørte af
Civilisationen, med god Iagttagelsesevne og med
udpræget Agtelse for deres traditionelle
Forestillinger. (Litt.: Det grønlandske Selskabs Skr
II: Grønlandske Relationer af Lars Dalager ved
Louis Bobe [Kbhvn 1915]).
G. F. H.
Dalagers Nunataker [-’nunar’taKr], en Gruppe
1300-1600 m høje Fjelde paa Grønlands
Vestkyst, omgivne af Indlandsisen og liggende tæt
inden for Frederikshaabs Isbræ paa 62° 40’ n.
Br. De er opkaldte efter Købmand Lars Dalager
(s. d.), som 1751 vandrede ind over
Indlandsisen til disse Fjelde.
G. F. H.
Dalaguete [dala’gætæ], By paa Østkysten
af Cebú, Filippinerne, c. 20000 Indb. Omegnen
er lidet frugtbar.
M. V.
Dalai-Lama er Titlen paa den ene af den
tibetanske Kirkes Paver, hvis Residens er
Lamaklostret paa Bjerget Potala ved Lhassa.
Teoretisk er D.-L. egl. i Rang og gejstlig Myndighed
ligestillet med den anden Pave, Bogdo- ell.
Tescho-Lama i Taschilhunpo: begge staar de i
Spidsen for »Gulhuerne«’s store Sekt, som nu
dominerer fuldstændig over »Rødhuerne« (se
Lamaisme); men D.-L. har et langt større
Omraade under sig og derfor langt den
overvejende Indflydelse; de indvier og velsigner dog
hinanden gensidig og er Formyndere for
hinanden i Tilfælde af den enes Mindre aarighed,
hvilket ifølge den ejendommelige Arvefølge
hyppig indtræder. Grunden til D.-L.’s
Magtstilling lagdes allerede i Beg. af 15. Aarh., efter at
Gulhuernes Sekt i 14. Aarh. var reformeret af
den berømte Tsong-kha-pa (d. 1419); den første
Pave var dennes Nevø, Geden-dub (1391-1475).
Da Mongolerne i 16. Aarh. bragtes ind under
Lamaismen, antoges for første Gang den
halvtmongolske Titel D.-L. (ɔ: »Ocean-Præst«), som
Tegn paa den omfattende Indflydelse. Den 5.
D.-L., Ngag-d Bang (ɔ: Nawiang), er den
berømteste af dem alle og er blevet kaldt for
Lamaismens Innocens. Han byggede Residensen
paa Pôtala og indførte den saakaldte
chubilganske Arvefølge, ifølge hvilken D. L. inden sin
Død profeterer, i hvilket Barn (den saakaldte
Chubilgan) han vil blive genfødt; under en
Krig støttede han sig til Kalmukkerne og blev
af dem anerkendt som gejstligt og verdsligt
Overhoved, og fra denne Tid skriver sig D.-L.’s
politiske Magt; han anerkendte endvidere den
første kinesiske Kejser af Mantschu-Dynastiet
som en Inkarnation af Manjuçri (se
Buddha), hvorfor denne i høj Grad begunstigede
Lamaismen og D.-L.’s Magtstilling. Under de
flg. D.-L. forstyrredes imidlertid igen det gode
Forhold til Mantschu-Dynastiet, og Kineserne
rykkede gentagne Gange ind i Lhassa og
fratog D.-L. den verdslige Magt; fra Midten af 18.
Aarh. var han under de kin. Gesandters
Kontrol, og den chubilganske Arvefølge blev 1792
yderligere af Kejseren ændret saaledes, at der
foretoges Lodkastning efter visse Regler inden
for visse Familier, hvorved den kin. Gesandt
kunde sikre sig en Chubilgan af en Familie, som
passede ham. Den nuv. D.-L., Thub-stan, er
vistnok den 13. i Rækken. Hans Valg foregik
1875, men 1904 maatte han fortrække fra Lhassa
som Følge af Englændernes Fremtrængen.
(Litt.: Se Lamaisme).
D. A.
Dalai-Nor ɔ: den hellige Sø (Kinesernes
Kulun-Sø), Sø i det nordøstlige Mongoli i
Chalcha-Mongolernes Land, i Nærheden af den russ.
Grænse, c. 60 km lang og 40 km bred. Fra SV.
optages Kerulen, fra S. Ursun; Afløb (gennem
Argun til Amur) har Søen kun ved Højvande
om Foraaret. D. kaldes ogsaa Baikal.
M. V.
Dalarna (Dalecarlia), det nordligste og
største Landskab i Mellemsverige, ligger
mellem 59° 51’ og 62° 16’ n. Br. og. grænser i N. til
Herjedalen, i V. til Norge, i SV. til Värmland, i
S. til Vestmanland, i Ø. til Gestrikland og
Helsingland. D. falder i Hovedsagen sammen med
Kopparbergs Len (29870 km2 med [1912]
237438 Indb.); kun Orsa Finmark tilhører
Gäfleborgs Len. Det er delt i 6 Fogderier og har 3
Stæder (Falun, Säter og Hedemora) samt 2
Köpinger (Borlänge og Mora Strand). I kirkelig
Henseende hører det til Vesterås Stift. Af
Befolkningen bor 15119 i Stæderne. Den vestlige
Del af D. opfyldes af de svensk-norske
Grænsefjelde, som sender sydvestlige Udløbere ned
mod Midten af Landskabet. I NV. ligger
Vån-Søen 825 m o. H., omgivet af Bjerge paa 900 m;
og samme Højde har de Fjelde, der strækker
sig mod S. til Värmlands Grænse under forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
