Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalgas, Enrico Mylius, dansk Ingeniør og Hededyrker, (1828-1894) - Dalgas, Frederik, dansk Industridrivende, (1866- ) - Dalgeh, By i Nedre-Ægypten, Prov. Siut (Assiut), ligger ved Nilen 70 km NV. f. Siut - Dalhoff, Jørgen Balthasar, dansk Kunsthåndværker, (1800-1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste i Viborg, overtog Aaret efter Viborg
Vejdistrikt og udnævntes 1856 til Kaptajn. 1859
-67 havde han Aarhus Vejdistrikt under sig.
Da Vejvæsenet blev omordnet 1867, blev D.
Assistent hos Overvejinspektøren og efter
dennes Død (1885) selv Overvejinspektør.
1880 forfremmedes han til Oberstløjtnant. - Under
den lange Vejvirksomhed fik D. udmærket
Lejlighed til at gøre sig kendt med Landbruget i
Alm. og Hedebruget i Særdeleshed; han lærte
Befolkningens Karakter, Jordbundsforholdene og
Terrainformationerne at kende, og efterhaanden
modnedes den Plan hos ham at virke for
Hedens Frugtbargørelse. 1865 søgte han at vække
Interesse i Hovedstaden for Hedesagen; men
da dette mislykkedes, bevægede han 4 jyske
Mænd til sammen med sig at opsætte
Grundlinierne for Dannelsen af et Hedeselskab,
hvorefter de indbød 100 kendte Mænd i Jylland til
at mødes i Aarhus 28. Marts 1866, paa hvilken
Dag Hedeselskabet stiftedes.
Det er som Hedeselskabets Stifter og Leder,
at D.’s Navn vil mindes i Danmarks Historie
til sene Tider. Naar Selskabet har udført et
saa beundringsværdigt Arbejde til Fremme af
Jyllands Kultur - et Arbejde, der illustreres
ved, at medens der i Midten af 19. Aarh. henlaa
i Jylland c. 7380 km2 Hede, henligger der
nu kun c. 3120 km2 -, da har D. fremfor
nogen anden Æren herfor. Stadig var han
forrest, baade hvad det praktiske Arbejde i
Hederne og hvad Tale og Skrift for Sagen
angaar. Han ledede de storartede Anlæg af
Vandingskanaler og Mergelsporbaner, organiserede
Plantningsforeningerne, fremmede
Opdyrkningen af Hedemoserne o. s. v. I talrige Pjecer
om Skovplantning og Engvanding, om
Mosekultur og Planteskoledrift o. s. v. har han, ofte
med en Blicher’sk Anskuelighed, skildret
Hedens Natur, og hvorledes Fremskridtet skulde
gribes an; i Hundreder af Foredrag har han,
altid med Ild og Varme, talt om og for
Hedesagen. Det lykkedes ham da ogsaa
efterhaanden at vække en sjælden Interesse i alle
Samfundslag for den, at hæve den op til en Sag,
der ved hans Død stod upaavirket af Dagens
Strid, af Døgnets skiftende Stemninger. Men
hos ingen Samfundsklasse var D.’s Indflydelse
større end hos den jyske Bondestand. Den
kendte Manden, og den vidste, at han arbejdede
for et Maal, der intet havde at skaffe med
Egenkærlighed og Egennytte. Heraf den
grænseløse Tiltro og Indflydelse, han ejede overalt
paa Halvøen. Hvor andre fortvivlet havde
opgivet Ævred, hvor der af fl. Hundrede
Deltagere i et Engvandingsforetagende ikke var
to, der var enige, og hvor enhver var fast
bestemt paa ikke at ville vige en Tomme fra sin
formentlige Ret, der lagde Storm og Bølge sig,
naar D. kom. Man søgte at overbevise ham, man
forfægtede sin Sag, og han hørte taalmodig paa
enhver; men kom efter moden Overvejelse
endelig hans Forslag, saa blev det enstemmig
vedtaget, simpelt hen fordi ingen tvivlede om hans
Indsigt og hans Retsind. Der var endnu en
anden Egenskab, der vandt ham Jydernes Hjerte;
det var den sejge Bestemthed, hvormed han
beholdt sit Maal for Øje. Han trættedes ikke,
selv om Hindringerne taarnede sig op paa Vejen,
og slog et Middel Klik, havde han straks et nyt
rede. Endelig kan det nævnes, at D. var en
betydelig Administrator og Leder. Han ejede
den for enhver Leder uvurderlige Evne til
enhver Tid at gribe det aktuelle, men lade det
uigennemførlige ligge. Og han forstod at
opdrage et nidkært, dygtigt, fast Personale, der
under ham arbejdede med næsten milit.
Disciplin. D. var en Mand i Ordets fulde Bet. og en
lykkelig Mand. Han troede paa sig selv og sin
Gerning; han saa lyst paa Menneskene og
Tingene og Tingenes Sammenhæng. 1901 rejstes
der en Bronzestatue af ham (af R. Andersen) i
Aarhus. (Litt.: Oppermann, »D.«
[Studentersamfundets Smaaskrifter, 1895]; C.
Nyrop, »Det danske Hedeselskab 1866-1916«
[1916]).
H. H-l.
E. M. Dalgas. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>