- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalila, en Kvinde, til hvem Samson stod i Kærlighedsforhold - Dalimilskrøniken, Rimkrønike fra Beg. af 14. Aarh., den tschechiske Litt.'s første hist. Værk - Dalin, Olof (adlet v. D.), svensk Digter og Historiker, (1708-1763)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7 Haarpiske, og han overmandedes. - Denne
Scene er ofte behandlet i Kunsten, saaledes af
Rubens, Rembrandt og v. Dyck.
J. P.

Dalimilskrøniken, Rimkrønike fra Beg. af
14. Aarh., den tschechiske Litt.’s første hist.
Værk, har sit Navn efter Dalimil fra Meseritsch,
Kanonikus i Bunzlau, der længe med Urette
ansaas for at være dens Forf. Krøniken
behandler den tschechiske Historie fra de ældste
Tider til 1314. Forf.’s Navn kendes ikke, men
man kan slutte sig til, at han har været en
bøhmisk Adelsmand, Lærd og Patriot. - Paa
sine Steder har D. poetisk Værd, men oftest
giver den kun et versificeret Referat af
Begivenhederne. I kulturhist. Henseende har den
derimod stor Bet., idet den afspejler den Kamp
mellem de tschechiske og tyske Elementer i
Befolkningen, som var begyndt i Forf.’s
Levetid, men som han overfører ogsaa paa
Fortiden. Som Adelsmand og Tschecher stiller han
sig i skarp Modsætning til Tyskheden, der
særlig havde sit Tilhold i den opblomstrende
Borgerstand. Historisk paalidelig er D. ikke; dertil
gør Forf.’s personlige Syn paa Tingene sig
altfor stærkt gældende. D. blev meget læst og
oversattes tidligt paa Tysk, i 14. Aarh. paa
Vers og i 15. Aarh. paa Prosa. 1620 blev den
første Gang trykt, men snart efter blev næsten
alle Eksemplarer af denne Udg. brændt. I
Tidens Løb er den udg. paa ny fl. Gange,
saaledes af Hanka (»Dalimilova kronika česká«,
Prag 1849, 1851 og 1876) og i en videnskabelig
Udg. af Jireček (»Rýmanovaná kronika česká
tak rečeného Dalimila«, Prag 1878).
H. C-e.

Dalin, Olof (adlet v. D.), svensk Digter og
Historiker, f. 29. Aug. 1708, d. 12. Aug. 1763.
D., som var Søn af en Præst, blev tidlig
faderløs. Om hans Ungdom ved man meget lidt. Han
blev Student fra Lund, hvor han kom
under Indflydelse af Filosoffen Anders
Rydelius, der utvivlsomt har paavirket ham.
Paa Anbefaling af denne blev han 1727
Huslærer hos Friherre Rålamb; senere blev
han ansat ved »Kanslikollegiet«. Da var det, at der 1732 begyndte
at udkomme et Ugeblad, »Then swänska Argus« af
en Art, som man aldrig før havde kendt i
Sverige; det indeholdt smaa kvikke Artikler, Afh.,
Fabler, Digte o. s. v., alt sammen saa let, saa
friskt og saa aktuelt, at det gjorde den største
Lykke hos alle; det fik, ligesom Steele’s
»Tatler« og Addison’s »Spectator« 20 Aar i Forvejen,
Indpas i alle Familier og læstes af alle Stænder,
Aldere og Køn; »man glædede sig til ethvert nyt
Nummer, som naar man gaar til Bords med en
sulten Mave«, siger en af D.’s yngre Samtidige.
Hvem Forf. var, vidste ingen, og han var klog
nok til at spænde Nysgerrigheden til det
yderste ved omhyggeligt at bevare sin Anonymitet.
Man kunde ikke tro, at een Mand kunde være
i Besiddelse af saa megen Verdenserfaring, saa
megen Modenhed i sine Domme og tillige af saa
megen Lethed og Elegance i Formen; det
maatte være flere, der havde slaaet sig sammen.
Denne Antagelse bestyrkedes ved, at Bladet selv
udgav sig for redigeret af en Kreds af Mænd
af forsk. Livsstilling og Karakter; dette var i
Virkeligheden kun en Fiktion, hvortil Ideen var
hentet fra »Spectator«, og Udgiveren lod den
forholdsvis hurtigt falde. Endnu inden
Udgiverens Anonymitet var røbet, blev der af Rigets
Stænder i en Skrivelse til Regeringen
henstillet, at den ubekendte Argus, der havde gjort
sig saa højt fortjent ved sine nyttige og smukke
Skr, maatte betænkes med en anstændig
Forfremmelse; dette skete 1737, da D., efter at
være blevet kendt som Forf., blev kongelig
Bibliotekar.

Snart fik D. Lejlighed til at bruge sine Evner
paa et nyt Omraade. Den kgl. sv. Skueplads var
aabnet 1737, og til dens Brug skrev D. baade
en Komedie, »Den Afundsjuke« og en Tragedie,
»Brynilda ell. den olyckliga kärleken«.
Komedien er, som alt Titlen viser, mindre i Holberg’s
end i Molière’s Stil, idet den revser en moralsk
Fejl, ikke en Naragtighed; den mangler ogsaa
i høj Grad Holberg’s Lune. Emnet til Tragedien
var intet mindre end Nordens største
Heltesagn, Völsung-Sagnet, men rigtignok bearbejdet
i fr. Stil. 1739-40 foretog D. en længere
Udenlandsrejse, paa hvilken han særlig opholdt sig i
Paris, hvortil hele hans Aandsretning og
litterære Udvikling drog ham. Af den derværende
sv. Gesandt, Tessin, blev han indført i
videnskabelige Kredse, hvor navnlig hans Sans for
hist. Forskning blev vakt. Efter Hjemkomsten
skrev han bl. a. Satiren »Aprilvärk om vor
härliga tid«, og den ypperlige »Sagan om hästen«
en allegorisk Skildring i Swifts Smag, hvor
Sveriges Skæbne fra Gustaf Vasa til Karl XII
fremstilles under Billedet af en Hest med sine
forsk. Ryttere; endelig »Svenska friheten« (1742),
et stort, allegorisk Læredigt i Alexandriner.
Digtet, der indeholder en Hyldest til Frihedens
Gudinde og advarer mod de Farer, der truer
Sveriges ældgamle Frihed, gjorde en betydelig
Virkning, omtr. som i det næste Aarh. Tegnér’s
»Svea«. Det var væsentlig dette, der gjorde, at
det af Rigets Stænder blev overdraget ham at
skrive »Svea Rikes Historia« (udkom 1740-61);
han fuldførte dette Værk med saa megen
Dygtighed, at man har sagt om det, at han »flyttede
Historien fra Boghylderne ind i Svenskernes
Hjerter«. Værket er i øvrigt i Oplysningstidens
Aand og vender sig stærkt imod de Rudbeck’ske
Fantasterier. - En værdifuld Del af D.’s
Forfatterskab er hans Viser, dels i fr. Chansonstil,
dels i Folkevise stil, - en Manér, der aldrig
helt var forsvundet af den sv. Litt. - endogsaa
Børnerimene faldt hans Pen let; berømtest er
vel »Ängsövisan«.

Efterhaanden sluttede D. sig baade i politisk
Henseende og personlig nærmere til Hoffet,

illustration placeholder
O. Dalin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free