Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dall, William Healey, amer. Naturforsker og Rejsende, (1845- ) - Dallas, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger henved 400 km NNV. f. Galveston ved øvre Trinity River - Dallas, Navn for to nordamer. Statsmænd. - 1) Alexander (1759-1817) - 2) George, (1792-1864) - Dallastypi, se Galvanografi. - Dalldorf, se Wittenau. - Dallin], Cyrus Edwin, amerikansk Billedhugger, (1861- ) - Dalling and Bulwer, Henry Lytton Earle, Lord, mest bekendt som Sir Henry Bulwer, eng. - Diplomat og Forf., (1801-1872) - Dalloah, se Palmesukker. - dall' Oca Blanca, Angelo, ital. Maler, (1853- ) - dall' Ongaro, Francesco, ital. Forf., (1810-1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pilot, Alaska (1. Bd 1883) og On masks, labrets
etc. (1884).
(J. C.). R. H. S.
Dallas [’dä£äs], By i U. S. A., Stat Tejas,
ligger henved 400 km NNV. f. Galveston ved
øvre Trinity River i en frugtbar Egn. (191O)
92100 Indb. D. er et vigtigt Jernvejscentrum,
har Oliemøller og driver betydelig Handel med
Korn, Bomuld, Kvæg og Kvægprodukter. D. har
nogle højere Undervisningsanstalter, hvoriblandt
nævnes Kvindehøjskolen i Forstaden Oak
Cliff.
H. P. S.
Dallas [’dä£äs], Navn for to nordamer.
Statsmænd. 1) Alexander (1759-1817) var f. paa
Jamaica og opdraget i England, men drog 1783
til Nordamerika og blev 1785 Sagfører i
Philadelphia. Han var 1791-1801 Statssekretær for
Pennsylvania og udgav 1801 en Samling af
Statens Love 1700-1801. Han blev 1814 Unionens
Finansminister (1815 tillige Krigsminister), og
skønt Landet stod nær ved Fallittens Rand,
bragte han hurtig Orden saavel i Finanserne
som i Pengevæsenet og gennemførte en ny
Toldtarif og Oprettelsen af en Nationalbank. Efter
2 Aars Virksomhed afgik han Oktbr 1816 og
døde 3 Maaneder efter. - 2) George, foreg.’s
Søn (1792-1864), blev 1813 Sagfører og var 1831
-33 Unionssenator for Pennsylvania; støttede
ivrig Præsident Jackson og virkede for H. Clay’s
Kompromis i Toldtarifsagen. 1837-39 var han
Sendemand i Petrograd og 1845-49 Unionens
Vicepræsident; som saadan øvede han kun ringe
Indflydelse, men bragte 1846 ved sin afgørende
Stemme som Senatets Formand
Frihandelstariffen Sejr, 1857-61 var han Sendemand i
London.
E. E.
Dallastypi [eng. ’dä£äs-], se Galvanografi.
Dalldorf, se Wittenau.
Dallin [’dä£in], Cyrus Edwin, amerikansk
Billedhugger, f. 22. Novbr 1861 i Springville
(Utah), især uddannet i Paris paa École des
Beaux-Arts og Acad. Julian under Indflydelse
af Chapu og J. Dampt, har vundet Berømmelse
med sine Indianerskildringer. Allerede med sit
første større Arbejde i denne Retning vandt han
Navn: »Fredstegnet« (Indianerrytter) paa Paris’
Salon (nu i Lincoln Park i Chicago). Derefter
fulgte en berømt Gruppe »Medicinmanden«
(1899, nu i Fairmount Park i Philadelphia)
m. v., 1909 paa Paris-Salonen »Rødhudens Bøn«.
Efter at have slaaet sig ned i Boston skabte
han talrige Værker til offentlige Formaal:
Krigermindesmærker for Salt Lake City og Syracuse
m. v.
A. Hk.
Dalling and Bulwer [’dä£iŋ-ən-’bu£wə],
Henry Lytton Earle, Lord, mest
bekendt som Sir Henry Bulwer, eng.
Diplomat og Forf., f. 13. Febr 1801, d. 23. Maj 1872,
yngre Broder til Romanforfatteren Edw.
Bulwer (Lord Lytton). Han blev 1824 af den
filhelleniske Komité sendt til Grækenland for at
overbringe en Pengehjælp af 80000 £ til
Frihedskampen. Han var en kort Tid Officer, men
indtraadte 1827 i den diplomatiske Tjeneste. Oktbr
1830, medens han var ansat i Haag, blev han
sendt til Belgien for at undersøge
Folkestemningen - fik megen Ros for sin oplysende
Beretning - og deltog i de flg. Underhandlinger
om Belgiens Stilling. 1831-37 havde B. Sæde i
Underhuset og viste sig som en dygtig Taler og
en udpræget Fremskridtsmand. Hans nøje
Kendskab til fr. Forhold fik Udtryk i tvende Skr,
France, social, literary and political (2 Bd 1833)
og The monarchy of the middle classes in
France (1836). B. blev 1837 Legationssekretær i
Konstantinopel og udmærkede sig ved
Afslutningen af en Handelspagt - Palmerston kaldte
den et Mesterstykke; han forflyttedes 1839 til
Paris, hvor han fik Lejlighed til at virke under
den stærke Spænding, som de ægypt.
Forviklinger fremkaldte, og blev 1843 Sendemand i
Madrid. Han mæglede 1844 Freden mellem
Spanien og Marokko, men kunde 1846 ikke hindre
Ægteskabet mellem Dronningens Søster og
Hertugen af Montpensier. Da han 1848 tillod sig at
advare Dronningen imod Narvaez’ strenge
Regimente og desuden holdt Forbindelser med det
frisindede Partis Førere, blev han 12. Juni
udvist af Spanien; men hans Adfærd billigedes af
det eng. Parlament, og Regeringen udnævnte
ham til Ridder (Sir). 1849 blev han sendt til
Nordamerika, hvor han sluttede en vigtig
Overenskomst om de to Landes Forhold i
Mellemamerika (Clayton-B.-Traktaten). 1852-55 var han
Sendemand i Firenze og 1858-65 i
Konstantinopel, hvor han øvede stor Indflydelse. I
Mellemtiden var han Regeringens Kommissær i
Rumænien. 1868 valgtes B. paa ny til Underhuset,
indtil han 1871 blev ophøjet til Peer som Baron
Dalling and B. Han skrev 1867 2 Bd Historical
characters (5. Udg. 1875) (deriblandt Canning
og Talleyrand) og 1870-72 Life of Lord
Palmerston (indtil 1846, 2 Bd, fortsat af Ashley,
3.-5. Bd 1874-79); tilsvarende
Levnedsskildringer af Melbourne og R. Peel udkom 1874.
E. E.
Dalloah, se Palmesukker.
dall’ Oca Bianca [-’åka-’biaŋka], Angelo,
ital. Maler, f. 1853 i Verona. Hans Portræt af
hans Fader paa Dødslejet, som han malede
allerede i sit 15. Aar, var Indledningen til en
Kunstnerbane, der kendetegnes ved en Rk. populære,
friskt opfattede Genrestykker, som »De to
Forældreløse«, »Det første Lys« (Mus. i Triest),
»Den første Messe«, »Moderne Paris-Dom« etc.,
og sætter ham bl. det moderne Italiens
flinkeste Genremalere. I Gall. Internaz. i Venedig ses
hans »Piazza d’Erbe i Verona«.
A. Hk.
dall’ Ongaro [-’åŋgaro], Francesco, ital.
Forf., f. 1810 i den venetianske By Mansuè, d. i
Neapel 10. Jan. 1873, studerede Teologi i Padua
og var en Tid Præst; men nogle og tyve Aar
gl forlod han den gejstlige Løbebane og bosatte
sig 1836 i Triest, hvor han virkede som
Tidsskrift-Redaktør og skrev dram. Arbejder (Il
Fornaretto [1838]). 1847 udvistes han for en
frisindet Tale. I de revolutionære Bevægelser 1848
var han en ivrig Deltager: hans Tidsskrift Faiti
e non parole havde stor Popularitet, ligeledes
en Samling politiske Digte, Stornelli; han gik
til Rom for at se Pave Pius IX’s Liberalisme
paa nært Hold, blev under Republikken Medlem
af den konstituerende Forsamling, stod i nøje
Forbindelse med Mazzini og Garibaldi og
kæmpede endelig med ved Venedigs Forsvar. Efter
Genoprettelsen af den gl. Tingenes Tilstand
maatte han gaa i Landflygtighed og levede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
