- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalou, Jules, fr. Billedhugger, (1838-1902) - Dalry, »Kongedalen« (Gælisk), By i det sydvestlige Skotland, Ayrshire, 36 km SV. f. Glasgow - Dalrymple, skotsk Slægt, se Stair. - Dalrype (Lagopus lagopus), se Ryper. - Dalsbruk, Finlands største Jernværk, ligger i Kimito Sogn, Halikko Herred, i det sydvestlige Finland, mellem Åbo og Hangø - dal segno (ital.), i Musikken: fra Tegnet, *c: Musikstykket skal gentages fra det med et Tegn nærmere antydede Sted - Dalsfjord forekommer som Fjordnavn fl. St. i Norge - Dalsgaard, Christen, dansk Maler, (1824-1907) - Dalsgaard, Jens Peter, dansk Politiker og Kreditforeningsmand, (1853- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dalou [da’lu], Jules, fr. Billedhugger, f.
31. Decbr 1838 i Paris, d. 15. Apr. 1902 smst.
Han blev Elev af Carpeaux, senere af Duret,
arbejdede længe i Kunstindustriens Tjeneste ved
Bronze- og Guldsmedearbejder og naaede først
1870 med Gipsstatuen »Syersken« (la brodeuse)
egl. Popularitet. Mistænkt for Deltagelse i
Kommuneopstanden maatte han flygte til England,
hvor han hurtig vandt Anseelse, knyttedes som
Lærer til Kensington-Mus. og udfoldede en rig
og for eng. Kunst betydningsfuld Virksomhed
ved Værker som Marmorgruppen »Moder vugger
sit Barn« (Markis’en af Westminster’s Saml.),
den store Gruppe i brændt Ler »Bondekone fra
Bretagne aminende sit Barn« og adskillige
Terrakottastatuetter. Paa Salonen i Paris 1883
udstillede D., der efter Amnestien var vendt
tilbage til Frankrig, sine to berømte Relieffer til
Republikkens Pris, saaledes det Donatello’ske
»Rigsstændernes Møde 23. Juni 1789« (udført
senere i Bronze til Deputeretkamret), som
indbragte ham Salonens Æresmedaille. Et
Hovedværk blev hans mægtige (først 1899 fuldendte)
pompøse Bronzemonument: »Republikkens
Triumf« paa Place de la Nation i Paris. D. har
smykket talrige offentlige Pladser i Paris o. a.
St. med sin virkningsfulde Plastik,
Delacroix-Monumentet (Luxembourg-Haven, 1890),
Monumentet over Boussingault, Ingeniøren Alphand,
Gambetta (Bordeaux) etc., Gravmælerne over
Blanqui og V. Noir o. m. a. D. var en af
Starterne af Marsmarkens Udstillinger og udstillede
her bl. a. »Bacchus trøster Ariadne« (1892) og
Relieffet »Fremskridt og Handel« (1894). Hans
Kunst, der staar i særlig Gæld til Carpeaux og
Renaissancemestrene, er af en stærkt malerisk
Stil, der til Tider kan virke næsten Bernini’sk.
(Litt.: M. Dreyfous, »D.« [Paris 1903]).
A. Hk.

Dalry [d䣒ra^i, d䣒ri eller ’dä£ri],
»Kongedalen« (Gælisk), By i det sydvestlige Skotland,
Ayrshire, 36 km SV. f. Glasgow, med
Jernværker, Kulgruber, Bomuldsvæverier og c. 5300
Indb.
G. Ht.

Dalrymple [’dä£rimp£ ell. d`䣒rimp£], skotsk
Slægt, se Stair.

Dalrype (Lagopus lagopus), se Ryper.

Dalsbruk, Finlands største Jernværk, ligger
i Kimito Sogn, Halikko Herred, i det sydvestlige
Finland, mellem Åbo og Hangø. Den anvendte
Jernmalm importeres fra Sverige. Der er store
Smelteovne, Valseværker og Støberier, og den
aarlige Produktionsværdi er over 2,5 Mill. Mark.
G. Ht.

dal segno [-’senjo] (ital.), i Musikken: fra
Tegnet, ɔ: Musikstykket skal gentages fra det
med et Tegn (i Reglen §) nærmere antydede
Sted. Smlg. al segno.
S. L.

Dalsfjord forekommer som Fjordnavn fl. St.
i Norge. D. i Søndfjord, N. Bergenhus Amt, er
en 34 km lang og et Par km bred Fjord, der
gaar i Retning Ø.-V.
M. H.

Dalsgaard, Christen, dansk Maler, f. paa
Herregaarden Krabbesholm ved Skive 30. Oktbr
1824, d. i Sorø 11. Febr 1907. Allerede som lille
Dreng lagde han afgjort Tegnetalent for Dagen,
og 17 Aar gl blev han sendt til Kbhvn for at
uddannes paa Kunstakademiet samt i M.
Rørbye’s Atelier; 1847 udstillede han sit første
Genremaleri, og allerede Aaret efter købtes til
Nationalgaleriet hans »Julemorgen hos en
Bondekone«; det findes nu paa Mus. i Aarhus. I de
flg. Aar mødte han stadig paa Charlottenborg
med Genrebilleder, ofte kun med en enkelt
Figur; intet af dem vakte synderlig
Opmærksomhed, hvilket imidlertid i høj Grad var
Tilfældet med det 1854 udstillede »En Fisker,
der viser sin Datter en Baad« og med den figurrige
Komposition (1856) »Besøg af Mormoner hos en
Landsbysnedker«. Begge disse Arbejder tilhører
nu Nationalgaleriet; det første er en fin og
indtagende Situationsskildring, det andet et af
Kunstnerens ved psykologisk Dybde mest
fremragende Værker; allerede her viser D. sig som
en overordentlig klar og dybtgaaende Skildrer
af den danske Landalmues Følelsesliv. 1859 kom
»Et Par gamle jyske Bønderfolk, der nyder
Alterens Sakramente i Hjemmet«, der indbragte
ham den Neuhausen’ske Præmie, 1860
Hovedværket »Udpantningsforretning hos en fattig
Bødker paa Landet«, 1861 »En Kones
højtidelige Kirkegang efter Barselfærd«, for hvilket
den Neuhausen’ske Præmie anden Gang
tilkendtes ham; begge de sidstnævnte Billeder kom
til Nationalgaleriet; særlig »Udpantningen« er
et ved sin gribende Stemningsfylde meget
betydeligt Kunstværk. Foruden sine
Folkelivsbilleder og enkelte andre værdifulde
Genremialerier, som »St. Blicher paa Heden i Samtale med
Peiter Benløs og Linka Smælem« og »Grundtvig
under Salmesangen i Vartov Kirke«, udførte D.
en Del smukke Altertavler og nogle
Behandlinger af Emner fra Nordens Middelalder,
saaledes »Gildet hos Olaf Paa«, »Gudruns Møde
med Helge Harbensøn« og »Ansgar døber en ung
Moder og hendes lille Søn«. Det er dog hans
Skildringer af Almuens Liv i vore Dage, der
vil sikre D. Navn som en af vor Kunsts nobleste
og ejendommeligste Mestre. I intet af dem viser
han sig som Kolorist ell. Tekniker af første
Rang, men overalt som en alvorlig og ægte
poetisk Natur, der ser paa Medmenneskene med
den reneste og varmeste Følelse og fortæller om
deres Kaar saa fint og stemningsfuldt som faa
af sine Samtidige. D., der aldrig havde rejst
uden for Fædrelandet, blev 1872 Medlem af
Kunstakademiet; fra 1862 til kort før sin Død
var han Tegnelærer ved Sorø Akademi.
S. M.

illustration placeholder
C. Dalsgaard.


Dalsgaard, Jens Peter, dansk Politiker
og Kreditforeningsmand, f. 31. Marts 1853 i
Roslev i Salling som Søn af Gaardejer J. A. D.
Han fik sin Uddannelse paa Gjedved, Askov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free