- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalton, John, eng. Kemiker og Fysiker, (1766-1844) - Dalton, John Call, amer. Fysiolog, (1825-1889) - Dalton-in-Furness, By i det nordvestlige England, Lancashire, paa en Halvø i den nordlige Del af Morecambebay - Daltonisme, se Farveblindhed. - Daltons Lov, fremsat af John Dalton, udsiger, at Luftmassens samlede Tryk bliver Summen af dens enkelte Bestanddeles Tryk - Dalum, c. 4 km S. f. Odense, ligger smukt ved venstre Bred af Odense Aa, var et Kloster for Benediktinernonner - Dalum Fabriksby i det midterste Fyn, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, c. 4 km S. f. Odense - Dalwigk, Karl Friedrich Reinhard, Friherre, tysk Statsmand, (1802-1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skønt han ikke havde læst meget og maatte
udføre sine Forsøg med de simpleste Redskaber,
blev hans Arbejder af stor Bet. baade for
Meteorologi, Kemi og Fysik. Det var især hans
Undersøgelser over Luftarterne og hans
Grundlæggelse af den moderne Atomlære, der førte
Videnskaben ind paa ny Baner. 1793 udgav han
Meteorological Observations and Essays, der
udkom omtr. uforandret i 2. Udg. 1834. Han lærte,
at Vanddamp altid findes i Atmosfæren som en
selvstændig Luftart, definerede for første Gang
»Dugpunktet« og viste, at Kilderne faar deres
Vand fra Regnen. Læren om de simple kem.
Forbindelsesforhold fremsatte han 1802; han gav
21 Stoffers Atomvægte 1805 og udviklede sine
Tanker videre i A new System of Chemical
Philosophy
(1808-10). Hans talrige Arbejder findes
for øvrigt især i Manchester Memoirs. Efter D.
er en særlig Form for Farveblindhed (D.-isme)
opkaldt. (Litt.: Henry, Life of D. [London
1854]; Roscoe, John D. and the rise of
modem Chemistry
[London 1895]).
K. S. K.

Dalton [’då.£tən], John Call, amer.
Fysiolog, f. 2. Febr 1825 i Chelmsford i
Massachusetts, d. 12. Febr 1889, promoverede 1847 fra
Harvard College. Hans Essay on the corpus
luteum
(1851) vandt American Medical Society’s
Pris. Hans Hovedværk Treatise on human
physiology
(1859) udkom i mange Opl. og skaffede
ham Professorater ved Long Island Hospital
College i Brooklyn og i New York. Under
Borgerkrigen ledede han en Tid Potomac-Armeens
Medicinalvæsen. Foruden Artikler i Tidsskrifter
har han yderligere skrevet: Treatise on
physiology and hygiene for schools, families and
colleges
(1868), The experimental method in
medical science
(1882), Doctrines of the
circulation
(1884), Topographical anatomy of the
brain
(3 Bd 1885).
G. N.

Dalton-in-Furness [’då.£tən-in-’fə.nis], By i
det nordvestlige England, Lancashire, ved
Furness-Jernbanen, paa en Halvø i den nordlige
Del af Morecambebay ved den irske Sø, har
(1911) 10763 Indb., Jerngruber og Jernværker. I
Nærheden ligger Ruiner af
Furness-Abbedi.
G. Ht.

Daltonisme [då.£-], se Farveblindhed.

Daltons Lov [’då.£təns-], fremsat af John
Dalton
, udsiger, at hver af de Luftarter, der
findes i en Luftblanding, udøver samme Tryk,
som den vilde frembringe, hvis de andre
Luftarter ikke var til Stede. Luftmassens samlede
Tryk bliver følgelig Summen af dens enkelte
Bestanddeles Tryk. Man forklarer nu dette
Forhold ved den Antagelse, at Luftmolekylerne kun
udfylder en ringe Brøkdel af hele det Rum,
Luftmassen indtager. En ny Luftmængde, der
føres ind i Rummet, vil derfor kunne finde
Plads mellem den opr. Lufts Molekyler omtr.
paa samme Maade, som om Rummet havde
været helt tomt.
K. S. K.

Dalum, c. 4 km S. f. Odense, ligger smukt
ved venstre Bred af Odense Aa, var et Kloster
for Benediktinernonner. I 12. Aarh. grundlagdes
det i ell. ved Odense, efter Overleveringen paa
Nonnebakken S. f. Aaen, og det var kun fattigt
udstyret, indtil Biskop Simon (c. 1168-86)
skænkede det Hjallese Kirke. Snart efter blev
Klostret flyttet til D. og blev en rig Stiftelse, der
dog ofte havde Tvistigheder om Gods med den
fynske Adel. I Spidsen for Klostret stod en
Prior og en Priorinde; men allerede i 14. Aarh.
var Tugten stærkt i Forfald, hvilket Eftertiden
har udmalet med alt for grelle Farver. I Slutn.
af Middelalderen handlede baade Kronen og
Klostrets egen Forstander vilkaarligt med
Klostrets Indtægter, og Biskop Jens Andersen
Beldenak maatte gøre Frederik I Forestillinger
for at redde Klostret fra økonomisk Ruin.
Under Grevefejden trængte Odense-Skrædderen
Henr. Skærp med et vildt Slæng ind i D. og
øvede Vold mod Nonnerne (1534), men maatte
senere bøde derfor med Livet. Allerede 1529
var imidlertid den berømte Johan Friis blevet
Klostrets Forstander, og da D. ved
Reformationens endelige Gennemførelse inddroges under
Kronen, fik han det som Len og forøgede Godset
ved Mageskifter. De flg. Lensmænd var Jakob
Ulfeld, Absalon Gjøe, Axel Brahe og den
navnkundige Holger Rosenkrands; men 1620 fik
Christian IV’s Svigermoder, Fru Ellen Marsvin,
D. i Forlening, og Kongen selv kom ofte hertil,
ja opslog 1627 sit Hovedkvarter her, medens
de Kejserlige huserede i Jylland; ved denne
Lejlighed døde den ene af hans Sønner med
Kirsten Munk i D. Efter at Fru Ellen »havde
drevet Gaarden ilde«, forlenedes den til Sten
Bille og dernæst til Iver Vind, pantsattes 1659
til Renteskriveren Jens Lassen, kom atter til
Kronen og solgtes 1682 til Geheimeraad Didrik
v. Schult, der til Christian V’s Ære forandrede
Gaardens Navn til Christiansdal (s. d.).
Christiansdals nordre Fløj skal til Dels være
noget af en Klosterbygning; men Klostrets
Hovedbygning er helt forsvundet. D. Klosterkirke
er siden Reformationen Sognekirke; den er stor
og viser endnu Rester af den opr. Bygning fra
13. Aarh. (i Overgangsstil). - Til D. flyttede
Kr. Kold sin Højskole (1862); her
udvidedes den stærkt, og her holdt han den første
Sommerskole for Piger. 1886 købte Jørgen
Petersen
(1854-1908) Bygningerne og
Jorden og oprettede D. Landbrugsskole, der
snart voksede stærkt og blev en af Danmarks
største og betydningsfuldeste Landboskoler. I
D. er der endvidere siden 1875 en stor
Papirfabrik, der beskæftiger c. 200 Arbejdere og
Funktionærer.
H. O.

Dalum Fabriksby i det midterste Fyn,
Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, c. 4
km S. f. Odense, med den 1875 oprettede
Papirfabrik, der fra 1889. hører ind under
Aktieselskabet »De forenede Papirfabrikker«,
Arbejder- og Funktionærboliger m. m., havde 1. Febr
1911: 41 Gaarde og Huse og 484 Indb. (1906:
475).
H. W.

Dalwigk [’dalvik], Karl Friedrich
Reinhard
, Friherre, tysk Statsmand, f. 19.
Decbr 1802 i Darmstadt, d. 29. Septbr 1880,
indtraadte 1828 i hessisk Statstjeneste og blev 1842
Kredsraad i Worms. 1845 blev han
Provinskommissær i Rhinhessen og viste 1848-49 saa
megen Dygtighed ved Ledelsen af Forretningerne i
Mainz, at han vandt Storhertugens fulde Tillid.
1. Juli 1850 blev han Indenrigs- og snart efter
tillige Udenrigs- og Førsteminister og var i 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free