- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalwigk, Karl Friedrich Reinhard, Friherre, tysk Statsmand, (1802-1880) - Daly, Flod i Nord Australien, udspringer under Navnet Katharine i det Indre af Halvøen Arnhemsland - Dalziel, eng. Kunstnerfamilie - Dam, et mindre Ferskvand, oftest med stillestaaende Vand og med naturlig Oprindelse - Dam (Søv.) benævnes et med Vand fyldt Rum i Bunden af et Fiskerfartøj - Damala, Flække i Grækenland, paa Halvøen Morea, mod NØ. i Argolis, ikke langt fra Havet - Damalas, Nikolaos, hellenisk Teolog,, (1842-1892) - Daman (portug. Damâo), - 1) portug. Besiddelse paa Vestkysten af Forindien - 2) Byen D., Distriktets Hovedstad, ligger ved den sejlbare D. Ganga - Daman, en henved 480 km lang og c. 100 km bred Slette paa den vestlige Grænse af Pandshab - Daman (Hyrax), se Fjeldgrævling. - Damanhur (gammelægyptisk Tema-en-Hor *c: Horusbyen, rom. Hermupolis minor), By i den ægypt. Prov. Beherah i Nilens Delta - Damanlæg, se Dambrug. - Damâo, se Daman. - Damar ell. Dhamar, arab. By i det sydlige Jemen, 100 km SSØ. f. Sana - Damaraland kaldes den centrale Del af Tysk Sydvestafrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar den ledende Statsmand i Storhertugdømmet
Hessen. Valgloven fra 1849 og al den vundne
politiske Frihed blev igen afskaffet, Landdagens
Myndighed tilsidesattes, og Reaktionen fik fuld
Raadighed paa det kirkelige Omraade. 1854
aftaltes et Konkordat med Biskop Ketteler, yderst
gunstigt for den kat. Kirke, men det maatte
1860 opgives igen p. Gr. a. Landdagens Uvillie.
I det tyske Spørgsmaal var D. aldeles østerr.
sindet og vilde 1859 have Krig med Frankrig;
var siden en af Lederne for
Würzburg-Forbundet mellem de tyske Mellemstater og
afgjort Modstander af Preussens Enhedsplaner.
Selv efter 1866 søgte han at holde igen imod
den ny Politik; men efter det tyske Riges
Oprettelse var han nødt til at tage sin Afsked Apr.
1871. D, blev derefter livsvarigt Medlem af 1.
Kammer, men øvede ingen politisk Indflydelse.
E. E.

Daly [’dei£i], Flod i Nord Australien,
udspringer under Navnet Katharine i det
Indre af Halvøen Arnhemsland, optager Flora
River
, hvorefter den antager Navnet D., og
falder ud i Anson-Bugten. Ved høj Vandstand
skal den være sejlbar op til Telegrafstationen
Katharine.
M. V.

Dalziel [’dä£zi.£. -’zi.£, -zi’e£; -di.’e£ eller
-de’e£], eng. Kunstnerfamilie. Maleren
Alexander D. (1781-1832) havde 7 Sønner og 1 Datter,
der gik Kunstnervejen, og af disse bidrog
adskillige til Slægtens Berømmelse, særlig Edvard D.,
Træskærer, Tegner og Maler (f. 1817 i Wooler,
d. 1905 i Hampstead), og George D., Tegner og
Træskærer, f. 1815 i Wooler, d. 1902 i London.
1839 dannede de to Brødre Firmaet »Brothers
D.«, og de virkede tilsammen indtil 1893. Snart
vandt Firmaet Anseelse med fl. Rækker
illustrerede Bøger; en Mængde af Englands
betydeligste Kunstnere knyttedes til det, og det
bidrog i høj Grad til Træsnittets Opblomstring
i England i 1860’erne. Brit. Mus. ejer G. D.’s
samlede Værker i kronologisk ordnede
Prøvetryk (49 Bd); i Londons Victoria and
Albert-Mus. findes mange af Brødrene D.’s Arbejder.
Bl. de andre Brødre maa især fremhæves
Thomas D., Tegner og Maler, f. 1823 i Wooler, d.
1906 i Herne Bay; han traadte ligesom
Broderen John ind i Firmaet og udmærkede sig
som Illustrator, medens han ikke tog Del i selve
Træskærerarbejderne. (Litt.: The Brothers D.
[London 1901]).
A. Hk.

Dam, et mindre Ferskvand, oftest med
stillestaaende Vand og med naturlig Oprindelse (i
Modsætning til Sø, Mergelgrav, Tørvegrav). I
Bet. Fiskedam har D. dog som Regel
Gennemstrøm, og Navnet er da heller ikke bundet til
Vande af ringe Udstrækning.
C. V. O.

Dam (Søv.) benævnes et med Vand fyldt
Rum i Bunden af et Fiskerfartøj, hvori den
fangne Fisk kan opbevares i levende Tilstand.
D. er i Alm. indbygget midtskibs i Fiskerfartøjet;
den er vandtæt adskilt fra den øvrige Del af
Fartøjet, men staar i Forbindelse med Søen
udenbords gennem talrige smaa Huller, borede
i Fartøjets Bund. Vandet i D. staar i Højde
med Fartøjets Vandlinie og holdes friskt, ved
at der stadig cirkulerer Vand gennem Hullerne
i Skibshunden.
H. P. C.

Damala [ðama’la], Flække i Grækenland,
paa Halvøen Morea, mod NØ. i Argolis, ikke
langt fra Havet. I Nærheden findes Ruiner af
det gl. Troizen. Ogsaa i Middelalderen havde
den nogen Bet. Byen er kendt for sine store
Plantninger af Citron- og Appelsintræer. Den
var 1827 Sædet for en gr. Nationalforsamling,
der valgte Capo d’Istrias til Præsident.
H. A. K.

Damalas [ða-], Nikolaos, hellenisk Teolog,
f. 1842 i Athen, d. 1892 smst., studerede ved fl.
tyske Univ. i London, blev 1866 ekstraord. og
1871 ord. Professor ved Athens Univ. og
forhandlede 1885 med Gammelkatolikkerne om
disses Tilnærmelse til den gr. Kirke. Flere ansete
Skr hidrører fra D., som »Indledning til ny
Testamente« (1870) og »Forklaring til
Evangelierne« (1892-94).
H. O.

Daman (portug. Damão), 1) portug.
Besiddelse paa Vestkysten af Forindien (384
km2 med [1900] 41671 Indb.), bestaar af to ved
en 10 km bred Landstrækning skilte Dele: D.
Grande med D. Pequeno ved Cambay-Bugten
og det østligere liggende Nagar Haveli.
Jordbunden er frugtbar, men kun tarvelig dyrket.
Der avles Ris, Hvede, Tobak, og i Skovene findes
værdifuldt Teaktræ.

2) Byen D., Distriktets Hovedstad, ligger
ved den sejlbare D. Ganga, har en god Havn,
betydeligt Fiskeri og nogen Handel.
Portugiserne besatte Byen og det omliggende Distrikt 1558,
Nagar Haveli 1780.
M. V.

Daman, en henved 480 km lang og c. 100
km bred Slette paa den vestlige Grænse af
Pandshab, mellem Soliman-Bjergene og Floden
Indus. Jorden er bevokset med sparsomt Græs
og lavt Buskads, men er i den nyeste Tid fl. St.
ved kunstig Vanding omdannet til fortrinligt
Kornland. D., der tidligere tilhørte Afghanerne,
blev 1819 erobret af Kongen af Lahore, Randjit
Singh, og kom 1849 med Pandshab under
Englænderne.
M. V.

Daman (Hyrax), se Fjeldgrævling.

Damanhûr [-’manhu.r] (gammelægyptisk
Tema-en-Hor ɔ: Horusbyen, rom. Hermupolis
minor
), By i den ægypt. Prov. Beherah i Nilens
Delta, med (1907) 38700 Indb. D. ligger ved
Mahmudijeh-Kanalen og ved Jernbanen fra
Kairo til Alexandria, 62 km ØSØ. f. sidstnævnte.
Den paa en Høj liggende Stad gør paa Afstand
med sine mange Minareter et behageligt
Indtryk, som dog hurtig svinder ved nærmere
Beskuelse, da den er meget slet bygget; den
spiller dog en ikke uvigtig Rolle som
Handelsmidtpunkt og ved sine Oplag af dens i Orienten
berømte Bomulds- og Uldfabrikata.
C. A.

Damanlæg, se Dambrug.

Damão [da’måu], se Daman.

Damar ell. Dhamar, arab. By i det
sydlige Jemen, 100 km SSØ. f. Sana, ved Vejen til
Mokka, har betydelig Hesteavl. I Nærheden
findes Granitsøjler af en gl Bygning, kaldet
Dronningen af Sabas Trone.
M. V.

Damaraland [’da.-?] kaldes den centrale Del
af Tysk Sydvestafrika mellem Ovamboland i N.
og Store Namaland i S.; det er den bedste Del
af Kolonien og har ogsaa Koloniens Hovedstad
Windhuk samt Havnebyen
Swakopmund ved Udløbet af Swakop-Floden. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free