Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) D. I (366-84), (c.304-384) - 2) D. II (1047-48) - Damayanti, i den ind. Sagnhistorie Datter af Kong Bhlma af Vidarbha (Berar) - Dambaad, se Fiskerfartøj. - Dambrug (hertil l Tavle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for uægte, foruden det nu tabte »om
Jomfruelighed«. D. er helligdømt, hans Fest er 11. Decbr.
(Litt.: W. Rade, »D., Bischof von Rom«
[Freiburg 1882]; Marucchi, Il papa Damaso
[Rom 1907]).
2) D. II (1047-48) kaldte Biskop Poppo af
Brixen sig, da han af Kejser Henrik III blev
sat paa Pavestolen 1047. Den 1046 afsatte Pave
Benedikt IX søgte for fjerde Gang at komme
i Besiddelse af sin gl. Værdighed, og Romerne
vilde ikke have en Tysker til Pave, saa først
17. Juli 1048 kunde D. introniseres, men
allerede 9. Aug. derefter døde han i Palestrina,
Rygtet sagde af Gift.
L. M.
Damayanti, i den ind. Sagnhistorie Datter
af Kong Bhima af Vidarbha (Berar).
Hendes Historie findes i den skønne Episode Nala
og D. i Mahabharata (se Nala).
D. A.
Dambaad, se Fiskerfartøj.
Dambrug (hertil 1 Tavle). Medens der ved
Fiskeri i Havet og i de frie ferske Vande
hovedsagelig kun rettes Bestræbelser mod at indfange
Fiskene og kun i underordnet Grad lægges Arbejde i at
forbedre Nyttefiskenes Livsbetingelser, saa er
ved den kunstige Fiskeavl Arbejdet rettet mod
gennem en omhyggelig Udnyttelse af de
naturlige Forhold og Forbedring af disse at befordre
Nyttefiskenes Trivsel og lægge alt til Rette for
saa stort økonomisk Udbytte som muligt.
Fiskene bliver Husdyr, hvis Føde, Forplantning o.
s. v. kontroleres af Mennesket. Denne
Virksomhed - saavel som Stedet, hvor den foregaar -
kaldes D. (jfr Landbrug) ell. Damkultur;
Stedet kaldes ogsaa Fiskepark, Fiskeri-
ell. Damanlæg.
En skarp Grænse mellem D. og
Frivandsfiskeri vil ikke altid kunne drages, men næsten
altid kan det Fiskevand, i hvilket der drives D.,
praktisk talt tømmes helt for Fisk, hvad enten
det sker ved Tørlægning ell. paa anden Vis. I
sin simpleste Form findes en saadan Fiskedam,
livor der ved Afspærring af et lille Vandløb
frembringes en Dam, som ved senere
Nedbrydning af Afspærringen tørlægges (Grønlændernes
Ørredfangst); men først naar hertil kommer
Fodring af Fisken o. l., opstaar D.
D.’s Oprindelse taber sig i den fjerne Fortid.
1227 omtales Fiskedamme i Mähren. Hos os er
Karpen (og med den D.) rimeligvis indført
noget ind i 16. Aarh. - næppe allerede i
Klostertiden. Omkr. 1600 var Karpe-D. i fuld
Blomstring hos os, men det forfaldt senere, og
den nordsjællandske Karpeavl nedlagdes omkr.
Hidten af forrige Aarh. Først i dettes Slutn.
fik Karpeavlen igen Bet. hos os, men nu til
Forsyning af udenlandske Markeder. Medens D.
til da næsten udelukkende havde arbejdet med
Karper, optog det i sidste Fjerdedel af forrige
Aarh. ogsaa Opdrættet af Ørredfisk, der hidtil
kun havde spillet en ringe Rolle som Damfisk,
men hvis kunstige Befrugtning og Klækning
(væsentlig kun til Udsætning af Yngel i frie Vande)
man allerede havde drevet siden Midten af 18.
Aarh. Hos os oprettedes den første egl.
Klækkeanstalt for Ørredrogn i Viborg 1865, medens de
første Ørreddamme anlagdes paa Koldingegnen
1889. Bl. de ørredavlende Lande hævder
Danmark en fremskudt Plads, hvorimod Karpeavlen
er langt mere udviklet i Mellemeuropa, særlig
i Østerrig.
Da Dammene i et D. helst skal kunne tømmes,
dannes de som Regel ved kunstig Opstemning af
Vandet, idet Tømning ved Udpumpning sjælden
bruges. Paa een ell. fl. Sider omgives da
Fiskedammen af Dæmninger; disse maa være solide
nok til at taale Vandtrykket og maa være
vandtætte; hvis Jordbunden er sandet, graves paa
Dæmningens Plads først en Grøft, i hvilken
stampes Ler, ligesom Dæmningens Kerne
dannes af Ler; Dæmningernes Sider maa helst være
græsklædte og ikke være stejlere end c. 50°.
Ogsaa Dambunden maa være nogenlunde
vandtæt. Fra dens laveste Sted fører et Rør vandret
ell. svagt skraanende ud gennem Dæmningen;
dette Tapperør er til daglig lukket, medens det
overflødige Vand løber ud af Dammen gennem
et med Rist forsynet Overskyl i Dæmningens
Krorie. Hyppigst er dog dette daglige Udløb sat
i Forbindelse med Tapperøret ved Hjælp af en
Munk (se ndf;), der maa have tilstrækkeligt
Vandslug til at kunne tage alt det overskydende
 |
Fig. 1a (øverste Parti): Plan over et Dambrug til Ørred (Brudstykke). Fig. 1b (nederste Parti): En enkelt Dam i Længdesnit. - 1 Stemmeværk; 2 Fødekanal; 3 Indløbsrør; 4 Dam; 5 Munkens Damrør og 6 dens Udløbsrør: 7 det opr. Bækleje, der bruges som Bagløb. (Efter Chr. Løjting.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
