Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dambrug (hertil l Tavle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand. - Simplest er Forholdet, hvor Dammen
er dannet, ved at man med en Tværdæmning
har spærret en Dal af. Maa Dammen ikke faa
alt det gennem Dalen strømmende Vand, kan en
Del af det ledes uden om den gennem et
Omløb; til Afpasning af den tilstrømmende
Vandmængde kan da Indløbet indrettes som en Tud
med indstilleligt Skod; skydes dette helt i, gaar
alt Vandet gennem Omløbet, og Dammen kan
nu tømmes. - Anlægges fl. Damme, kan disse
ligge ndf. hinanden, saa at Afløbet fra den
første Dam danner Tilløbet til den næste; men
tillader Forholdene det, foretrækker man at lægge
Dammene »parallelt«, saa at hver Dam faar sit
særlige Tilløb og Afløb. Dette opnaas ved at
stemme for Vandløbet og lede dets Vand helt
ell. delvis ind i en Fødekanal, som løber hen
langs alle Dammene, og fra hvilken hver af
dem faar sit Tilløb; da Dammens Afløb sker til
Vandløbet ndf. Stemmeværket (Bagvandet),
faar Vandet det nødvendige Fald til at
strømme gennem Dammene; selvfølgelig kan det
samme opnaas ved at tage Tilløbene umiddelbart
fra Vandløbet ovf. Opstemningen, medens
Afløbene samles i en Kanal (Bagløbet), som
fører til Vandløbet ndf. Opstemningen.
Vore D. tilhører to Typer: Karpe-D. og
Ørred-D. Karpedammene skal have varmt,
roligt Vand med rigelig »Naturnæring«, og med
stor Plads til Fiskene. Ørreddammene skal have
køligt, strømmende, iltrigt Vand, men er
Gennemstrømningen stærk, behøver Fiskene kun
ringe Plads, og Naturnæring er ingen
Nødvendighed for dem. Karpedammene er derfor som
oftest Nedbørsdamme, ell. de faar kun en ringe
Mængde tilløbende (helst forvarmet) Vand,
tilstrækkeligt til at dække Fordampningen;
Vandets Varmegrad svinger stærkt, men maa helst
stige til over 20°; Læ er ønskelig, men Skygge
hør undgaas; Iltfornyelsen foregaar særlig
gennem Undervandsplanternes Kulsyre assimilation.
Karpedammen dannes ofte ved simpel
Opstemning i Landskabets naturlige Terrain;
Størsteparten bør være lavvandet (mindre end 1 m
dyb); den kan være meget stor (mange ha), og
undertiden kan den ikke helt lægges tør; for
at samle Karperne, naar Dammen tømmes,
graver man Ledegrøfter, der fra Dammens fjernere
Dele fører hen til en Fiskegrube foran
Munken. Til et fuldstændigt Karpe-D. hører dog fl.
forskelligartede Damme, idet de skildrede
Damme hverken egner sig til Legedamme eller til
Overvintringsdamme. - Ørreddammene faar
derimod bedst Vand fra kølige Vandløb, og
deres Vandindhold bør fornyes i Løbet af et Døgn;
Vandets Varmegrad bør aldrig stige over c. 18°;
Iltfornyelsen sker hovedsagelig med det
tilstrømmende Vand; Dammene maa gerne have
en skyggefuld, men for Blæst udsat Beliggenhed.
Ørreddammene er hyppigst rektangulære og ret
smaa (f. Eks. 35 X 7 m) med en Dybde af 1-2
m ved Munken; i det væsentlige er de alle ens;
de er oftest udgravede med smalle,
mellemstaaende Dæmninger, og da de for
Gennemstrømningens Skyld skal have stærkt Fald,
lægges de som Regel, hvor der fra gl Tid haves
Stemmeværk ved Vandløbene (Vandmøller).
Hvor Naturnæringen som i Ørreddammene
spiller en underordnet Rolle, foretrækker man
at lægge Dammene paa den næringsfattige, men
sunde Sand- ell. Stenbund; Tørvebund er
ligeledes næringsfattig, men tillige usund; Ler og
Muldjord giver frugtbare og haandterlige
Damme og er det bedste til Karpedamme;
Dyndbund er ret frugtbar, men volder Besvær ved
Udfiskningen. Vandet kan indeholde Stoffer (f.
Eks. Jern, Humussyre), der gør det mindre
egnet til Fiskeopdræt. Vældvand kan være saa
iltfattigt, at det uden forudgaaende
Gennemluftning virker kvælende paa Fiskene.
Medens D.’s Drift o. l. omtales i Karpeavl,
Ørredavl og Klækning, skal her gøres
Rede for en Del Redskaber, som finder
Anvendelse herved. Dels for at hindre Rovfisk i at
slippe ind i Dammene, dels for at sprede
Tilløbsvandet og derved ilte det, lader man det
ofte passere en Skumkasse, d. v. s. en
aaben Kasse med en stor Gitterflade i Bunden.
Den tidligere omtalte Munk bestaar forneden
af Udløbsrøret, som inde i Dammen staar i
Forbindelse med et lodret ell. skraat stillet Rør
(Damrøret); dette sidste er firkantet, men
kun de 3 Sider bestaar af sammentømrede Fjæl,
idet den fjerde dannes af Stemmebrædder
(Skodder) paa c. 15 cm’s Højde, som passer
i en Fals og er skudt ned ovenpaa hinanden.
Det Vand, der skal ud af Dammen, maa løbe
over Kanten paa det øverste Skod for at slippe
ned i Munken; ved at øge ell. mindske
Skoddernes Antal spænder ell. tapper man
Dammen. Til Munken hører endnu en Rist, som
sættes i en Fals foran Skodderne, og som
hindrer Fiskene i at undvige. Ved Udfiskningen
lukkes Tilløbet, og Skodderne optages
efterhaanden af Munken, først den øverste, saa den
næste o. s. v.; ved Ørreddamme fjernes ogsaa
Risten, og for Enden af Udløbsrøret ude i
Bagløbet anbringes en Udfiskningskasse
med gennemhullede Vægge, der lader Vandet
strømme ud, medens Fiskene tilbageholdes; ved
Karpedammene fjernes Risten som Regel ikke,
men Fiskene tages i Fiskegruben foran Munken.
Skal Fiskene sorteres, lægges de paa et
Sorterbord med ophøjet Kant og med Aabninger i
Hjørnerne, gennem hvilke Fiskene stryges ned i
de nedenunder staaende Kar; ell. man anvender
Sortermaskiner med gennemstrømmende
Vand, mod hvilket Fiskene søger, saa at de
 |
Fig. 2. Lodret Snit gennem Dæmning og Munk. U Udløbsrør; D Damrør; V Vandspejl; l Laag; g Gitterrist; S Skodder (Vandet løber over det øverste); L Lerkerne i Dæmningen; K Krave om Udløbsrøret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
