Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dambrug (hertil l Tavle) - Dambræt, se Damspil. - Dambulu, By paa Ceylon, N. f. Candy, med buddhistiske Grottetempler. - Dame (fr., af lat. domina, Herskerinde), i lange Tider Benævnelsen paa gifte Kvinder af høj Adel - Dame, den hvide, se Agnes af Meran. - Damefreden, se Cambrai. - Dame-Jeanne, se Demijahn. - Damenisation, se Solmisation. - Damerghu, et første Gang 1851 af Barth besøgt Landskab ved Saharas Sydgrænse mod Bornu - Dames, Wilhelm Barnim, tysk Palæontolog og Geolog, (1843-1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sorterer sig selv ved at gaa gennem Gitre af forsk.
Finhed. Skal Fisken forsendes levende, køres
den gerne til Jernbanestationen i Vogne med
kasseformet Vandbeholder og Pumpe for
derefter at læsses i særlig indrettede
Jernbanevogne med Bassiner og Motorpumpe.
Større Damme, der vil gro til, kan renses for
Vandplanter, f. Eks. ved Hjælp af en
Vandukrudskærer: et langt, smalt Savblad,
belæsset med Vægte og med et Haandtag i hver
Ende; Apparatet betjenes fra to Baade ell. fra
Bredderne. Ønsker man tværtimod Skygge i en
Del af Dammen, kan man danne et
Skyggebed, f. Eks. af Vandkarse mellem flydende
Lægter; til Beskyttelse mod fiskende Fugle kan
et Tilty af nedrammede Pæle med Brædder
over gøre Gavn; gælder det at hindre
uberettiget Vaaddragning i afsides liggende Damme,
nedrammes. Pæle med fremstaaende
Sømhoveder, saa at de er skjult under Vandet.
Antagelig findes der f. T. i Danmark c. 300
Ørred-D. (særlig i det sydlige Nørrejylland) med
et samlet Vandareal af over 200 ha og med
godt 3000 Damme og godt 100 Klækkeanstalter.
Af større Karpe-D. har vi kun en halv Snes
Stykker, hvoraf de fleste paa Sjælland.
Eksporten anslaas til c. 25000 kg Karper (c. 30000
Kr), c. 2000 kg Suder (c. 2500 Kr) og c. 100000
kg Ørred (c. 250000 Kr) samt en betydelig
Mængde Ørredrogn (c. 70000 Kr).
C. V. O.
Dambræt, se Damspil.
Dambulu, By paa Ceylon, N. f. Candy, med
buddhistiske Grottetempler.
M. V.
Dame (fr., af lat. domina, Herskerinde), i
lange Tider Benævnelsen paa gifte Kvinder af
høj Adel og paa adelige Besidderinder af Len
ell. store Jordegodser. Titlen D. stod i højeste
Agt og Ære, og særlig i Riddertiden vistes der
D. den dybeste Ærbødighed. Jomfru Maria,
Jesu Moder, kaldtes Notre-D. Den skønne, for
hvem Ridderen brød en Lanse, hed hans D.
Senere brugtes i Tiltale »Madame« (ɔ: ma d.).
Den fr. Konges Datter kaldtes Madame, eller
Mme. de France, dog ogsaa Mme. Royale.
Ogsaa en Søster til Kongen tituleredes Madame.
Kejser Napoleon gav sin Moder Letizia Titlen
Madame-Mère. Medens saaledes opr. kun kgl.
Prinsesser og fornemme Lensherrers og
Ridderes Hustruer var D. - Væbneres og ringere
Adelsmænds Ægtefæller kaldtes Damoiselles -,
tiltaltes og betegnedes gifte Kvinder, af
ikke-adelig Herkomst senere med »Mademoiselle«
(i Danmark i 17. Aarh., ogsaa paa Holberg’s
Tid, med »Kjæreste« og i Tyskland »Frau
Liebste« o. a.). Benævnelsen D. kom paa
Trediveaarskrigens Tid til Tyskland, hvor det dog
i Førstningen var en tvivlsom Ære at være en
D.; Titlen D. trængte dog snart igennem der.
I Frankrig bruges nu Madame i Tiltale til alle
gifte og overhovedet alle voksne Kvinder, som
ikke just er af den ringeste Almue. I fortrolig
nedladende Tale tituleres (sjældnere nu end
tidligere) Kvinder af Almuen med D., hvortil
da føjes Vedk.’s Navn, ofte kun Døbenavn. Lige
over for meget fornemme Kvinder tilføjes deres
ell. deres Ægtefællers Titel i Femininum: Mme.
la Duchesse, Mme. la Marquise, Mme. la
Maréchale (derimod ikke Mme. la Générale). I
Tyskland er Tiltalen »Madame« næsten
fuldstændig gaaet af Brug; hvor det kun paa nogen
Maade er gørligt, tituleres med »Gnädige Frau«,
ell. der tilføjes Ægtefællens Titel og
Værdighed (i Maskulin): Frau Rath, Frau Doctor
(ikke Frau Doctorin e. l.), i ringere Klasser
bruges »Frau« med Mandens Navn: Frau
Müller, Frau Schultze; gifte Kvinder af Almuen
tituleres »meine gute« ell. »meine werthe o. s. v,
Frau«. I Wien og overhovedet i det Østerrigske,
hvor enhver respektabel og nogenlunde
velklædt Kvinde er »gnädige Frau« ell. »Fräulein«,
bet. »Madame« Jordemoderen, i Kbhvn
»Madammen« ligesaa. I Norden er nu saa godt som
alle Kvinder D., Fruer, Frøkener; med
»Madam« tiltales kun fattige, sletklædte Kvinder af
den laveste Almue. - Ces dames, i Frankrig
Betegnelse for Kvinder af Demi-Monde.
D. du palais (fr.), tidligere Benævnelse paa
alle de adelige D., der hørte til Dronningens
ell. Prinsessernes Hofstat. Allerede paa Frants
I’s Tid var de kgl. D.’s Hofstat fuldstændig
organiseret, om end Benævnelsen D. du palais
først opkom i Ludvig XIV’s Tid. De fornemste
og højest i Rangen staaende af disse D. du
palais kaldtes D. d’honneur; de hørte stedse til
Frankrigs ældste og berømteste Slægter; D.
d’atour var af ringere Rang og havde særlig
med de kgl. D.’s Toilette at gøre.
D. de la Halle, den endnu gængse
Benævnelse paa Sælgerinderne i Paris’ Torvehaller;
de kaldes saaledes, fordi de havde det
Privilegium ved Deputationer og ved forefaldende
Lejlighed at faa Foretræde hos Monarken og
overbringe ham Lykønskninger og
Blomsterbuketter. I Revolutionens Tid spillede de en vis
Rolle, var i øvrigt næsten alle royalistisksindede.
I Spillekort kaldes det mellem Konge
og Knægt staaende med et Kvindebillede
prydede Kort for D.
(F. J. M.)
Dame, den hvide, se Agnes af Meran.
Damefreden, se Cambrai.
Dame-Jeanne [dam-’зa.n], se Demijahn.
Damenisation, se Solmisation.
Damerghu [fr. -’gu], et første Gang 1851 af
Barth besøgt Landskab ved Saharas Sydgrænse
rnod Bornu, et langstrakt bølgeformet og
frugtbart Oaseland, beboet dels af Negre, der taler
Kanuri-Sproget, dels af Haussaer, der mere ell.
mindre har blandet sig med Berbere. Den
vigtigste By er den lille Handelsplads
Taghelel ved Karavanvejen fra Air til Kano. D.
staar nu under fr. Overhøjhed.
C. A.
Dames [’da.məs], Wilhelm Barnim,
tysk Palæontolog og Geolog, f. 9. Juni 1843 i
Stolpe (Pommern), d. 22. Decbr 1898 i Berlin.
Efter at have studeret i Breslau og Berlin blev
D. 1870 Assistent ved Bjergakademiet og 1871
ved det miner. Mus. i Berlin. 1878 udnævntes
han til ekstraordinær og 1891 til ordinær Prof.
ved Berlins Univ.; fra 1896 var han endvidere
Direktør for den palæontologiske Afdeling ved
Museet. Hans Arbejder behandler især
Echinider fra Jura- og Tertiærformationerne,
mesozoiske Krybdyr, Archæopteryx samt
Trias-Ganoider. Fra 1883 udgav D. sammen med Kayser
»Paläontologische Abhandlungen«, og i lang Tid
var han Redaktør af »Zeitschrift der deutschen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
