Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampfærge er en Færge, hvis Fremdrivningskraft er Damp - Damphammer, se Hammer. - Dampier, William, engelsk Flibustier, Verdensomsejler og Hydrograf (1652-1715) - Dampierarchipelet, en lille Øgruppe ved Australlandets Vestkyst - Dampierland, Halvø V. f. King Sound paa Kysten af Vestaustralien, ender i Cap Lévéque
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Burnt-Island over den 8,8 km brede Firth of Forth,
faa km ndf. den kendte nuv. Bro, der netop
traadte i St f. Færgeforbindelsen; 1852
aabnedes en lgn. D.-Rute over Firth of Tay (1,4
km). S. A. sattes paa Kontinentet de første D.
i Drift over Rhinen (Homberg-Ruhrort),
hvortil senere kom fl. Overfarter (ved Rüdesheim,
Rheinhausen, Cleve, Bonn o. fl.); endvidere i
Holland over Zuider-Søen (1856), over Elben
(Hohnstorff-Lauenburg 1866,
Hamburg-Harburg m. fl.), paa Boden-Søen
(Friedrichshafen-Romanshorn 1869), paa de schweiziske Søer,
over Donau, Nilen og Messina-Strædet, i
Rusland (Kronstadt-Oranienbaum 1879, paa
Baikal-Søen), mellem Stralsund og Altefähr paa
Rügen (1882), ved Danzig og Swinemünde, over
Femernsund, ved Buenos Aires (1908), mellem
Ceylon og Madras, mellem Trelleborg og
Sassnitz (1909, 107 km) o. s. v. Ogsaa i Forbindelse
med Smalsporbaner findes D.; saaledes sejler
siden 1896 paa Ruten Bergen-Altenkirchen paa
Rügen den saakaldte Witower-Færge, som
imidlertid 1912 afløstes af en Færge, drevet af
en 40 H. K. Benzinmotor. Den største
Udvikling og Udbredelse har D. dog naaet i
Nordamerika og Danmark, hvis D.-Anlæg ofte har
været Mønster for lgn. Anlæg i andre Lande. I
Amerika, hvis ældste Anlæg over
Detroit-Floden mellem Detroit og Windsor stammer fra
1876, eksisterer der op imod 400 D.-Ruter over
de store Søer og Floder samt over Havbugterne
ved New York, Philadelphia og San Francisco.
Sidstnævnte Sted findes vel siden 1880 det
største, eksisterende Anlæg, nemlig for
Central-Pacifik-Banen over Carquinez-Bugten (1,6 km)
mellem Benicia og Port Costa; her sejler
Verdens største D. »Solano« (Fig. 2), bygget af
Messrs Harlan and Hollingsworth of
Wellington, Delaware; D. er en Hjulfærge, bygget af
Træ; den har 4 Spor paa Dækket og kan
overføre 48 Godsvogne (ell. 24 Personvogne) samt
Lokomotiv med Tender paa een Gang; Dækkets
største Længde er 151 m, største Bredde (over
Hjulkasserne) 35,4 m; Hjulene drives af hver sin
Maskine paa 2000 H. K., og der findes 8 Kedler,
hvis Hedeflade tilsammen er 1825 m2; D.’s
Drægtighed er 3540 t og dens største
Dybgaaende 2 m. Færgelejets Broklap er en
Jernkonstruktion paa 30 m’s Længde og vejer 150 t;
dens største Hældning er 1:12. Verdens længste
Færgestrækning findes sikkert paa
Michigan-Søen mellem Chicago og Peshstige (c. 380 km),
men i øvrigt gennemkrydses denne Sø af en
halv Snes Linier, hvoraf fl. er 100 à 150 km
lange (f. Eks. Milwaukee-Grand-Haven,
Menomonnee-Frankfort og Port Dover-Conneaut).
De fleste amer. D. er op imod 100 m lange og
18 m brede, har et Dybgaaende paa 4 à 5 m og
er forsynede med 3 à 4 Jernbanespor; der
anvendes som Fremdrivningsmiddel baade Hjul og
Skruer (2 à 3 Stkr), og den samlede indicerede
Maskinkraft udgør 2500 à 3000 H. K. Mange D.
bygges som Isbryderfærger, der kan
forcere Is med Tykkelse af op imod 1 m og Grødis
af 6 m ell. endog mere. Særlig bekendt i saa
Henseende er D. »Sainte Ignace« og »Sainte
Marie«, der sejler over Mackinac-Strædet
mellem Michigan- og Huron-Søen, »Transfer« (over
Detroit-Floden) og »Père Maquette« (paa
Michigan-Søen mellem Ludwigton og Manitowoc).
Naar disse D. bruges som Isbrydere, arbejder
Skruen i Forstævnen dels forlæns og dels
baglæns; i sidste Tilfælde opnaas, at den itubrudte
Is skydes bag ud og ud til Siden. Den første
D.-Forbindelse i Danmark mellem
Fredericia og Strib (2,3 km) aabnedes for Drift 19.
Marts 1872;. herefter fulgte:
Oddesund S.-Oddesund N. (23. Juni 1883), Korsør-Nyborg
(1. Decbr 1883), Masnedø-Orehoved (15. Jan.
1884), Glyngøre-Nykjøbing M. (1. Oktbr 1889),
Helsingør-Helsingborg (10. Marts 1892),
Kjøbenhavn-Malmö (7. Oktbr 1895), og endelig
Gjedser-Warnemünde (42 km, 1. Oktbr 1903).
De danske D. (se endvidere Danske
Statsbaner) er enkelt- ell. dobbeltskruede Hjul-
ell. Skruefærger. Fig. 3 viser i Forgrunden den
dobbeltsporede Skruefærge »Prins Christian« og
bag ved denne Hjulfærgen »Prinsesse
Alexandrine«, liggende i Gjedser Færgehavn; den
førstnævnte D.’s største Længde over Stævnene er
86,87 m. Bredden paa Spant 12,85 m og
Middeldybgaaendet 4,4 m; den har Plads til 16
Godsvogne (ell. 6 Boggievogne); dens Hastighed er
13,7 Knob ved en Maskinkraft af 2200 indicerede
H. K., og de 4 Kedler har tilsammen 719 m2
Hedeflade.
G. K.
Damphammer, se Hammer.
Dampier [’dämpi.ə], William, engelsk
Flibustier, Verdensomsejler og Hydrograf (1652-
1715), kæmpede som simpel Matros i Krigen
mod Holland 1673. 2 Aar senere tog han Hyre
med et Romskib til Campeche, hvor han gjorde
Forretninger med Farvetræ, og i de flg. Aar
levede han som Flibustier (Pirat) i Vestindien
og sammen med Kaptajn Cook i de forskelligste
Egne af Sydhavet og Sydøstasien, indtil han
1691 vendte tilbage til England. Hans store
Kendskab til Sejladsen i Sydhavet gav
Anledning til, at Regeringen ansatte ham som Kaptajn
i Marinen og sendte ham ud paa en
Opdagelsesrejse 1699. Paa denne undersøgte han
Australlandets Nordvestkyst,
Dampierarchipelet, samt paaviste Ny-Britanniens
Uafhængighed af Ny-Guinea, idet han sejlede igennem
det efter ham opkaldte Dampierstræde
1700. Det farlige Farvand omkr. Ny-Guinea er
han den første, der har undersøgt og kortlagt.
Paa Hjemvejen til Europa strandede han paa
Ascension, men kom dog tilbage 1701. Senere
foretog han 1705 endnu en Rejse til Sydhavet
og 1708-11 som Styrmand under Woodes Roger
en Rejse om Jorden. D. var en udmærket
Hydrograf og besad et enestaaende Talent til at
beskrive, hvad han saa; hans Discourse of
winds, breezes, storms, tides and currents maa
anses som et for den Tid særlig vellykket
Forsøg paa en fysisk Geografi.
C. A.
Dampierarchipelet [’dämpi.əarki-], en lille
Øgruppe ved Australlandets Vestkyst, bestaar
af 20 klippefulde og golde Smaaøer, der deles
i to Grupper af Mermaid-Strædet. Den største
er Rosemary.
M. V.
Dampierland [’dämpiə’£änd], Halvø V. f.
King Sound paa Kysten af Vestaustralien, ender
i Cap Lévèque. Vestkysten er rig paa
Indskæringer, hvoriblandt kan nævnes Beagle- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
