- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
484

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til den grovere Armatur henregnes
Fyrkarm med Fyrdør og Brændplade, der
skal forhindre, at Fyrdøren bliver glødende,
Rist, Ristebærer, Spjældet i
Røgkanalen, der tjener til Trækkens
Regulering og Kanalens Afspærring i
Hvileperioden, Askefaldsdæmperen, der anbringes
saaledes, at den leder og regulerer
Luftens Tilgang under Risten, og
endvidere Mandehulsdækslet,
der danner Dæksel for den ovale Aabning, Mandehullet,
hvorigennem en Mand kan komme ind i Kedlen og
rense denne. Endnu kan hertil henføres
Damphatten, en fra Kedlens Overdel
udgaaende lodret Cylinder (se Fig. 2 og 3),
fra hvis Top Dampledningerne fører ud; paa
Grund af den større Afstand, der derved
fremkommer fra Kedlens Vandspejl til
Damprøret, bliver den udgaaende Damp mere tør,
idet de medrevne Vandpartikler faar bedre Tid
til at udskille sig. I Forbindelse hermed kan
nævnes Damptørreapparaterne, der
tilsigter en endnu fuldstændigere
Vandudskillelse af Dampen. I den simpleste Skikkelse
bestaar et saadant Apparat af en Plade, anbragt
vandret nogle faa cm under Dampafgangsrøret.
Vandpartiklerne slaar mod Pladen og falder
tilbage i Kedlen. En bedre Virkning opnaas ved
at lade Dampen passere et Kammer med
Skillevægge, der tvinger den til stadig at skifte
Bevægelsesretning, hvorved Vandpartiklerne dels
udskilles og synker tilbage i Kedlen, dels
fordamper p. Gr. a. den Trykformindskelse, som
Modstanden mod Dampens Bevægelser i Kamret
fremkalder. Bl. de mange Anordninger med
samme Formaal kan nævnes den i
Steinmüller-Kedlen anvendte kunstige
Fordampningsoverflade.

Til den finere Armatur hører
Vandstandsvisere, Udblæsningshaner,
Sikkerhedsventiler, Afspærringsventiler for
Damp og Fødevand
, Trykmaalere og
Apparater til Sikring mod Eksplosion ved
for lav Vandstand
.
Vandstandsviseren skal angive Højden af Vandspejlet i
Kedlen. I tidligere Tid anvendte man
undertiden en Kobberkugle, som svømmede inde i
Kedlen, i Forbindelse med en Viser udenfor,
der skulde angive Vandstanden. Apparatet, der
let kom i Uorden, var upaalideligt og er derfor
nu overalt afløst af Vandstandsglasset
- et tykt Glasrør, der ved Metalrør indskruede
i Kedlens Forplade staar i Forbindelse foroven
med Kedlens Damprum, forneden med dens
Vandrum, saa at det normale Vandspejl vil
indstille sig omtr. midt i Glasrøret. Med Haner ell.
Ventiler paa Metalrørene kan man afspærre
Vandstandsglassets Forbindelse med Kedlen,
tappe Vandet ud af Glasset og, ved atter at
bringe Forbindelsen med Kedlen i Stand,
overbevise sig om, at Glasset viser rigtigt, idet
Vandstanden da straks skal indstille sig til den
tidligere Højde. Prøvehanerne ell.
Prøveventilerne, der ligeledes er anbragte paa
Kedlens Forplade, skal sidde: den øverste 7,5 cm
over, den mellemste c. 2,5 cm, og den underste
7,5 cm under normal Vandstand. Ved Brugen af
disse Prøvehaner kan Vandstanden yderligere
kontroleres. Udblæsningshanen, der
udgaar fra Kedlens laveste Punkt, tjener til, dels
under Driften at udblæse Slam, der har samlet
sig paa Bunden af Kedlen, dels ved Rensning
ell. Reparation at tømme Kedlen fuldstændig
for Vand. Sikkerhedsventilen skal
forhindre Kedelsprængning p. Gr. a. for højt Tryk,
idet den, naar Damptrykket har naaet den
tilladte Grænse, aabner Adgangen til Luften for
Dampen, og derved hindrer en yderligere
Trykforøgelse. Ventilen lukkes ved et Vægtlod ell.,
paa transportable Kedler, ved en Fjeder. Paa
Lavtrykskedler anbringes ofte tillige en
Sikkerhedsventil, der ved at aabne Luften Adgang til
Kedlen kan forhindre dens Sammentrykning ved
Atmosfærens Tryk, hvis der ved Fortætning
af Dampen, naar Kedlen afkøles, skulde opstaa
lufttomt Rum i Kedlen.
Afspærringsventilen ell. Hovedstopventilen tjener til
efter Ønske at ophæve ell. tilvejebringe
Forbindelse mellem D. og Dampledningen (se i øvrigt
Hane og Ventil). Trykmaaleren
(Manometret) staar i Forbindelse med Kedlens
Damprum og angiver, hvor meget Damptrykket
i Kedlen er større end Atmosfærens Tryk;
Angivelsen kan ske i Atmosfærers Tryk, i kg pr
cm2 ell. i Pd pr Kvadrattomme.

Apparater til Sikring mod
Eksplosion ved for lav Vandstand
. For
at forhindre, at Ildkanalens Plader skal blive
glødende, hvis Vandstanden synker saa langt
ned, at Kanalens Top ligger tør, kan man i
Kanalen over Ildstedet anbringe en
Sikkerhedsprop; denne dannes af en Metallegering, der
smelter ved c. 250° og lukker for et Metalrør,
der er skruet saaledes ned i Kedelpladen, at
Proppen sidder 3 à 6 cm over Toppen. Er
Vandstanden sunket saa meget, at Proppen er blottet,
smelter den, og Dampen strømmer da ud og
slukker Fyret, saa at Pladerne ikke bliver
glødende. Proppen maa fornyes en Gang aarlig,
naar den skal virke sikkert. En Ulempe ved
denne Ordning er, at Dampen gaar af Kedlen,
der ikke kan tages i Brug, førend en ny Prop
er indskruet. En Alarmpibe (se
Alarmapparat) er derfor bekvemmere (se ogsaa
Dampkedelfødeapparat).

Iflg. Fabriktilsynets Beretninger fandtes der
i Danmark flg. Antal D.:
18901914
Faststaaende D.34634498
Bevægelige D.9532386
I alt44166884


illustration placeholder
Fig. 15. Field-Kedel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free