Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde - Dampmotor, se Dampmaskine. - Dampmuddermaskine, se Uddybningsmaskine. - Dampning, Behandling af Stoffer med Damp, specielt Vanddamp - Dampopvarmning, se Opvarmningsanlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1785 havde Murdock udført Modellen til en
vuggende Maskine, der blev udført i Praksis
1820 af Cavé (Frankrig) og 1822 af Manby
(England). 1792 patenterede Périer
(Frankrig) den første liggende D., og 1807 byggede
Maudslay (England) den første direkte
virkende D.
Højtryksmaskinen indførtes 1800 af Evans
(Amerika) og anvendtes senere i England af
Trevithick og Vivian. 1814 anvendtes
Højtryksmaskinen til Stephenson’s første
Lokomotiv (s. d.). Hornblower (England)
foreslog allerede 1781 at anvende en Høj- og
Lavtryks-D., men først, da hans Patenter var
udløbet 1804, udførtes de i større Udstrækning
af Woolf (Tyskland).
Efterhaanden fremkom mange forsk.
Gliderstyringer: Stephenson, Gooch, Allan
o. fl. Ekspansionsglidere: Farcot, Meyer
(Tyskland), Rider (Amerika 1870). 1850
opfandtes Corliss-Styringen i Amerika, og 1865
kom Ventilstyringer frem i nyere Form, udført
af Sulzer (Schweiz), senere med tvungen
Styring (Collmann, 1876). De moderne Lentz-
og Kerchoven-Styringer fremkom c. 1900.
Firgangs-D. anvendtes første Gang 1875 af
Adamson (England), noget senere (1880-90)
indførtes Tregangs-D. i Praksis. Ved denne Tid
blev de staaende D. alm., ligesom man begyndte
at konstruere hurtiggaaende D. (Doerfel,
Proell, Westinghouse,
Brotherhood, Willans o. s. v.). Allerede tidlig
havde man forsøgt at anvende overhedet Damp,
men først efter at det var lykkedes at
fremstille passende Cylindersmøreolier, kunde de
konstruktive Vanskeligheder overvindes. 1892
fremkom W. Schmidt’s enkeltvirkende D. for
overhedet Damp, 1896 Schmidt-Motoren
(se ovf.). 1909 fremkom Stumpf’s
Jævnstrøms-D.
Grundlaget for de mange Forbedringer var
dels de teoretiske Undersøgelser af Carnot,
Clausius, Rankine, Hirn, Poncelet,
Navier, Redtenbacher, Lenner, G.
Schmidt, Hrabák o. s. v., dels den
forbedrede Værkstedsteknik, der tillod nøjagtigere
Udførelse og større Dimensioner. England
beholdt ikke længere sin eneraadende
Førerstilling, men andre Lande tog med Held
Fabrikationen af D. op.
Danmarks Forbrug af Land- og Skibs-D.
fabrikeres for største Delen her i Landet, medens
Lokomotiver, Lokomobiler o. s. v. i Reglen faas
fra Udlandet.
Anvendelsen af D. til Skibsbrug (se
Dampskib), som begyndte omkr. 1800, havde en
betydelig Indflydelse paa Udviklingen af D., da
der til Skibsbrug maatte skabes særlige
Maskintyper. De første Dampskibe var forsynede med
Watt-D. af forsk. Konstruktioner og dreves ved
langsomtgaaende Skovlhjul. Senere anvendtes
vuggende D. især af Maudslay’s og Penn’s
Konstruktion ell. skraatstillede D. med
Cylindrene forneden. Efter at Drivskruen var
indført 1836, maatte der skaffes ny D.-Typer, som
egnede sig til Driften af den mere hurtiggaaende
Skibsskrue, og som muliggjorde, at Skrueakslen
kunde anbringes dybt nede i Skibet; saaledes
fremkom c. 1850 den staaende direkte virkende
D. I de ældste Skrueskibe anvendtes
Lavtryksmaskiner ell. sjældnere Højtryksmaskiner,
undertiden med Tandhjulsudveksling
mellem D. og Skrueakslen, for at opnaa højere
Omdrejningstal for Skruen. 1860 begyndte
liggende Høj- og Lavtryks-D. ofte af
Tandemtypen med Trunk at blive alm., og omtr.
samtidig indførtes den cylindriske Skibskedel og
Overfladekondensatoren. Kirk indførte 1882
Tregangsmaskinen, der efterhaanden blev den
mest alm. Skibs-D., og to Aar senere indførtes
Firgangsmaskinen. Overhedning blev allerede
tidlig forsøgt, men er først i de senere Aar,
særlig efter Schmidt’s Forbedringer, blevet
praktisk anvendelig. I enkelte nyere Skibe er
Ventilstyringer (f. Eks. System Lentz) og Stumpf’s
Jævnstrøms-D. bragt i Anvendelse.
I store hurtiggaaende Passagerskibe og i
Krigsskibe er Stempel-D. i de senere Aar ved
at blive fortrængt af Dampturbinen, ligesom den
allerede til Dels er fortrængt af
Forbrændingsmotoren i Smaafartøjer. Som Skibsmaskine for
Handelsskibe har Stempel-D. siden Indførelsen
af Dieselmotoren til Skibsbrug 1912 faaet en
farlig Konkurrent, idet Dieselmotoren anvendes i
større og større Udstrækning som Skibsmaskiner.
Ang. Lokomotiv-D.’s Udvikling, se Lokomotiv.
(Litt.: J. C. Borch, »Maskinlære« [3 Bd,
1902-05]; A. H. M. Rasmussen,
»Skibsdampmaskinen« [5. Udg. 1912]; G. Bauer,
»Berechnung und Konstruktion der Schiffmaschinen
und -Kessel« [1910]; H. Haeder, »Die
Dampfmaschinen« [3. Bd, 1910]; H. Dubbel,
»Berechnen u. Entwerfen der D.« [1910] og »Die
Steuerungen der D.« [1913]; Freytag,
»Hilfsbuch für den Maschinenbau« [1912]; Zeuner,
»Technische Thermodynamik« [2 Bd, 1906];
Pohlhausen, »Die Dampfmaschinen« [2 Bd,
1910]; C. Leist, »Die Steuerungen der
Dampfmaschinen« [1 Bd, 1905]; C. Matschoss, »Die
Entwicklung der Dampfmaschine« [2 Bd, 1908];
Hütte, »Des Ingenieurs Taschenbuch« [3. Bd,
1914]; J. A. Ewing, The Steam Engine and
other Steam-Motors [2 Bd, 1905]; Sauvage,
Les divers types des moteurs à vapeur [1904]).
H. P. C.
Dampmotor, se Dampmaskine.
Dampmuddermaskine, se
Uddybningsmaskine.
Dampning, Behandling af Stoffer med Damp,
specielt Vanddamp, benyttes i mangfoldige
Tilfælde, oftest for at blødgøre og løsne forsk.
Stoffer, saasom Tobak, Spindematerialer, Træ o. a.,
og udføres paa den Maade, at vedk. Stof
indlægges i lukkede, f. Eks. med Sikkerhedsventil
forsynede Beholdere, hvorefter der tilledes
Damp. Ofte anvendes roterende Tromler,
gennem hvis hule, gennemhullede Aksel Dampen
indføres. Om D. af Raamaterialer for
Fremstilling af Alkohol, s. d. Se ogsaa Desinfektion.
I Kogekunsten bet. D. den Tilberedning af
Grønsager, Fisk og især Kød, som bestaar i, at disse,
med Tilsætning af Smør ell. Fedt og
Krydderier, opvarmes i et lukket Kar, saaledes at
de udviklede Dampe ikke kan undslippe.
K. M.
Dampopvarmning, se
Opvarmningsanlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
