- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampopvarmning, se Opvarmningsanlæg. - Damporgel, et Orgel, ved hvilket der anvendes Damp i St f. Luft, opfundet af Amerikaneren Donnay. - Dampoverheder, se Dampkedel. - Dampovn er de Ovne, der ved Dampopvarmningsanlæg i Bygninger og Skibe anvendes som Varmelegemer i Rum, - Damppibe, se Dampfløjte. - Damppumpe, se Pumper. - Damprambuk, Dampramme, se Rambuk. - Dampremy, Flække i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, 2 km NV. f. Charleroi - Damprum, se Dampkedel. - Dampskib (Dampbaad, Damper) kaldes et Skib, som udelukkende eller væsentligst drives frem ved Dampkraft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Damporgel, et Orgel, ved hvilket der
anvendes Damp i St f. Luft, opfundet af
Amerikaneren Donnay.
S. L.

Dampoverheder, se Dampkedel.

Dampovn er de Ovne, der ved
Dampopvarmningsanlæg i Bygninger og Skibe anvendes som
Varmelegemer i de Rum, der skal opvarmes (se
Opvarmningsanlæg).
H. P. C.

Damppibe, se Dampfløjte.

Damppumpe, se Pumper.

Damprambuk, Dampramme, se Rambuk.

Dampremy [dãrö’mi (dãprömi?)], Flække i
det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, 2 km NV. f.
Charleroi, til hvilken den nærmest maa
betragtes som en Forstad. (1911) 12812 Indb. Ligesom
Hovedbyen har den vigtige Kulgruber og
Glasværker.
G. Ht.

Damprum, se Dampkedel.

Dampskib (hertil 2 Tavler) (Dampbaad,
Damper) kaldes et Skib (se i øvrigt
Skibsbygning), som udelukkende eller
dog væsentligst drives frem ved Dampkraft.
Den Tanke at anvende mekaniske Midler til
Fremdrivning af Skibe er af meget gammel
Dato. Appius Claudius skal saaledes allerede
263 f. Kr. have benyttet Skovlhjul som
Fremdrivningsmiddel for Skibe, og 1543 skal
Spanieren Blasco de Garay have bygget et Skib med
Skovlhjul, som bevægedes ved Menneskekraft.
Men først langt senere blev, ved Opfindelsen af
Dampmaskinen, den til Fremdrivning af Skibe
nødvendige Drivkraft fundet. Udviklingen af
D. er derfor nøje knyttet til Udviklingen af
Dampmaskinen. Efter at Savery 1698 havde
opfundet sin Dampmaskine, forsøgte Denis Papin
at anvende Dampkraft til at bevæge Skibe, og
det fortælles, at han Septbr 1707 skal have
foretaget en Fart paa Fulda-Floden fra Kassel
til Münden med et Hjuldampskib; dog har dette
ved nyere Undersøgelser vist sig ikke at være
rigtigt. Andre Opfindere arbejdede videre paa
Spørgsmaalet; 1736 udtog Englænderen
Jonathan Hull saaledes Patent paa at anvende
Newcomen’s Dampmaskine som Drivkraft for
Skovlhjul i Skibe, og i Frankrig udførte
Jouffroy 1787, assisteret af Auxiron og Périer,
vellykkede Forsøg med et mindre D. I England
besejlede Patrick Miller 1788 Firth of
Forth-Floden med en lille Dobbeltbaad, der blev
drevet af en atmosfærisk Dampmaskine paa 2
H. K., bygget af William Symington;
men kort Tid efter opgav Miller at føre Sagen
videre. I Amerika foretog Mænd som Henry,
Fitch, Rumsey, Read og Oliver
Evans
ret omfattende Forsøg med D. af
forskellige Konstruktioner, og opnaaede dermed
gode Resultater. John Fitch’s første
Forsøgsbaad fra 1786 blev bevæget ved dampdrevne
Aarer, senere forandredes og forbedredes
Konstruktionerne; og 1790 var han allerede saa
vidt, at han kunde sætte en Dampbaad i Fart
paa Delaware-Floden, men af Mangel paa
Interesse for Sagen maatte Farten hurtig indstilles.

Det første D., hvormed der i Praksis
opnaaedes gode Resultater, var Bugserbaaden
»Charlotte Dundas«, der 1802 blev sat i Drift
paa Clyden. Skibet med Maskineri var bygget af
Symington til Lord Dundas, det var
forsynet med Hækhjul og en dobbeltvirkende
Watt’s Dampmaskine, som kunde give Skibet
en Fart af 3,25 Knob med to Flodbaade paa Slæb.
1803 paabegyndte Amerikaneren Robert
Fulton
Forsøg med en Dampbaad paa Seinen og
fortsatte senere Forsøgene i Amerika. Han
udviklede efterhaanden sin Konstruktion saa vidt,
at han Oktbr 1807 med D. »Clermont« (se Fig. 1)
kunde foretage en meget vellykket Prøvefart
paa Hudson-Floden fra New York til Albany.
Skibet havde en Længde af 42,7 m, en Bredde
af 4,6 m og var forsynet med Skovlhjul paa
begge Sider, ved Hjælp af hvilke det kunde
gøre en Fart af 4 Knob. Maskineriet var af
Watt’s Konstruktion og bygget i England paa
Boulton og Watt’s Fabrik, det udviklede 20
H. K. og bevægede Skovlhjulene med en
Hastighed af 20 Omdrejninger i Minuttet. Efter
Prøvefarten blev Skibet straks sat i regelmæssig

illustration placeholder
Fig. 1. »Clermont«.

illustration placeholder
Fig. 2. »Savannah«.

illustration placeholder
Fig. 3. »Caledonia«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free