Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampturbiner er Dampmaskiner, i hvilke Varmeenergi først omsættes til Bevægelsesenergi og derpaa til mekanisk Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
α) Hastighedstrin. I Fig. 3 er f. Eks.
vist et Tryktrin med to Hastighedstrin. I
Ledetudene D ekspanderes Dampen, saaledes at
Trykket falder efter Kurven p og Hastigheden
stiger efter Kurven c. I hver af de to
Løbeskovlskranse L1 og L2 afgives Halvdelen af den
samlede Hastighed, og Ledeskovlene V mellem
Løbehjulene vender Dampstraalerne, saa de
træder ind i L2, saa vidt muligt uden Stød.
β) Tryktrin. I Fig. 4 er vist en
Enstrykturbine med to Tryktrin. Dampens Varmefald
er i hvert af de to Sæt Ledetude D1 og D2 kun
Halvdelen af det samlede Varmefald, og
Dampens største Hastighed er derfor kun Halvdelen
af den til det samlede Varmefald svarende
Hastighed (Trykkurve p, Hastighedskurve c).
I den samme Turbine omsættes Damptrykket
ofte trinvis til Hastighed, og denne udnyttes
derpaa inden for hvert Tryktrin i fl.
Hastighedstrin. Som Eksempel kan anføres
Curtis-Turbinen, der er blevet anvendt meget til
direkte Drift af Dynamoer (indtil c. 10000 H. K.).
Fig. 5 viser en saadan Turbine med to Tryktrin,
hver med to Hastighedstrin. A er Ledetudene,
B Løbehjulene, der bærer Løbeskovlene, og C
er Spildedampaabningen, gennem hvilken
Dampen ledes til Kondensatoren.
I Enstrykturbiner kan Løbehjulene være
delramte, d. v. s. Ledetudene er kun
anbragte paa et Stykke af Periferien, saaledes at
kun en Del af Løbeskovlene samtidigt paavirkes
af Dampstrømmen. Løbehjulene kan derfor have
stor Diameter, saa Skovlhastigheden bliver
forholdsvis stor, og der i hvert enkelt Trin kan
omsættes en betydelig Del af det samlede
Trykfald. Enstrykturbiner er derfor korte, men
hvert enkelt Løbehjul maa løbe i et særligt Rum,
og Skillevæggene (Mellembundene)
mellem dem maa aftættes mod de omløbende Dele.
Den Hastighed, Dampen opnaar ved
Ekspansionen gennem Ledetuden, er afhængig af
Trykket før og efter Tuden og er større, jo større
Trykforskellen er. Er Trykket efter Tuden
minde end c. 0,58 af Trykket før Tuden, maa
Ledetuden være forsynet med en Indsnævring
(Strube), efterfulgt af et divergerende Stykke.
Denne Tudform anvendes i Laval-Turbinen og
ofte i det første Trin af
Flertrin-Enstrykturbiner. Deles Trykfaldet, saaledes at Trykket
efter Tuden bliver større end ovf. anført,
forsynes Ledetuden ikke med denne Indsnævring
og det divergerende Stykke. Som Eksempler paa
Turbiner, hvor dette anvendes, kan nævnes
Zoelly-Turbinen og
Rateau-Turbinen, som kun adskiller sig fra hinanden ved
Detailler i Konstruktionen. Fig. 6 fremstiller en
Zoelly-Turbine i Snit, saa at man kan se
Løbehjulene og Mellembundene, der bærer
Ledetudene. Turbinen er delt i to Dele, forbundne
med et fælles Rør for Kraftdampen.
2) Overtrykturbiner. I disse har
Kanalerne mellem Løbeskovlene mindre Tværsnit
ved Udløbet end ved Indløbet, og som Følge
heraf finder der ogsaa i disse en Omsætning
af Damptrykket til Hastighed Sted. Dampen
yder derfor af denne Grund et yderligere
Reaktionstryk mod Løbeskovlene; Forholdet mellem
Energiomsætningen i Løbeskovlene og hele
Energiomsætningen benævnes
Reaktionsgraden, denne er som oftest 1/2. Overtrykturbiner
udføres kun til trinvis Udnyttelse af
Damptrykket. Fig. 7 viser Lede- og Løbeskovlene i to
Trin af en Overtrykturbine samt Forløbet af
Dampens Trykkurve p og Hastighedskurve c
under dens Ekspansion gennem Turbinen. Den
vigtigste af denne Type Turbiner er
Parson-Turbinen, der i stor Udstrækning anvendes
til Drift af Dynamoer samt som
Fremdrivningsmaskine i Skibe. Fig. 8 giver et Billede af
en saadan Turbine med aftagen Overdel.
Trommelen med Løbeskovlskransene hviler paa sin
Plads i Underdelen, og paa den nedenunder
liggende Overdel ses Ledeskovlene.
Da der findes forsk. Tryk paa de to Sider af
Løbeskovlene i Overtrykturbiner, maa i disse
straks det første Trin være fuldramt, d. v.
s. Ledeskovlene er anbragt hele Periferien rundt.
Turbinens Diameter bliver af denne Grund
forholdsvis lille. I hvert Trin af en
Overtrykturbine kan der af Hensyn til Turbinens
Virkningsgrad kun omsættes en ringe Brøkdel af
Dampens samlede Energi, der bliver derfor
mange Trin, og Længden af Turbinen bliver
stor. P. Gr. a. Trykforskellen af Dampen før
og efter Løbeskovlene opstaar paa Trommelen
et Tryk i Retning af Akslen. Dette Tryk
udlignes i Landturbiner ved Hjælp af
Udligningsstempler, ell. ved at Dampen ledes ind paa
Midten af Turbinen og strømmer ud ved begge
Ender. I Skibsturbiner ophæves det til Dels af
Skruens Tryk.
I den nyere Tid forener man ofte Fordelene
ved Enstryktrin og Overtrykstrin i
kombinerede Turbiner, hvorved forstaas
Turbiner, i hvilke Højtrykdelen bestaar af et ell.
fl. Enstryktrin og Lavtrykdelen af
Overtryktrin. Saadanne Turbiner bygges f. Eks. af
Allgemeine Elektricitäts Gesellschaft (A. E. G.
Turbiner), Melms & Pfenninger, John Brown,
Yarrow, Schichau, Gebrüder Sulzer o. a. Fig. 9a
viser f. Eks. en kombineret Skibsturbine. A er
Løbehjulet, der bærer Enstryk-Løbeskovlene, B
er Trommelen, hvorpaa Overtryk-Løbeskovlene
er anbragt, C Spildedamprøret. I den Ende af
Turbinen, hvor sidstnævnte Aabning findes,
anordnes i Skibsturbiner en særlig Bakturbine, der
i dette Tilfælde ligeledes er forsynet med et
Enstryktrin og en Overtrykdel. Fig. 9 b viser,
hvorledes Turbinens Aksel ved Hjælp af en
Labyrintpakdaase er ført damptæt ud
gennem Turbinehusets Endebunde. Tætningen
frembringes ved Hjælp af en Række Ringe, der
er anbragt i Turbinehuset, og med et meget
lille Spillerum passer ned mellem tilsvarende
Neddrejninger paa Akslen. Skovlenes
Dimensioner og Antal retter sig efter Turbinens
Størrelse. Deres Længde er i det første Højtrykstrin
kun nogle faa cm, i Lavtryksdelen findes i de
største Skibsturbiner Skovle indtil 60 cm lange.
Bredden langs Turbinens Akse er fra 1 til 5
cm. Antallet af Skovle kan i et stort Skibsanlæg
være over et Par Millioner.
Alle ovenn. Turbiner er Aksialturbiner,
idet Dampens Strømretning gennem dem
hovedsageligt sker i Akslens Retning. Denne Type er
den almindeligste, men der findes enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
