Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampturbiner er Dampmaskiner, i hvilke Varmeenergi først omsættes til Bevægelsesenergi og derpaa til mekanisk Arbejde - Damptærskemaskine, se Tærskemaskiner. - Damptæthed. Vægten af et vist Rumfang Damp divideret med Vægten af det samme Rumfang Vand ved 4°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Turbiner (Radialturbiner), i hvilke
Dampens Gennemstrømning sker i et Plan vinkelret
paa Akslen. Som Eksempler paa disse kan
nævnes Elektra-Turbinen og
Ljungström’s Turbine. Elektraturbinen er vist
i Fig. 10. Dampen strømmer ind i Turbinen
gennem a, ekspanderes i Ledetuden p og
gennemstrømmer derpaa Løbeskovlene 4 Gange,
idet den mellem hver Gang vendes i
Ledetudene g. Turbinen er saaledes en
Enstrykturbine med 4 Hastighedstrin.
Ljungström’s Turbine er en
Overtrykturbine, Dampens Virkemaade er som i
Parsons-Turbinen, men Løbe- og Ledeskovle er
anbragte i koncentriske Ringe paa to mod
hinanden vendende Hjul, der begge kan
rotere. Dampen føres ind i Centrum af
Turbinehjulene og strømmer derpaa under
gradvis Ekspansion udefter i radiel Retning.
Skovlene paa det ene Hjul virker herunder som
Ledeskovle for Skovlene paa det andet Hjul, og
den relative Hastighed mellem dem bliver
saaledes ved samme Periferihastighed dobbelt saa
stor, som hvis Ledeskovlene var stationære. Som
Følge heraf kan en stor Del af Dampenergien
omsættes i hvert Trin, og Turbinen bliver let og
økonomisk.
D. har vundet overordentlig stor Udbredelse
til Drift af Dynamoer og som
Fremdrivningsmaskiner i Skibe, der skal kunne løbe med
stor Hastighed (Krigsskibe, Hurtigdampere),
idet de til disse Formaal er
Stempeldampmaskinerne overlegne m. H. t. Dampøkonomi
(Forbrug c. 6 kg pr E. H. K. T.) og endvidere
lader sig udføre i meget store Enheder, fordrer
mindre Pasning, bruger mindre Smøreolie,
tager mindre Plads op, har ringere Vægt og kan
arbejde i lang Tid uden Fare for varme
Slidflader. I den seneste Tid har man ogsaa med
godt Resultat anvendt D. til Drift af
langsomtgaaende Skibe, idet man i disse enten har
overført Turbinens Kraft til Skrueakslen gennem en
Tandhjulsudveksling (Parson) ell. gennem en
hydraulisk Transformator (Föttinger) samt i
enkelte Tilfælde ved Hjælp af Elektricitet, der
frembringes af en Dynamo, drevet af Turbiner,
og omsættes til Arbejde i en Elektromotor paa
Skrueakslen. Ved disse Anordninger kan
Turbinen løbe med højt og Skibsskruen med lavt
Omdrejningsantal, saaledes at baade Turbinen
og Skruen opnaar en god Virkningsgrad. (Litt.:
A. Stodola, »Die Dampfturbinen«;
Sasnowski, Roues et tourbines à vapeur; Bauer und
Lasche, »Schiffsturbinen«; A. H. M.
Rasmussen, »Læren om Skibsdampmaskinen«).
Værftsingeniør J. A. Christensen.
 |
| Fig. 9 a. |
|
| Fig. 9 b. |
|
| Fig. 10. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
