Print (PDF) - On this page / på denna sida - Danebroge, Navnet paa de Danskes Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der naar helt ud til Randene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes Medregent, og hvoraf det ældste kendte Eksemplar er fra 1397: de 3 danske Kongeløver griber med Poterne om D.'s Bannerstang (Fig. 3). Flagdugen har i dette Segl en kvadratisk Form uden Splitter, næppe den opr. Form for den »himmelfaldne« Fane. Men denne fandtes allerede paa Erik af Pommern's Tid varieret i mange Gengivelser, der kun havde det hvide Kors paa den røde Bund tilfælles. Man erfarer fra 1424, at endog Femernboerne var forpligtede til at føre Rigets Banner som Mærke, og det frisiske Landskab Everschip's Segl viser 1414 et Skib, fra hvis Mastetop der vajer et splittet Korsflag (Fig. 4) som Vidnesbyrd om, hvor vidt Forpligtelsen til at føre D. som Mærke dengang rakte i Riget. Mulig er ogsaa Korsfanen i Froste Herreds Segl fra en noget senere Tid at opfatte som D. Vi finder imidlertid D.'s Mærke anvendt jævnsides med Kongeskjoldets Løver paa et Sted i Udlandet, hvor disse to Insigniers Forekomst i Forening maa føre os langt tilbage i Tiden, nemlig i Reval. De anvendes som Stadens Mærker, det hvide Kors paa rødt Felt særlig som Øvrighedens Tegn, i det mindre Bysegl, og Købmandslavet viser endnu i vore Dage ved festlige Optog det danske Flag; det findes med sine gl. Farver fra 15. Aarh. i Raadets Kapel, die Kirche zum heiligen Geist. Under Valdemar Atterdag opløstes Estlands Forbindelse med Danmark; Optagelsen af de danske Kendemærker i hine Egne gaar derfor længere tilbage og falder uden Tvivl paa en Tid, da Foreningen var meget mere inderlig. Vi naar paa denne Vis tilbage til det foreg. Aarh., nær op imod Valdemar Sejr's Dage, samme Tid, paa hvilken Rigets andre Købstæder valgte deres Mærker, og de danske Løver, 3 ell. 2, optoges som Dele deraf, saavel i nørre- som sønderjyske og skaanske Byer. Kong Valdemar vides personlig at have deltaget i Estlandstoget 1219, til hvilket Paven særlig havde skænket ham sin Velsignelse. Henrik af Letlands Krønike fortæller udførligt om dette Tog, paa hvilket Kongen ledsagedes af Ærkebiskop Andreas Sunesøn, Biskopperne Ebbe af Aarhus, Nikolaus af Slesvig og Theoderik, viet til Biskop af Estland. Befolkningen modtog den kristne Daab tilsyneladende fredeligt, men overfaldt paa den 3. Aften med stor Overmagt de Danske i Lejren ved Lyndanisse. Vasallen, Fyrst Vitslav, med hans Rygboere o. a. Vender, standsede Esterne, efter at disse fra 5 Sider var brudte Ind i Lejren, var trængte ind i Biskop Theoderik's Telt og havde dræbt ham; derefter bragtes Orden i den danske Hærs Rækker, og Esterne led et stort Nederlag. Slaget sikrede de Danske Besiddelsen af Reval og omliggende Landskaber. I de danske Sagn (først opbevarede i et Skr. fra 1527) hentydes der til, at Kongen kun vandt Sejr ved et Mirakel. Det tilskrives dels hans Ydmygelse for Bisperne og hans fromme Løfter til de vedk. Stiftshelgener, dels Jærtegnet fra Himlen, da D. svævede ned, medens en Røst hørtes, der lovede de Danske en fuldkommen Sejr, saa ofte de løftede dette Banner over for deres Fjender. Men klart fremgaar det, at der til Skt Viti og Modesti Dag (15. Juni) knyttede sig Mindet om en skæbnesvanger Kamp mod en stor Overmagt, i hvilken de Danske kun ved Guds særlige Miskundhed overvandt deres Fjender. Den tyske Krønikeskriver nævner ingen Datum for Slaget ved Lyndanisse og fortæller ikke noget om Jærtegn fra Himlen. Der er saaledes Sandsynlighed for, at D. kan føres tilbage til Valdemar Sejr's Tid, ligesom for, at dets Antagelse til Rigets Banner maa vise hen til en Begivenhed, som paa en egen Maade har fremkaldt Ydmyghed og Taknemmelighed fra Kongens Side. Sporet tabes derefter indtil Dronning Margrete's Tid. Vel findes, som nævnt, et Kors, der deler Valdemar Atterdags Skjold i Seglet »til Danelov«. Lgn. ornamentalt
Fig. 5. Christoffer af Bayerns Majestætssegl (c. 2/3)
Fig. 6. Knud Hertug. Kalkmaleri; c. 1500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
