- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
519

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danebrogsorden. Da der officielt skrives Dannebrogsorden, vil Sammensætninger med Danebroge findes under Dannebrog - Danefæ, gl dansk ogsaa danæt fæ, egl. dødt Gods, betegnede egl. Guld og Sølv, som fandtes nedgravet i Jorden - Danegæld er opr. Benævnelsen paa de Skatteudskrivninger, som paa Kong Ethelred's Tid maatte foretages i England - Danehof er Betegnelsen for den middelalderlige Rigsforsamling i Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Danebrogsorden. Da dette Ord, etymologisk
urigtigt (se Daner), officielt skrives
Dannebrogsorden, vil saavel dette som andre
Sammensætninger med Danebroge findes under
Dannebrog.

Danefæ, gl dansk ogsaa danæt fæ, egl. dødt
Gods (se Danearv), brugtes i ældre Tid
undertiden i samme Bet. som Danearv, men
betegnede egl. Guld og Sølv, som fandtes
nedgravet i Jorden, jfr nu D. L. 5-9-3, saaledes
som den er bestemt ved Frd. 22. Marts 1737:
Guld, Sølv, Metal og al anden Skat, som findes
enten nedgravet ell. forborget i Jord, Skov,
Mark, Hus ell. andetsteds, og som ingen kender
sig ved. D. tilhørte tidligere Kongen, nu Staten;
retsstridig Tilegnelse af det straffes som ulovlig
Omgang med Hittegods (Straffelov 10. Febr
1866, § 247). Finderen af gl. Mønter ell. andre
Oldsager faar ved Afleveringen Metalværdien
godtgjort (Pl. 7. Aug. 1752). Afleveringen sker
nu til Nationalmus., der efter
Omstændighederne foruden nævnte Godtgørelse udbetaler
Finderen en Dusør.
P. J. J.

Danegæld er opr. Benævnelsen paa de
Skatteudskrivninger, som paa Kong Ethelred’s Tid
maatte foretages i England for at afkøbe
Vikingernes Angreb; senere, da danske Krigere
traadte i den eng. Konges Tjeneste, og da en
dansk Konge blev Hersker i England, blev D.
en Skat, der var bestemt til at underholde
dennes staaende Hær. Efter den normanniske
Erobring finder man D. opkrævet som en ordinær
Skat, uden nogen Forbindelse med »Danerne«,
indtil midt i 12. Aarh., da Benævnelsen ikke
mere bruges.
(Ludv. H.). P. J. J.

Danehof er Betegnelsen for den
middelalderlige Rigsforsamling i Danmark. Medens
Rigsenheden opr. kun fandt Udtryk i Kongens
Person og Møder af Mænd fra alle Landsdele til
Drøftelse af Rigsanliggender i det højeste
forekom mere lejlighedsvis - politiske Afgørelser
blev i Reglen trufne for hver Landsdel for sig
paa vedk. Landsting -, blev det siden
Valdemarerne alm., at Kongen samledes med Mænd
fra hele Riget til Forhandling om offentlige
Anliggender. Disse Møder var af forsk. Art. Til
Dels var de en Fortsættelse af Hirdmøderne ell.
Huskarlestævnerne, der som Følge af den netop
paa denne Tid stedfindende Omdannelse af
Hirden til Herremands- ell. Adelsstanden fik en
anden og mere betydningsfuld Karakter end
tidligere. Hirdmødet blev nu Organ for den ny
privilegerede Stand og, da dennes Medlemmer
boede spredt omkr. i Riget, til en
Rigsforsamling, hvis Medvirkning var nødvendig til
Lovgivning om Herremændenes Retsforhold
indbyrdes ell. til Kongen samt til Paadømmelse af
visse Retssager, navnlig Sager om Brud paa
Herremændenes Troskabspligt. Hvor det ikke
drejede sig om Anliggender af denne Art,
havde Møderne derimod som Regel en snævrere
Karakter, idet Kongen kun henvendte sig til
Stormændene, d. v. s. de i politisk Henseende
virkelig indflydelsesrige Personer. Til denne
Kreds, der i samtidige Kilder betegnes som
Rigets bedste Mænd (meliores ell. majores regni),
hørte Biskopperne, de fyrstelige Lensmænd,
derunder Hertugen af Sønderjylland, samt et
vekslende Udvalg af de øvrige Stormænd, navnlig
Rigsembedsmændene og Indehaverne af de
vigtigste Slotslen, hvilke alle var knyttede til
Kongen ved en Troskabsed af samme Art som
Herremændenes. Bestemte politiske Beføjelser
var disse snævrere Møder i Modsætning til
Hirdmøderne ikke i Besiddelse af, og det
beroede fra først af helt og holdent paa Kongen,
hvorvidt han vilde sammenkalde dem. Da
Kongen imidlertid selv var interesseret i
Stormændenes Medvirkning, fordi hans Beslutninger
gennem denne fik forøget Vægt, var Mødernes
Indflydelse faktisk betydelig, og det blev
ogsaa efterhaanden Skik, at de regelmæssig
afholdtes en Gang hvert Foraar. Paa et saadant
Møde var det, at Valdemar Sejr 1241 gav Jyske
Lov. Det afgørende Vendepunkt indtræder dog
først i Erik Klipping’s Tid, da det -
formodentlig som Følge af Emancipationsforsøg fra
dennes Side - ved Haandfæstning 1282
udtrykkelig sloges fast, at Kongen hvert Aar ved
Midfaste skulde holde »det Parlament, som kaldes
Hof«. Herved var utvivlsomt i første Linie sigtet
til et Møde med Rigets bedste Mænd, men
adskilligt tyder paa, at det var Meningen, at
ogsaa Herremændene skulde komme til Stede, ell.
m. a. O., at Møderne skulde være en Forening
af Stormands- og Hirdmøder. Adskillige
Efterretninger viser ogsaa, at Rigsforsamlingerne i
den flg. Tid ofte talte andre Deltagere end de
bedste Mænd, undertiden endog Personer, der
slet ikke var Herremænd - Erik Menved
indkaldte saaledes en Gang hele Folket -, men
det politiske Tyngdepunkt laa dog stedse hos
Stormændene, der sammen med Kongen
drøftede og i Realiteten afgjorde Sagerne, medens
den bagefter stedfindende Forelæggelse for de
øvrige Deltagere vist oftest kun havde formel
Bet. En Rigsforsamling af den her beskrevne
Art skulde iflg. Haandfæstningen afholdes en
Gang om Aaret efter forudgaaende Kundgørelse
i alle Lande, men skønt denne Bestemmelse ofte
indskærpedes i den flg. Tid, blev den langtfra
altid overholdt. Undertiden fandt der vistnok
slet ingen Møder Sted, og i andre Tilfælde
indkaldtes kun de bedste Mænd, hvis
Sammenkomster da rimeligvis har været iklædt mindre
højtidelige Former og vel ogsaa har kunnet
henlægges til andre Tider af Aaret end de
lovbefalede Rigsforsamlinger. Betegnelsen for de
sidstnævnte var en Tid lang vaklende (ved
Siden af parlamentum anvendtes ogsaa
concilium, som oftest med Tilføjelsen generale ell.
regni), men siden henimod Midten af 14. Aarh.
bliver den tekniske Benævnelse parlamentum
generale Danorum
ell. paa Dansk D. Tiden for
Afholdelsen flyttedes efterhaanden længere hen
paa Aaret - fra Midfaste til Pinse ell. Skt
Hansdagstid -, Stedet var som Regel Nyborg,
i enkelte Perioder dog Kalundborg.
Forsamlingens Hovedbetydning laa paa Lovgivningens og
Retsplejens Omraade, medens administrative
Anliggender, der ikke afgjordes af Kongen alene,
vist i Alm. kun forelagdes de bedste Mænd,
saaledes Spørgsmaal om Krig og om Afhændelse
af Krongods. Hvad Lovgivningen angaar, er
Flertallet af de kongegivne Love fra Slutn. af
13. og fra 14. Aarh. udgaaede fra D., og det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:20 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free