Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daner, Navn paa den Folkestamme, som har skabt det danske Rige - Danerlyng, et ved Misforstaaelse opkommet Navn paa Tingstedet ved Viborg - Daneryg(e), se Danerlyng. - Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vidnesbyrd om, at D.-Navnet er Ⱦldgammelt
og højt æret« (Müllenhoff), i alt Fald, at dets
krigerske Ry var et Par Menneskealdre ældre.
- Navnet D. brugtes af selve det danske Folk
indtil Middelalderens Slutn. Det afløses af
Betegnelsen »de Danske«, »en Dansk«; og kun de
stammebeslægtede Nabosprog beholder selve det
gi. Folkenavn. Med D. er sammensat en Række
mærkelige Navne: Danevirke, -brog, -vælde,
-konge, -hof og fremfor alle Landets Navn
Danmark; andre Ord er med Urette henførte hertil:
Danearv, -fæ (ældre: Daane- ɔ: Døds-),
Dannemand, -kvinde, dannis (af ældre daande,
paalidelig). Sammen med disse Ord, der for den
nuv. Sprogbrug indeholder en Karakteristik af
Folket, kan nævnes, at i 17. Aarh. var »det
danske Vaaben« (maaske ved Misforstaaelse af
»Dansk« = Danzig?) et vittigt Udtryk for et
Saltmadsfad; at danske betød (foruden at
tale Dansk) at prale, men ogsaa at sige sin
Mening frit ud. (Litt.: Müllenhoff,
»Beovulf«; S. Bugge, »Folkenavnet D.« i Arkiv for
nordisk Filologi, 5.-6. Bd [Lund 1889-90]; A.
Olrik, »Billeder af Danmarks Historie,
Oldtiden« [1917]).
A. O.
Danerlyng, et ved Misforstaaelse opkommet
Navn paa Tingstedet ved Viborg, hvor i ældre
Tid danske Konger valgtes og modtog den
første Hylding. Det rette Navn er Dane-ryg(e)
og betegnede selve Stenen, hvor Kongen stod
ved Hyldingen (jfr Morasten ved Upsala; de
valisiske Kongers Hyldingssten, som Edvard I
skal have ført til London; og mange andre; en
saadan »Kongesten« vistes endnu i 17. Aarh. ved
Lejre); Sagnet henførte Danerygens Oprindelse
allerede til Kong Dan’s Valg. Ordet Ryge, en
stor Sten, fandtes indtil vore Dage i Stednavnet
Lejsten-Ryge, en vældig Sten ved Landsbyen
Lejsten, efter Folkesagnet kastet af Kæmpen i
Randers efter Kæmpen i Viborg; det er maaske
samme Ord som norsk rygja, en Klump.
Daneryge nævnes i Lundeaarbogen fra Absalon’s Tid;
den forvanskede Form stammer fra Aarbogens
danske Oversætter og er blevet udbredt ved
Huitfeldt’s Krønike. (Litt.: Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, II [1910] § 36).
A. O.
Daneryg(e), se Danerlyng.
Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række
Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland.
De ældste Volde er efter de hist. Overleveringer
blevne til snart efter 800, og D. har derefter
med adskillige Udvidelser og Omdannelser
været sammenknyttet med afgørende Begivenheder
i Danmarks og især i Sønderjyllands Historie,
saalænge det Land, det særlig skulde værne,
var dansk. Ufyldestgørende oplyste gennem
Historien og i vor Tid delvis udjævnede har
disse Volde været Genstand for en Række
Studier, særskilt og afgørende fra arkæol., dansk
og tysk Side i Aarene 1901 o. flg. Paa
Grundlag af omfattende Undersøgelser i Terrænet
udkom 1903: Sophus Müller og Carl Neergaard:
Danevirke (i »Nordiske Fortidsminder I), med
talrige Opmaalinger og Afb. Der fremsættes
tillige heri en samlet Hypotese til Forstaaelse af
de forskellige Anlæg.
Kong Gøtrik (Godfred) anlagde kort før 808
mod Kejser Karl den Store en Befæstning fra
»Østersalt til Vesterhav«. Dette var antagelig
Vestervold og Østervold.
Vestervolden, det egl. D., strakte sig fra Engene ved
Slien over Bustrup, Lille Danevirke og den
tidligere saakaldte Krumvold til Hollingsted, først
temmelig ligeløbende mod SV., derefter omtr.
i V., med et mere ujævnt Forløb, i alt c. 13 km;
paa det sidste Stykke havde den Sumpene om
Reide Aa som Forterræn. Strækningerne V. f.
Hollingsted maa i Oldtiden have været
ufremkommelige for en Hær. Antagelig var Volden i
denne ældste Skikkelse c. 3 m høj, 22 m bred,
uden Grav. Især mod V. er dens opr. Karakter
endnu kendelig, den forholdsvis lidet høje
Jordvold, uden Grav, anlagt i nær Tilslutning til de
naturlige Terrænforhold, ingenlunde altid i lige
Linier. Det berettes, at Gøtrik’s Vold kun havde
een Gennemkørsel; snarest var dette der, hvor
den gl. Hovedvej, »Oksevejen«, skærer Volden.
(Thietmar af Merseburg: »Wieglesdoor«, senere
sædvanlig »Kalegat«). En Gennemskæring 2 km
vestligere, for Husum-Gottorpvejen,
(»Vester-Kalegat«), er snarest fra c. 1600. Nærmest Slien
er Volden stærkest udjævnet. Paa det
midterste, stærkest udsatte Stykke er Volden nu
ganske skjult under de senere Forstærkninger,
navnlig Thyra’s Virke, Valdemarsmuren og
nyere Tids Omdannelser, ligesom den her har
faaet Grav. Samtidig med Vestervolden var
»Østervolden«, fra Østerbækken ved en Vig af
 |
| Fig. 1a. Danevirkevoldene; Vestervold m. m. Signaturerne fælles for Fig. 1-2. (Efter Nord. Fortidsminder I.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
