Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne kan være det Stormhul,- hvorigennem
Danerne trængte ind. Om Belejringen minder
atter to Runestene, rejste over Torolv og
Skarde, to af Kongens Mænd, der faldt her. Snart
efter gik Hedeby nedad i Bet. og var allerede
Aar 1000 næsten øde. Samtidig har Sliasvik,
Slesvig, rejst sig N. f. Slien.
Forud for de sidste Begivenheder ved Hedeby
ligger Bygningen af Thyra Danebods
Virke, der snarest er rejst just under
Kampe mod de Fremmede i Hedeby. Kong Gorm’s
Tilnavn til sin Dronning paa den lille
Jellingerunesten, Tanmarkar but, sættes i
Middelalderens Overlevering, gennem Saxo’s og Sven
Aggesøn’s Beretninger o. s. v., fortrinsvis i
Forbindelse med D. Naar Dronning Thyra, som det
skete, kunde nævnes som D.’s Grundlægger,
maa hun paa væsentlig Maade have styrket
Befæstningen paa Rigets Sydgrænse. I
Beretningerne tales om, at Mænd fra hele Riget
samledes og fordeltes til Arbejdet efter deres
Landsdele (et Stykke hedder endnu Skaaningedelen),
og at der paa Volden rejstes Palisaderækker
og Trækasteller. Hovedbestanddelen var dog
snarest en meget svær Mur af Kampesten lagte
i Ler, 3-5 m bred, mindst 3 m høj. Dele af
denne Kampestensmur kan endnu erkendes.
Fra et Punkt tæt ved Hedebys
Vestvold til Thyres Virke ved D. Sø gaar
fremdeles en endnu paa større Stykker bevaret,
meget anselig Vold, der maa tilskrives Harald
Blaatand og antages bygget i Midten af 10.
Aarh., da Hedeby første Gang var vundet.
Saaledes dannede altsaa Haralds-Volden. Thyra’s
Virke og Godfreds-Voldens Vestparti en ny
Forsvarslinie, hvori Hedeby var inddraget. Denne
blev, efter Overlevering gennem Afbrænding af
Træværket, gennembrudt 975 af Kejser Otto II,
som anlagde en Borg in his finibus. Denne Borg,
der i øvrigt snart igen toges af Danerne,
genfindes sandsynligvis i et mærkeligt Voldsted
(»Thyraborgen«) tæt V. f. D. Sø. Levninger af
en Dobbeltvold foran noget af den vestre Del af
Haralds-Volden er antagelig Rester af et
Forsvarsværk fra Tiden efter Svend Estridsen’s
Erobring og endnu senere, snarest fra
Middelalderen og mulig anlagt i Anledning af
Gottorp-Slesvig-Vejen, en anden, nu næsten ganske
forsvunden Vold lidt N. derfor.
Kurvirke (»Kograven«), mod S., 6,5 km
lang, der tidligere ansaas for at være
Godfreds-Volden, hører ligeledes antagelig til en senere
Tid, Oldtidens Slutn. ell. den tidlige
Middelalder. Dens yngre Oprindelse viser sig navnlig
deri, at der foran den løber en Grav. Dens ringe
Højde, 2 m, snorlige Forløb og hele
Beliggenhed gør det mindre sandsynligt, at den skulde
være noget egl. Forsvarsværk; snarest er det en
Grænsevold, draget kort efter den danske
Erobring af Otto’s Borg, men af forbigaaende Bet.,
idet Grænsen snart efter atter skødes frem til
Ejderen.
Nær til Oldtidens Anlæg sluttede sig den
Teglstensmur, som
Valdemar den Store
anlagde til Styrkelse af
D., fra »Kalegat« til
»Kurborg«, det
vigtigste, centrale Parti, og
som han ved sin Død
1182 efterlod ufuldendt.
Samtiden regnede
imidlertid »Valdemarsmuren«
for et Storværk, og
Muren nævnes særskilt paa
den Blyplade, der
nedlagdes i Kongens Grav og
nævner hans
berømmeligste Handlinger. Dens
Længde var c. 3,7 km,
Tykkelsen 2-2,5 m,
Højden antagelig 6-7 m.
Den opførtes af det ny
Materiale, Teglsten, mest
svære, røde, foran,
delvis tæt op til ell. endog paa Dele af
Kampestensmuren. Ældre Forf. opgiver, uhjemlet, den
dobbelte Højde, og Zacharias Wolff vil 1690
endnu have kunnet se Tinder; det er dog
tvivlsomt, om den overhovedet havde saadanne,
derimod var den foroven afdækket med store
Sten. Foran lagdes Grav og en lang Ydervold. Kun
ringe Stykker af Teglstensmuren er nu tilbage; det
allermeste i Tiderne bortført til Bygningsbrug.
Snart efter var D.’s Bet. som Grænsevold til
Ende. Vel nævnes endnu et Stykke af Volden
»Margretevold« og henføres til Margrete
Fredkulla ell. Margrete Sprænghest, men først i
nyeste Tid omdannedes D. virkeligt efter en ny
Tids Krav. Nævnes bør det dog, at der 1261
kæmpedes i Voldens Nærhed paa Lohede foran
Kurvirke, hvor den danske Hær led Nederlag,
og ligeledes 1331, da Christoffer II blev slaaet
af Grev Gert, og hans Søn Erik, den udvalgte
Konge tilsatte Livet efter et Fald med Hesten
ned af Volden, og dernæst, at kejserlige
Tropper 1658 anlagde Stjerneskanser paa D. Kun
lidet berørtes de gl. Anlæg, der efterhaanden
forfaldt, heraf, og heller ikke de ved
Treaarskrigen anlagte Feltbefæstninger betød en
virkelig Styrkelse. Det var over »Thyres brustne
Led«, at Kampen førtes 23. Apr. 1848.
Derimod blev ved de sidste, store
Skanseanlæg før 1864 større Dele af Voldene
 |
| Fig. 3. Vestervolden nær Bøjningen ved Reide Aa. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
