Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daniel, Gabriel, fr. Historiker (1649-1728) - Daniel, Henri Joseph, kaldet du Commun du Locle, fr. Billedhugger, (1804-1884) - Daniel, Hermann Adalbert, tysk Salmeudgiver og Geograf, (1812-1871) - Daniel, Samuel, engelsk Digter {1562-1619) - Daniele da Volterra, se Volterra. - Daniell, John Frederic, eng. Fysiker, (1790-1845) - Daniell, - 1) Thomas, eng. Landskabsmaler og Raderer, (1749-1840) - 2) William, eng. Maler og Raderer, (1769-1837) - 3) Samuel, eng. Maler, (1775-1811)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optraadte som en bestemt Modstander af Pascal,
hvis Lettres provinciales han har kritiseret i
Entretiens de Cléandre et d’Eudoxe (1694), og
bekæmpede Descartes i den vittig skrevne
Satire Voyage du monde de Descartes (1690).
Daniel [da’niæl], Henri Joseph, kaldet
du Commun du Locle, fr. Billedhugger,
f. 1804 i Nantes, d. 1884 i Réthel (Dept
Ardennes). Af D., som er Elev af Bosio og Cortot,
har man adskillige gode Buster og større
Arbejder, bl. a. Kolossalstatuen af Grev Raimbaud
Statuerne af »Kleopatra«, Kontreadmiral Leroy
(1853) og af »Musikken« (1856, Ny-Louvre). Hans
Navn er dog især knyttet til det store
Springvand med 7 Statuer i hans Fødeby.
A. Hk.
Daniel, Hermann Adalbert, tysk
Salmeudgiver og Geograf, f. i Köthen 1812, d.
i Leipzig 1871. D. var først Teolog, men siden
1834 Lærer ved Pædagogium i Halle, fra 1854
til sin Død Prof. smst. Han udgav Thesaurus
hymnologicus (1841-53), Codex lithurgicus
ecclesiæ universæ in epitomen redactus (1847-
56), »Lehrbuch d. Geographie f.
Unterrichtsanstalten« (1845, 248. Opl. 1904), »Deutschland
nach seinen physischen u. polit. Verhältn.
geschildert« (1848, 6. Opl. 1893); »Leitfaden f. d.
Unterricht in d. Geographie« (1850, 270. Opl.
1913). - D. er ved Siden af J. Grimm den mest
kendte Forfægter af Tysklands Ret til at
indlemme forsk. Nabolande. Bd I af »Deutschland«
omtaler ofte Jylland, men altid kun saaledes:
»Deutschlands nördlichster Punkt ist Skagens
Horn«. Danmarks Tilværelse forties i Bd I saa
grundigt, at der i St f. opfindes en »jysk« Stat
(4. Udg. S. 465; saadanne Ytringer ændres kun
uvæsentlig i de senere Udg., der skyldes
Geografiprofessdr Theob. Fischer ved Univ. i
Marburg, i »Wer ist’s?« kendemærket som »national,
aber energisch!«). Bd II opfører derimod
Danmark som »deutscher Aussenstaat« sammen med
Holland, Belgien, Luxembourg, Lichtenstein og
Schweiz; disse Stater bør falde tilbage til
Tyskland. Den statsautoriserede »Leitfaden« har
samme System; 117. Opl. (1877, udg. af A.
Kirchhoff, ord. Prof. i Geografi ved Univ. i
Halle) nævner i Schweiz endnu ikke-tyske
Nationaliteter, men ved det tyske »Aussenland«
Danmark hedder det: »1 9/10 Mill. lutherische
Einwohner«. Senere Udg. har efterhaanden
afsvækket »Aussenland«-Systemet noget; de nyeste
udelader det helt. (Litt.: »H. A. D., Ein
Lebensbild« [Halle 1872]; Indledningen til Jubeludg.
af »Leitfaden«, 200. Opl.; G. Schütte, »Altyske
Annektionslærdomme«, S. 36 ff. [1909]).
G. S-e.
Daniel [’dänjə£], Samuel, engelsk Digter
(1562-1619). Baade Faderen og Moderen
dyrkede Musikken som Profession. D. studerede en
Tid ved Magdalene College i Oxford, men
forlod det som saa mange af sine poetiske
Jævnaldrende uden at tage nogen Eksamen. En kort Tid
.synes han at have opholdt sig i Italien. Efter sin
Hjemkomst kom han i Tjeneste hos Greven af
Pembroke som Lærer for dennes unge Søn.
Husets Frue var en Søster til Sir Philip
Sidney, og Optagelse i en saadan Kreds har
muligvis ikke været uden Indflydelse paa D. Hans
litterære Hovedværk, Sonetsamlingen »Delia«
(1592) er da ogsaa tilegnet hende. Hans
Produktion omfatter baade Historie: History of
England (1612), dram. Arbejder Philotas (1604), The
Queen’s Arcadia (1605) og Prosaarbejdet A
Defence of Rhyme (1603), hvori han bekæmper
Champions Syn paa det eng. Sprog som
uskikket for Rim. Men for Eftertiden er han først
og fremmest interessant som Forf. til
Sonetsamlingen »Delia«. En Del af dem saa - vist mod
hans Villie - først Lyset i Nash’s Udg. af P.
Sidney’s Astrophel and Stella (1591) og sammen
med denne bliver »Delia« et Slags Paradigma
for Tidens erotiske Sonetdigtning, fra hvilken
den dog adskiller sig ved en rolig Soberhed,
der næsten mere minder om 18. Aarh. end om
Renaissancen. I sine sidste Aar var han et Slags
uofficiel Poeta laureatus og Teatercensor.
I. O.
Daniele da Volterra [da’niæle-da-vol’tær.a],
se Volterra.
Daniell [’dänjə£], John Frederic, eng.
Fysiker, f. i London 12. Marts 1790, d. smst. 13.
Marts 1845. D. anbragtes først i et
Sukkerraffinaderi, hvor han indførte forsk. Forbedringer,
men gik snart over til videnskabeligt Arbejde.
Kun 23 Aar gl blev han Medlem af Royal
Society og offentliggjorde derefter en Række
værdifulde meteor. Arbejder, især over Luftens
Fugtighedsforhold. 1831 blev han Prof. i Kemi
ved King’s College, hvor han arbejdede flittig
baade med Kemi og Elektricitet. 1836 fik han
Copley-Medaillen for sit bekendte galvaniske
Element. 1823 udgav han Meteorological Essays,
der naaede 3. Udg. 1845, og 1839 Introduction
to Chemical Philosophy, der udkom i 2. Udg.
1843. Hans fleste Arbejder findes i Quarterly
Journal of Science.
K. S. K.
Daniell [’dänjə£], 1) Thomas, eng.
Landskabsmaler og Raderer, f. 1749 i Kingston, d.
1840 i London. 1773 traadte han som Elev ind i
Royal Academy, lagde sig efter Landskabs- og
Blomstermaleriet, og c. 10 Aar senere rejste
han med sin Nevø W. D. til Indien. Efter
Hjemkomsten blev orientalske Emner hans
Speciale, han malede ind. Templer, Tigerjagter etc.
og offentliggjorde en Række Kobber-Værker,
Oriental Scenery, Antiquities af India, Hindoo
excavations of Ellora etc. 1799 Medlem af
Londons Akademi.
2) William, Nevø af foreg. T. D., eng.
Maler og Raderer, f. 1769, d. 1837 i London. I 14
Aars Alderen fulgte han Onklen Thomas D. til
Indien, stak de fleste af Plancherne til Oriental
Scenery og udfoldede i det hele en meget rig
Virksomhed ved Tegninger og paalidelige Stik
til Værker, af hvilke han selv udgav en Række
Prospekter fra London: A series of views of
London (12 kolor. Bl., 1812), endvidere A
voyage round Great Britain - in the summer 1813
efter egne Skitser (1814 ff.), Illustrations of the
Island of Staffa (1818, 9 kolor. Bl.) etc. Af hans
Malerier kan fremhæves »Slaget ved Trafalgar«
(1826) og Long Walk (Windsor). 1822
Akademimedlem.
3) Samuel, Broder til ovenn. W. D., eng.
Maler, f. 1775 i London, d. 1811 paa Ceylon.
D. gjorde sig tidlig bemærket ved Landskaber
paa Royal Academy’s Udstillinger, drog saa
udenlands, først fra det gode Haabs Forbjerg
til Afrikas Indre, senere til Ceylon. Studierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
