Print (PDF) - On this page / på denna sida - Danilevskij, Grigorij Petrovitsch, russ. Romanforfatter, (1829-1890) - Danilevskij, Nikolàj Jakòvlevitsch, russ. Forf. og Naturforsker, (1822-1885) - Danilo I, Petrovic Njegosch, Fyrste af Montenegro 1851-60, (1826-1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisningsministeriet og fik blandt andet det Hverv at gennemforske Klosterarkiverne i de sydlige Guvernementer, ligesom han ogsaa var bl. de yngre Skribenter, som Storfyrst Konstantin Nikolajevitsch 1856 udsendte til etnografiske Undersøgelser i Sydrusland. Disse historiske og etnografiske Studier kom ham til Gode i hans Virksomhed som Romanforfatter. Efter sin Afsked 1857 levede han paa sine Godser, optaget af forsk. Tillidshverv og af litterære Sysler, indtil han 1869 indtraadte som Medarbejder ved den officielle Regeringstidende i Petrograd; fra 1881 til sin Død var han dette Blads Chefredaktør. Det første af D.'s Arbejder, der vakte Opmærksomhed, var den 1862 under Pseudonymet A. Skavronskij skrevne Roman »Flygtningene i Nyrusland«, efter denne fulgte »Flygtningene vendte tilbage« (1863) og »Nye Steder« (1867). Disse tre Romaner hører sammen og skildrer i Coopersk Maner Livet paa de sydrussiske Stepper. 1874 udkom »Den niende Bølge«, Skildringer fra de russ. Nonneklostre. Med Fortællingen »Potjomkin ved Donau« (1878) slog D. ind paa den hist. Roman, og nu fulgte Slag i Slag en Række af disse, bl. hvilke kan fremhæves »Mirovitsch« (1879) og »Fyrstinde Tarakanova« (1883), der skildrer Paladsrevolutionerne under Elisabeth og Katharina II; »Det afbrændte Moskva« (1886) fra Napoleonstiden og hans bedste og sidste Roman »Det mørke Aar« (1888), der handler om den Pugatschevske Kosakopstand under Katharina II. D.'s Romaner er i kunstnerisk Henseende ikke særlig betydelige. Karakteristikken af de handlende Personer er overfladisk, og Intrigen løses i Alm. paa en mindre behændig Maade; men han er en dygtig Fortæller, der forstaar at vælge sine Emner, og den historiske Kolorit i hans Bøger er ægte, fremgaaet af hans grundige hist. Kundskaber, som han bl. a. har dokumenteret ved et prisbelønnet videnskabeligt Arbejde »Ukrajnske Antikviteter« (1866), der yder værdifulde Bidrag til Lilleruslands Litteratur- og Kulturhistorie. D.'s samlede Værker er udkomne i gentagne Udg., 6. Udg. i 8 Bd i Petrograd 1889. Ogsaa i Udlandet er D. blevet læst en Del, og tyske Overs. af fl. af hans Romaner er fremkomne i Reclam's Universalbibliotek. (K. V.). H. C-e. Danilevskij [dani'ijefski], Nikolàj Jakòvlevitsch, russ. Forf. og Naturforsker, f. 1822 i en adelig Familie i Guv. Orjol, d. 1885, studerede Naturvidenskaberne, særlig Botanik, ved Univ. i Petrograd og fordybede sig samtidig i Fouriers socialistiske System. 1849 blev han fængslet som Deltager i socialistisk Propaganda, men det lykkedes ham saa vidt at bevise sin Uskyld, at han ikke blev straffet, men kun sendt bort fra Petrograd og anbragt i mindre betydelige Embedsstillinger i Prov., indtil han 1857 ansattes under Landbrugsdepartementet. Efter fl. Gange at have deltaget i Ekspeditioner til Undersøgelse af Fiskeriet i forsk. Egne af Rusland fik han det Hverv at udarbejde ny Fiskerilove. D.'s Hovedværk er »Rusland og Europa«, der fremkom i Bladet »Zarja« (Morgenrøden) og senere (1871) i Bogform (ny Udg. 1888 og 1889). Heri udvikler han Ideer, der staar Slavofilismen (s. d.) nær. Han deler denne Retnings Syn paa Rusland, men gaar endnu videre. For ham er de slaviske Nationer ikke blot en Folketype, hvis Kultur er af en anden og bedre Art end Vesteuropas, men en Type, der er fuldstændig forsk. fra alle andre Folkestammer og aldrig kan have Maal ell. Interesser fælles med dem. De slaviske Folks Sammenslutning, deres Udvikling og Sikringen af deres Magtstilling, mener han, maa for en Russer være det højeste Ideal, henimod hvilket der skal stræbes med Tilsidesættelse af alle Hensyn, D.'s Bog blev meget læst og øvede en Del Indflydelse, men vakte ogsaa Modsigelse, f. Eks. fra Filosoffen V. Solovjov. Et andet vigtigt Værk af D. er »Darwinismen« (1885), hvori han søger at vise de Darwin'ske Teoriers Uholdbarhed. Trods al Kritik, som ogsaa dette Arbejde mødte, særlig fra Naturforskeres Side, har D. dog vundet Anerkendelse for sin Kundskabsrigdom og sin Ærlighed og Selvstændighed som Tænker. H. C-e. Danilo I, Petrovic Njegosch, Fyrste af Montenegro 1851-60, f. 25. Maj 1826, d. 13. Aug. 1860, var netop i Wien for at studere, da han Novbr 1851 blev kaldt hjem for at blive sin Farbroder Peter II's Efterfølger som »Wladika« ɔ: paa een Gang gejstligt og verdsligt Overhoved. Da han ønskede at adskille disse tvende Værdigheder og selv at blive løst fra Cølibatspligten, rejste han Febr 1852 til Rusland for at opnaa Kejserens Samtykke hertil: dette gaves villig, og han fik desuden en Aarpenge paa 9000 Dukater. D. overdrog nu den gejstlige Magt til en Slægtning og lod sig for Fremtiden selv kalde »Gospodar« ɔ: Herre. Jan. 1853 kom han i Krig med Tyrkerne, fordi han ikke vilde erkende Sultanens Overhøjhed, og værgede sig tappert mod Omar Pasha's Indfald, indtil den østerr. Regerings Mellemkomst standsede Kampen. Under Krim-Krigen holdt han sig aldeles rolig og brugte Tiden til at bygge Veje og Skoler, indføre Silkeavl og udstede en Lovbog (23. Apr. 1855); den indeholdt kun 93 Paragraffer, men forbød bl. a. Røveri og Blodhævn. Ligeledes søgte han at afskaffe de barbariske Skikke at afskære Næserne paa Krigsfanger og hugge Hovederne af de faldne Fjender; men det lykkedes ham kun at sætte det første Forbud igennem. D. søgte fremdeles at nærme sig Frankrig for derved at opnaa Godkendelse af Landets Uafhængighed og dets Udvidelse, især mod Søsiden; i dette Øjemed gjorde han 1857 en Rejse til Paris, men han kunde ikke faa sit Ønske opfyldt om en Udvidelse, medmindre han vilde erkende Sultanen for sin Overherre. 1858 udbrød en ny Krig med Tyrkerne. D.'s ældre Broder Mirko sejrede i Maj ved Grahovo, og i Novbr skaffede Stormagternes Mægling Landet en Grænseregulering og en ringe Udvidelse, uden at dets Uafhængighed led noget Skaar. Ved et Besøg i Cattaro 12. Aug. 1860 blev D. saaret af en montenegrinsk Flygtning ved et Pistolskud og døde Dagen efter. 26. Jan. 1855 havde han ægtet Darinka, Datter af en rig serb. Købmand i Triest (1837-92), men fik i dette Ægteskab kun en Datter, Olga (1859-96). Herredømmet i Montenegro gik derfor over til hans Brodersøn Nikizza. E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
