- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danilevskij, Grigorij Petrovitsch, russ. Romanforfatter, (1829-1890) - Danilevskij, Nikolàj Jakòvlevitsch, russ. Forf. og Naturforsker, (1822-1885) - Danilo I, Petrovic Njegosch, Fyrste af Montenegro 1851-60, (1826-1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undervisningsministeriet og fik blandt andet det Hverv at
gennemforske Klosterarkiverne i de sydlige
Guvernementer, ligesom han ogsaa var bl. de
yngre Skribenter, som Storfyrst Konstantin
Nikolajevitsch 1856 udsendte til etnografiske
Undersøgelser i Sydrusland. Disse historiske og
etnografiske Studier kom ham til Gode i hans
Virksomhed som Romanforfatter. Efter sin
Afsked 1857 levede han paa sine Godser, optaget
af forsk. Tillidshverv og af litterære Sysler,
indtil han 1869 indtraadte som Medarbejder ved
den officielle Regeringstidende i Petrograd; fra
1881 til sin Død var han dette Blads
Chefredaktør. Det første af D.’s Arbejder, der vakte
Opmærksomhed, var den 1862 under
Pseudonymet A. Skavronskij skrevne Roman
»Flygtningene i Nyrusland«, efter denne fulgte
»Flygtningene vendte tilbage« (1863) og »Nye Steder«
(1867). Disse tre Romaner hører sammen og
skildrer i Coopersk Maner Livet paa de
sydrussiske Stepper. 1874 udkom »Den niende
Bølge«, Skildringer fra de russ. Nonneklostre.
Med Fortællingen »Potjomkin ved Donau« (1878)
slog D. ind paa den hist. Roman, og nu fulgte
Slag i Slag en Række af disse, bl. hvilke kan
fremhæves »Mirovitsch« (1879) og »Fyrstinde
Tarakanova« (1883), der skildrer
Paladsrevolutionerne under Elisabeth og Katharina II;
»Det afbrændte Moskva« (1886) fra
Napoleonstiden og hans bedste og sidste Roman »Det
mørke Aar« (1888), der handler om den
Pugatschevske Kosakopstand under Katharina II. D.’s
Romaner er i kunstnerisk Henseende ikke
særlig betydelige. Karakteristikken af de handlende
Personer er overfladisk, og Intrigen løses i
Alm. paa en mindre behændig Maade; men han
er en dygtig Fortæller, der forstaar at vælge
sine Emner, og den historiske Kolorit i hans
Bøger er ægte, fremgaaet af hans grundige
hist. Kundskaber, som han bl. a. har
dokumenteret ved et prisbelønnet videnskabeligt Arbejde
»Ukrajnske Antikviteter« (1866), der yder
værdifulde Bidrag til Lilleruslands Litteratur- og
Kulturhistorie. D.’s samlede Værker er
udkomne i gentagne Udg., 6. Udg. i 8 Bd i Petrograd
1889. Ogsaa i Udlandet er D. blevet læst en
Del, og tyske Overs. af fl. af hans Romaner er
fremkomne i Reclam’s Universalbibliotek.
(K. V.). H. C-e.

Danilevskij [dani’ijefski], Nikolàj
Jakòvlevitsch
, russ. Forf. og Naturforsker,
f. 1822 i en adelig Familie i Guv. Orjol, d. 1885,
studerede Naturvidenskaberne, særlig Botanik,
ved Univ. i Petrograd og fordybede sig
samtidig i Fouriers socialistiske System. 1849 blev
han fængslet som Deltager i socialistisk
Propaganda, men det lykkedes ham saa vidt at
bevise sin Uskyld, at han ikke blev straffet, men
kun sendt bort fra Petrograd og anbragt i
mindre betydelige Embedsstillinger i Prov., indtil
han 1857 ansattes under
Landbrugsdepartementet. Efter fl. Gange at have deltaget i
Ekspeditioner til Undersøgelse af Fiskeriet i forsk.
Egne af Rusland fik han det Hverv at
udarbejde ny Fiskerilove. D.’s Hovedværk er
»Rusland og Europa«, der fremkom i Bladet »Zarja«
(Morgenrøden) og senere (1871) i Bogform (ny
Udg. 1888 og 1889). Heri udvikler han Ideer, der
staar Slavofilismen (s. d.) nær. Han deler
denne Retnings Syn paa Rusland, men gaar endnu
videre. For ham er de slaviske Nationer ikke
blot en Folketype, hvis Kultur er af en anden
og bedre Art end Vesteuropas, men en Type,
der er fuldstændig forsk. fra alle andre
Folkestammer og aldrig kan have Maal ell. Interesser
fælles med dem. De slaviske Folks
Sammenslutning, deres Udvikling og Sikringen af deres
Magtstilling, mener han, maa for en Russer
være det højeste Ideal, henimod hvilket der
skal stræbes med Tilsidesættelse af alle Hensyn,
D.’s Bog blev meget læst og øvede en Del
Indflydelse, men vakte ogsaa Modsigelse, f. Eks. fra
Filosoffen V. Solovjov. Et andet vigtigt Værk
af D. er »Darwinismen« (1885), hvori han søger
at vise de Darwin’ske Teoriers Uholdbarhed.
Trods al Kritik, som ogsaa dette Arbejde mødte,
særlig fra Naturforskeres Side, har D. dog
vundet Anerkendelse for sin Kundskabsrigdom og sin
Ærlighed og Selvstændighed som Tænker.
H. C-e.

Danilo I, Petrovic Njegosch, Fyrste
af Montenegro 1851-60, f. 25. Maj 1826, d. 13.
Aug. 1860, var netop i Wien for at studere, da
han Novbr 1851 blev kaldt hjem for at blive sin
Farbroder Peter II’s Efterfølger som »Wladika«
ɔ: paa een Gang gejstligt og verdsligt
Overhoved. Da han ønskede at adskille disse tvende
Værdigheder og selv at blive løst fra
Cølibatspligten, rejste han Febr 1852 til Rusland for
at opnaa Kejserens Samtykke hertil: dette gaves
villig, og han fik desuden en Aarpenge paa 9000
Dukater. D. overdrog nu den gejstlige Magt til
en Slægtning og lod sig for Fremtiden selv
kalde »Gospodar« ɔ: Herre. Jan. 1853 kom han
i Krig med Tyrkerne, fordi han ikke vilde
erkende Sultanens Overhøjhed, og værgede sig
tappert mod Omar Pasha’s Indfald, indtil den
østerr. Regerings Mellemkomst standsede
Kampen. Under Krim-Krigen holdt han sig aldeles
rolig og brugte Tiden til at bygge Veje og
Skoler, indføre Silkeavl og udstede en Lovbog (23.
Apr. 1855); den indeholdt kun 93 Paragraffer,
men forbød bl. a. Røveri og Blodhævn.
Ligeledes søgte han at afskaffe de barbariske Skikke
at afskære Næserne paa Krigsfanger og hugge
Hovederne af de faldne Fjender; men det
lykkedes ham kun at sætte det første Forbud
igennem. D. søgte fremdeles at nærme sig Frankrig
for derved at opnaa Godkendelse af Landets
Uafhængighed og dets Udvidelse, især mod
Søsiden; i dette Øjemed gjorde han 1857 en Rejse
til Paris, men han kunde ikke faa sit Ønske
opfyldt om en Udvidelse, medmindre han vilde
erkende Sultanen for sin Overherre. 1858
udbrød en ny Krig med Tyrkerne. D.’s ældre
Broder Mirko sejrede i Maj ved Grahovo, og i
Novbr skaffede Stormagternes Mægling Landet
en Grænseregulering og en ringe Udvidelse,
uden at dets Uafhængighed led noget Skaar. Ved
et Besøg i Cattaro 12. Aug. 1860 blev D. saaret
af en montenegrinsk Flygtning ved et Pistolskud
og døde Dagen efter. 26. Jan. 1855 havde han
ægtet Darinka, Datter af en rig serb. Købmand
i Triest (1837-92), men fik i dette Ægteskab
kun en Datter, Olga (1859-96). Herredømmet
i Montenegro gik derfor over til hans
Brodersøn Nikizza.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free